Det er desværre ikke muligt at være mere end 2 juridiske forældre til et barn. Det vil sige, at man kun kan være 2 forældre, der er registreret som barnets forældre på fødselsattesten og kun to, der kan være registreret som barnets forældre i CPR-registret.  

Til gengæld kan man relativt frit vælge, hvem der skal være de juridiske forældre. Det er i dansk ret muligt at være mor og medmor, far og medfar eller mor og far. Én eller flere af forældrene kan også have titel af ”adoptant”, hvis man har adopteret barnet. Transpersoners forældertitel bliver registreret i overensstemmelse med deres juridiske køn, når barnet bliver født. Adoptant er den eneste kønsneutrale forældertitel.

I Danmark registreres forældreskabet sådan, at den fødende ved fødslen automatisk registreres som forælder. Hvis den fødende er gift, bliver den fødendes partner ved fødslen automatisk registreret som den anden forælder, medmindre man gør noget aktivt for at ændre det. Hvis den fødende ikke er gift, kan den fødende og en anden forælder aftale, at det er denne person, der skal være forælder, også selvom personen ikke er den genetiske forælder. Man kan altså fx godt registrere en anden mand som far end den, der har givet sæd i forbindelse med inseminationen – så længe, alle tre forældre er enige om det.

Hvis man ikke er enige, eller hvis en anden person mener, at det bør være dem, der skal registreres som forælder, kan der dog være krav om dokumentation for forældreskabet i form af enten genetisk slægtskab eller underskrevne blanketter fra Familieretshuset om, hvem der skal være forælder. I skal huske at skrive under på disse blanketter inden I starter på fertilitetsbehandlingen eller hjemmeinseminationen, hvis I vil være helt sikre. I kan finde blanketterne igennem Familieretshusets hjemmesider.

Hvis man er tre eller fire forældre, og man skal vælge, hvordan man vil fordele det juridiske forældreskab, skal man tænke over, hvilke forældrerettigheder, hver person gerne vil have. I kan læse mere i resten af guiden om, hvilke forældrerettigheder der findes udover det juridiske forældreskab, og hvordan man kan fordele dem imellem sig.  

Der findes ikke rigtige eller forkerte valg om, hvordan I vil fordele det juridiske forældreskab og de andre rettigheder. Det er forskelligt for hver familie, hvad der er vigtigt for jer.

I den nuværende lovgivning er det sjældent muligt at alle kan få de rettigheder, I godt kunne tænke jer. Derfor er det vigtigste at finde ud af, hvad der er vigtigst for jer og prioritere de rettigheder. For nogle er den symbolske anerkendelse vigtig, som fx efternavn, for nogle er de praktiske ting i dagligdagen vigtige, som fx adgang til aula og for andre er det vigtigste retten til samvær, hvis man går fra hinanden. Det kan også være det mest afgørende for jer er økonomiske rettigheder til barsel eller tilskud fra staten.

Alt efter, hvad der passer jer bedst, kan det være en god idé at fordele de juridiske forældre på flere husholdninger. Det er fordi, der er mange rettigheder, man kan få, når man er partner med en juridisk forælder, som den tredje forælder ikke vil kunne få, hvis forælderen hverken er juridisk forælder eller bor sammen med en juridisk forælder.  

Lovgivningen giver i øjeblikket god adgang til, at I frit kan vælge, hvem af jer, der skal være juridiske forældre, så længe I beslutter jer i god tid inden I går i gang med processen og får lavet det rigtige papirarbejde, inden I går i gang med fertilitetsbehandling eller hjemmeinsemination. 

I Danmark registreres den fødende som forælder ved fødslen. Derefter vil processen gå i gang med at registrere en eventuelt anden forælder. Derefter kan man eventuelt gå igang med en proces om at overføre forældreskabet fra den fødende til en eller flere andre, hvis man ønsker det. 

Her er et kort overblik over nogle af de mest brugte muligheder for fordeling af juridisk forældreskab, som I kan vælge imellem.  
 
Soloforælder 
Hvis du kan blive gravid, kan du blive registreret som soloforælder, hvis du er blevet gravid igennem fertilitetsbehandling med sæd fra en sædbank, og har skrevet under på, at du skal behandles som soloforælder. I alle andre tilfælde vil enten donor eller den person, der har skrevet under på papirerne med den gravide blive registreret som forælder, også selvom ingen af jer ønsker det.  Får du som enlig person barn igennem en surrogataftale i Danmark eller udlandet, kan du også blive registreret som soloforælder. 
 
Mor og far  
Det har ikke betydning om I er et par eller om I er venner, og det er heller ikke vigtigt, om far er den genetiske far til barnet, så længe både I og andre potentielle forældre er enige om, at det er jo to, der skal være juridiske forældre. Det kræver bare, at I indsender en omsorgs- og ansvarserklæring. Hvis der er uenighed om forældreskabet, og I er blevet gravide igennem fertilitetsbehandling, skal I også kunne vise en blanket fra Familieretshuset, som I har skrevet under på tidligere, og som stiller krav om, at I er partnere. 
 
Mor og medmor 
I kan blive registreret som mor og medmor på samme måde som man bliver registreret som mor og far, ved at være gift eller indsende en omsorgs- og ansvarserklæring i forbindelse med barnets fødsel. Det kræver også, at både I og andre potentielle forældre er enige om, at det er jo to, der skal være juridiske forældre. Hvis der er uenighed, skal I også kunne vise en blanket fra Familieretshuset, som I har skrevet under på før fertilitetsbehandlingen startede. 
 
Forældre igennem surrogasi  
Den juridiske konstellation surrogasi er indrettet til, er at en person, der ikke skal være forælder, siger ja til at bære barnet for et par eller en soloforælder. Det kræver, at én af de tiltænkte forældre er genetisk forælder. Hvis man godt kunne tænke sig, at det skal være de to forældre, der ikke føder, der skal være juridiske forældre fra fødslen, kan det være en mulighed at registrere den fødende forælder som surrogatmor/graviditetsvært. Det kræver, at den fødende lever op til en række krav om fx alder og at have født mindst et barn allerede, og at man før man starter fertilitetsbehandling eller hjemmeinsemination får forhåndsgodkendelse fra Familieretshuset.  
 
Forælder igennem stedbarnsadoption 
Hvis I af den ene eller den anden grund ikke kan få fordelt forældreskabet sådan som I godt kunne tænke jer fra fødslen af, kan I til gengæld bruge det, der hedder stedbarnsadoption, hvor man adopterer sin partners barn. Fx hvis man er et samlevende par, der består af to kvinder, der skal have et barn med en mandlig ven, kan det være, at man starter med, at det er manden og den fødende, der er forældre. Efter fødslen kan man overføre forældreskabet til medmor igennem stedbarnsadoption. Man behøver ikke længere at vente 2,5 år før man kan stedbarnsadoptere, så længe man har været tiltænkt forælder fra start.

Det er svært at kende forskel på juridisk forældreskab og forældremyndighed, men det er ikke det samme. Juridisk forældreskab er de forældre, der er registreret på fødselsattesten og/eller i CPR-registret som barnets forældre.  
 
Når man har forældremyndigheden over et barn, kan man være med til at bestemme, hvor barnet skal bo og gå i skole, hvordan det skal opdrages, hvad det skal lave i sin fritid, beslutninger om sundhedsbehandling, og mere. Man har også ret til at modtage information fra fx sundhedsmyndighederne og skolen om barnet. Man får ikke automatisk ret til samvær med barnet, fordi man har forældremyndigheden. 
 
Har man kun det juridiske forældreskab uden forældremyndighed har man ret til at blive hørt i nogle tilfælde og man har ret til indsigt i informationer om barnet, hvis man beder om det. Man har i udgangspunktet ret til samvær med barnet som juridisk forælder, medmindre det bliver vurderet, at samvær ikke vil være til barnets bedste.  
 
De fleste juridiske forældre har fælles forældremyndighed over deres barn, men det kan ændres. Én forælder kan have eneforældremyndighed, og forældremyndigheden kan deles fra en juridisk forælder med deres partner – eller helt overføres til en enlig person eller et par, hvoraf ingen er juridiske forældre.  
 
Som praksis ser ud lige nu, kan man dog ikke regne med at få lov til at dele forældremyndigheden imellem en juridisk forælder i én husholdning og en ikke-juridisk forælder i en anden husholdning. Det vil sige, at hvis et par der består af to mænd får et barn med en kvinde, kan den mand, der er juridisk far, ikke bare overføre sin del af forældremyndigheden til sin partner. Det er dog muligt, at man kan få lov af Familieretshuset til at overføre forældremyndigheden i flere omgange, så man ender med at få fordelt forældremyndigheden som beskrevet i det ovenstående. 

Det er nemt at tro, at kun det juridiske forældreskab har betydning for forældrerettigheder, men der er faktisk mange andre ting, man kan gøre. Her gennemgår vi nogle forskellige måder at dele forældrerettigheder på udover juridisk forældreskab og forældremyndighed. I skal tænke over, at det kan have betydning for, hvordan I kan fordele forældrerettighederne, hvem I vælger til at være juridiske forældre. Særligt er det vigtigt at vide, at mange rettigheder afhænger af at være samlevende partner med en juridisk forælder, så det kan være en fordel at have en juridisk forælder i hver husholdning.

Efternavn 
Mange kunne godt tænke sig, at barnet fik den eller de ikke-juridiske forælders efternavn. Dette kan lade sig gøre, hvis den ikke-juridiske forælder er gift med en af de juridiske forældre eller har været samlevende partner i mindst 2 år. Hvis dette ikke er tilfældet, kan man undersøge, om man kan få lov til at give barnet efternavnet på anden basis, for eksempel hvis der er mere end 2.000 personer i landet der allerede har efternavnet, eller hvis man kan få samtykke fra alle i Danmark, der allerede har efternavnet. 

Barsel
Barselsloven er den eneste lov i marts 2025, hvor denne guide er skrevet, der bruger udtrykket “social forælder”. I daglig tale kan social forælder referere til alle forældre, der ikke er er juridiske forældre. I barselslovens forstand er det dog kun muligt at få overdraget barsel som social forælder, hvis: 

1. Du er den juridiske forælders ægtefælle. 
2. Du er den juridiske forælders samlever, der har levet i et ægteskabslignende forhold med den juridiske forælder i mindst 2 år på tidspunktet, hvor din orlov med barnet starter. 
3. Du er en kendt donor til barnet. 
4. Du er den kendte donors ægtefælle. 
5. Du er den kendte donors samlever, der har levet i et ægteskabslignende forhold med den kendte donor i mindst 2 år på tidspunktet, hvor din orlov med barnet starter. 

Barslen overdrages fra de juridiske forældre til dig, det vil sige at I får ikke mere barsel samlet set end de to juridiske forældre har til at starte med, men de kan overdrage nogle af deres barselsuger med én eller flere sociale forældre. Det er kun nogle af ugerne, der kan overføres, fordi nogle af ugerne er øremærkede til hver af de juridiske forældre.

For at kunne afholde barsel med barselsdagpenge skal man samtidig leve op til de almindelige beskæftigelseskrav.

Du kan læse mere om barsel til sociale forældre her: borger.dk og kontakte Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål til barsel. 
 
Fuldmagt 
Det kan være en god idé at lave en fuldmagt til den forælder, der ikke har forældremyndigheden. Med en fuldmagt fra de juridiske forældre kan I fx understrege, at den ikke-juridiske forælder kan tage barnet til lægen, med på udlandsrejser, med mere. I kan lave en generel fuldmagt, der siger, at den ikke-juridiske forælder må repræsentere jer på alle måder i forhold til jeres børn, som I kan bruge, hvor det kan lade sig gøre, og supplere med specifikke fuldmagter til for eksempel skolen, lægen, udlandsrejser og hvor det ellers er nødvendigt.

Samvær  
Reglerne om samvær er komplicerede. Hvis der er to aktive juridiske forældre, vil det normalt kun være de to, der kan få samvær med barnet. Der er dog undtagelser – læs mere i vores guide: Guide: Ret til samvær med børn som social forælder.

Der kan ifølge nuværende retspraksis ikke indgåes gyldige aftaler om samvær, forældremyndighed og bopæl inden fødslen. Det fremgår af forældreansvarsloven, at man ikke kan lave gyldige aftaler om forældremyndighed og bopæl, men det er lidt mindre tydeligt på samværsområde. Hvis man alligevel har lavet en aftale om samvær, og man ender i en dårlig situation, kan man derfor prøve at tage den til domstolene og se, om man kan udfordre retspraksis.  
 
Efter fødslen kan man frit aftale, hvordan forældremyndigheden og bopælen skal fordeles, hvis man er enige. Se dog ovenfor om forældremyndighed for at se, hvilke begrænsninger der findes. Hvis de juridiske forældre ikke bor sammen, kan man også efter fødslen indgå bindende aftaler om, hvordan samværet skal fordeles uden at behøve at gå igennem familieretshuset. 
 
Det kan derfor være en god idé at lave aftalerne inden fødslen, og skrive under på dem så snart barnet er født. 
 
For forældremyndighed skal man efter barnets fødsel gå ind på borger.dk og ændre forældremyndighed og bopæl efter barnets fødsel med mitID.  
 
Samværsaftaler kan kun indgåes imellem de to juridiske forældre, og man kan ikke igennem en aftale tildele samvær til en tredje forældre. For at samværsaftalen er gyldig skal man bruge en aftaleblanket fra Familieretshuset for at være sikker på, at alle lovens krav er opfyldt. Blanketten kan findes her: Aftale om samvær 
 
I kan udfylde aftaleblanketten om samvær inden fødslen og skrive under på efter fødslen. I skal hver have en kopi af aftalen, men I behøver ikke at sende den ind til Familieretshuset. Efter I har skrevet under, er aftalen bindende på den måde, at man kan bede Fogedretten om at håndhæve aftalen, hvis en af jer tilbageholder barnet fra aftalt samvær. I skal være opmærksomme på, at Familieretshuset efter anmodning fra én af jer kan ændre aftalen, hvis forholdene ændrer sig væsentligt fra underskrivelsestidspunktet og de ikke mener at aftalen længere er til barnets bedste. Det kan for eksempel være, hvis barnet viser sig at have en sygdom eller når barnet går fra at være spædbarn til at være et større barn.