Det er bestemt i forældreansvarsloven § 4 og desuden i flere internationale konventioner, at beslutninger om, hvem barnet skal have samvær med, skal tages ud fra en vurdering af, hvad der er til barnets bedste.

Det vil sige, at hvis de voksne ikke er enige om, hvor, hvornår eller hvor meget samvær barnet skal have med hver voksen, prøver Familieretshuset eller domstolene at tage en beslutning ud fra, hvad der er bedst for barnet.

I udgangspunktet har barnet altid ret til samvær med sine to juridiske forældre. Det er udgangspunktet i loven, at det er bedst for barnet at have kontakt til begge sine juridiske forældre, og der skal være gode grunde til at forhindre et samvær med en juridisk forælder, fx vold eller betydelig mistrivsel når barnet er sammen med forælderen. Omvendt er der ingen pligt for den juridiske forælder til at være sammen med barnet, hvis forælderen ikke har lyst.

Når omfanget af samværet fastlægges, lægges der vægt på, hvor godt barnet kender den forælder, barnet ikke bor hos. Har man boet sammen med barnet i de første år og har et godt samarbejde imellem forældrene, vil det derefter ofte blive besluttet, at barnet skal bo halvdelen af tiden hos hver forælder.

Hvis man aldrig har boet sammen og tidligt efter fødslen bliver uenige om, hvor meget barnet skal se hver forælder, kan det have en stor betydning, hvem barnet bor hos. Det kan have en betydning for, hvor meget samvær der vurderes at være til barnets bedste. I så fald kan man ikke regne med, at barnet vil bo halvdelen af tiden hos hver forælder.

Der er forskel på at være juridisk forælder og at have forældremyndigheden. Du kan godt have ret til samvær, selvom I ikke har fælles forældremyndighed, hvis du er juridisk forælder. De to forældre, barnet i udgangspunktet har ret til samvær med, er de juridiske forældre. Hvis du har del i forældremyndigheden, men ikke er juridisk forælder, giver forældremyndigheden dig til gengæld ikke ret til samvær med barnet.

Det er muligt i forskellige situationer, at der bliver fastsat samvær med andre end barnets juridiske forældre. Det står der mere om nedenfor.

Barnet har som det klare udgangspunkt ret til samvær med begge juridiske forældre – dette gælder også, selvom medmoderen ikke har født barnet. Det kræver bare, at man har levet op til kravene og er blevet registreret som medmoder ved barnets fødsel. I så fald er man stillet helt ligesom andre forældre. Det gør ikke nogen forskel, om man er genetisk eller biologisk forbundet til barnet eller ej, det afgørende er, om man er juridisk forælder og om man har haft en relation til barnet, der gør, at det vil være bedst for barnet at blive ved med at se én.

Er man ikke juridisk forælder, kan man nogle gange også have ret til samvær. Læs mere om dette under de andre punkter i denne guide.

Som kendt donor kan barnet i nogle tilfælde have ret til samvær med én, selvom der er to andre juridiske forældre. Dette er den eneste situation, hvor barnet kan have ret til samvær med 3 forskellige forældre.

Hvis den kendte donor ved barnets fødsel er blevet registreret som forælder og medforælderen efter dette har stedbarnsadopteret barnet, kan der fastsættes samvær med den kendte donor, hvis donor og barnet har haft kontakt inden adoptionen og det anses for at være til barnets bedste.

Dette skyldes, at hvis et barn er adopteret, kan der ifølge forældreansvarslovens § 20 a, stk. 1, efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge fastsættes samvær eller anden form for kontakt med disse, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær mv. Dette gælder også ved frivillige bortadoptioner, herunder
stedbarnsadoptioner.

Samværet skal altid være til barnets bedste og er aldrig en ”ret” for de voksne, så det kommer an på, hvad Familieretshuset eller domstolen vurderer er bedst for barnet. I skal derfor være opmærksomme på, at det besluttes efter en helhedsvurdering, og det er altså ikke noget, man kan være sikker på kommer til at ske.

Hvis I har benyttet jer af reglerne om medmoderskab eller medfaderskab eller andre regler, sådan at den forælder, der ikke har født eller givet sæd er blevet registreret som forælder ved barnets fødsel, kan donor ikke få fastsat samvær, selvom I søger om det. Det er kun, hvis donor ved fødslen er registreret som mor eller far, og den anden forælder derefter er blevet forælder igennem stedbarnsadoption, at donor kan søge om begrænset samvær med barnet.

Den særlige mulighed for samvær gælder kun, hvis donor har været juridisk forælder ved barnets fødsel og senere har bortadopteret barnet igennem stedbarnsadoption eller anden adoption.

Der kan være ret til samvær mellem barnet og en social forælder, hvis I kun er to forældre. Hvis I er tre eller flere forældre, er det ikke muligt for nogen at få samvær udover de to juridiske forældre, medmindre man tidligere har været barnets juridiske forælder.

Hvis I kun er to forældre, kan der være ret til samvær imellem barnet og dig som social forælder. Det gælder også, selvom der er en anden juridisk forælder, hvis barnet ikke har nogen kontakt med den anden juridiske forælder eller kun har meget sjælden kontakt med den anden juridiske forælder. Fx hvis den anden juridiske forælder er en kendt donor, der ikke iøvrigt spiller en rolle i barnets liv. I så fald kan barnet have ret til samvær med dig, selvom du ikke er social forælder, ifølge forældreansvarsloven § 20.

Hvis den sociale forælder har haft samme tilknytning og forhold til barnet, som hvis det havde været barnets forælder, er det sandsynligt, at der vil blive fastsat lige så meget samvær som hvis den sociale forælder var biologisk og/eller juridisk forælder, fx en 7/7-ordning. For andre pårørende, der ikke kan anses for at være sociale forældre, vil samværet være af mere begrænset omfang.

I fastsættelsen af samværet tages der højde for, hvad der ses som værende bedst for barnet og der tages højde for barnets tilknytning til den sociale forælder. Det har derfor betydning, hvor længe den sociale forælder har fungeret som barnets forælder og hvor meget den sociale forælder har været sammen med barnet, før der bliver søgt om samvær.

Desuden vil Familieretshuset tage højde for de samme forhold, som de tager højde for i andre samværssager for at tage højde for barnets trivsel, herunder forhold i hjemmet og forældreevne. Man vil også kunne benytte sig af de samme regler for fastsættelse af samværsaftaler, håndhævelse af samværsaftaler, med mere. I modsætning til samvær med juridiske forældre vil den sociale forælder eller pårørende dog selv skulle betale for barnets transport hjem til sig.

Hvis der er mere end én relevant pårørende udover den juridiske forælder, som barnet skal have samvær med, kan det også have betydning for omfanget af samværet.

Hvis der allerede er to aktive juridiske forældre, kan man desværre ikke benytte denne mulighed. Hvis man tidligere har været barnets juridiske forælder, fx fordi man er donor, har man dog mulighed for at fastsætte samvær igennem andre regler, se ”Kan man have ret til samvær hvis man er kendt donor, fx sæddonor eller graviditetsvært, efter barnet er blevet stedbarnsadopteret af en tiltænkt forælder?” her på siden.

I kan godt selv indgå en bindende aftale om samvær og bopæl for barnet, hvor I aftaler hvor og hvornår jeres barn skal se hver af jer og hvor det skal have bopæl. Dette kræver blot, at I sørger for, at I:

• Ikke bor sammen på det tidspunkt, hvor I indgår aftalen,
• At aftalen underskrives efter barnet er født og
• At det fremgår af aftalen, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse i henhold til retsplejelovens § 478.

Det er vigtigt, at I tjekker, at de tre ovenstående krav er opfyldt, ellers vil aftalen ikke være bindende og kunne håndhæves ved en domstol. Hvis I opfylder de ovenstående krav og aftalen iøvrigt lever op til de formelle krav til kontrakter, vil jeres aftale i udgangspunktet være bindende indtil jeres forhold væsentligt ændrer sig, medmindre der er grunde til at antage, at jeres aftale ikke er til barnets bedste. At jeres forhold ændrer sig væsentligt kan fx være at én af jer flytter længere væk, eller at forældremyndigheden eller barnets bopæl ændrer sig. I så fald kan det være, at aftalen ikke længere er gyldig, og I vil skulle lave en ny, eventuelt med hjælp fra Familieretshuset.

Når I skal udforme aftalen, kan I med fordel bruge denne blanket fra Familieretshuset: Aftale om samvær. I udfylder aftalen ved at skrive, hvornår den forælder, der ikke er bopælsforælder, skal have samvær. Den anden er sammen med barnet resten af tiden. Det er ikke muligt at lave en bindende aftale om, at barnet skal have samvær med mere end to forældre.

I kan med fordel tilføje til blanketten, eller til en aftale I selv skriver og underskriver, at vitterlighedsvidner har set jer skrive under. Det er ikke et krav at skrive aftalen under foran vitterlighedsvidner, men det kan være en god idé at gøre det alligevel af hensyn til den senere bevisførelse. Hvis I bliver uenige og skal have aftalen med til domstolen, kan det sikre jer imod at den anden forælder benægter, at de har skrevet under på dokumentet.

Bruger I vitterlighedsvidner, skal I finde to personer, der ikke er jer nært beslægtede og ikke selv har en interesse i samværsaftalen. Det vil sige I skal finde nogen, der ikke er familiemedlemmer. Vitterlighedsvidnerne skal også være over 18 år. De skal skrive under på, at I er over 18 år, at I er ved jeres fulde fem, at I er de personer, I giver jer ud for at være og at de har set jer skrive under på aftalen på den dato, I skriver under. Vidnerne skal opgive deres adresser og deres kontaktoplysninger, så de kan blive kontaktet senere, hvis der opstår tvivl om aftalens ægthed.

Under alle omstændigheder skal I huske, at I begge skal have jeres egen kopi af aftalen – det er en god idé også at have en digital kopi, som I kan tilgå online.

I skal være opmærksomme på, at selv en bindende og gyldig aftale om samvær kan ændres i forskellige situationer, selvom du ikke ønsker det. Den kan blandt andet ændres, hvis:

• Familieretshuset finder, at aftalen ikke er til barnets bedste, fx på grund af barnets alder eller
• I bliver enige om en ny aftale, som I skriver ned i en bindende aftale, der lever op til de ovenstående krav eller
• Familieretshuset finder, at der er sket væsentlige ændringer i jeres forhold, der gør, at I skal lave en ny aftale, fx ændring af bopælsforhold eller

Det bliver bevist, at aftalen er indgået som følge af tvang eller trusler.