Henning Sandau døde d. 24. oktober 2025 i en alder af 78 år. Henning (dengang Jørgensen) var formand for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske fra 1977 til 1986. Hans livslange engagement satte varige aftryk på den danske AIDS-bekæmpelse, landsforeningen og ikke mindst den brede homokamp i Danmark. Steffen Jensen, Jesper Jarmbæk og Peter Edelberg har skrevet dette mindeord.

Henning voksede op på et børnehjem i Nordjylland uden kontakt til sin familie. Han flyttede til København og blev cand.phil. i samfundsfag i 1975.

Henning engagerede sig i den homoseksuelle bevægelse i begyndelsen af 1970’erne. Han var på det tidspunkt bl.a. frivillig bartender i Pan Club i Nybrogade. På det tidspunkt var situationen for homoseksuelle meget anderledes end i dag; ”den grimme lov” var ganske vist blevet afskaffet i 1965, men homoseksualitet var klassificeret som en sygdom, og der herskede bizarre teorier om forførelse til homoseksualitet. Henning blev hurtigt interesseret i det politiske arbejde i Landsforeningen – som dengang hed Forbundet af 1948 – og blev valgt ind i foreningens ledelse i 1975 og formand i 1977 og blev én af hovedarkitekterne i den proces der forandrede homoseksuelles stilling i det danske samfund radikalt.

Foreningen etablerede sig i 1980 i en ejendom i Knabrostræde som blev et kulturelt, socialt og politisk kraftcenter. Der var cafe, diskotek, bogcafe, bibliotek, arkiv, hvortil kom mødelokaler for mange grupper, Pan-Bladets reaktion, og meget mere. I 1983 åbnede lokalradioen Radio Rosa, som med sin antenne på taget af Rigshospitalet dækkede det meste af Sjælland.

I starten af 1980’erne havde de radikale bevægelser, Bøssernes Befrielsesfront og Lesbisk Bevægelse, trukket sig tilbage til at være kulturelle og uddannelses-fællesskaber, men var ikke længere til stede på den landspolitiske scene. Særligt i den internationale (læs: den amerikanske) fortælling, bliver en tilsvarende udvikling ofte set som et tegn på at den bøsse-lesbiske bevægelse gik fra at være revolutionær til at være borgerlig i overgangen fra 1970’erne til 1980’erne.

Det er vigtigt at forstå at i Danmark var det ikke så simpelt. Henning var en af de personer, der var med til at tage 1970’ernes radikalisme med ind i 1980’erne. Han kæmpede for at der skulle være et græsrodsmiljø hvorfra kulturrevolutionen skulle komme. Selv om han også kæmpede for ’borgerlige rettigheder’ som ægteskab eller registreret partnerskab, så var han lige så opmærksom på at andre måder at leve på ikke skulle marginaliseres i den kamp.

Under Hennings ledelse blev foreningens fokus i højere grad end tidligere rettet med de politiske aspekter og dialogen med politikere og embedsmænd forstærket.

Èt af de første resultater af denne proces var, at diagnosen homoseksualitet som sygdom blev fjernet i 1981.

Den afgørende homo-kommission

I Sverige havde man fået nedsat en kommission til belysning af homoseksuelles vilkår, og Henning var meget optaget af, at sådan én skulle vi også have i Danmark.

På et møde i klubben Fristedet i Herning 20. august 1983, hvor der deltog repræsentanter for de politiske partier i Folketinget, som foreningen havde det tætteste samarbejde med: Socialdemokratiet, De Radikale, og SF, fik Henning aftvunget flere af partierne et løfte om, at de ville støtte nedsættelsen af en Homo-kommission.

Et flertal i Folketinget uden om den daværende borgerlige regering besluttede i 1984 at pålægge regeringen at nedsætte ”Kommissionen til belysning af homoseksuelles vilkår”. Det var et meget betydningsfuldt resultat af Henning arbejde, for selv om kommissionen i sig selv kun gav begrænsede resultater, banede den meget for indførelsen af det registrerede partnerskab.

Henning blev én af Landsforeningens to medlemmer af kommissionen og lagde et kolossalt arbejde her. Kommissionen medførte ændringer i arveloven i 1986 og indførelse af en antidiskriminationsbestemmelse i straffeloven i 1987, men der var ikke flertal i kommissionen for at indføre et registreret partnerskab som foreningen havde fremlagt konkrete forslag til.

Et flertal i Folketinget uden om regeringen vedtog imidlertid loven om registreret partnerskab i 1989 – et verdenshistoriske gennembrud. Selv om Henning på dette tidspunkt ikke længere var formand for foreningen, var lovens vedtagelse en konsekvens af hans mangeårige indsats.

“Når man kigger på de politiske sejre for den bøsse-lesbiske kamp frem til midten af 2010’erne, peger alle veje tilbage til Homo-Kommissionen og til det løfte, Henning var kvik nok til at aftvinge sympatisk indstillede politikere i et opportunt øjeblik.”

Homo-Kommissionens betydning for dansk homo-politik kan næppe overvurderes. Den satte rammerne for det politiske arbejde med rettigheder de næste 35 år. Fokus havde fra starten været på familieliv for homoseksuelle, altså registreret partnerskab, og det blev også resultatet i sidste ende. Efter vedtagelsen af det registrerede partnerskab i 1989 arbejdede LBL og deres politiske allierede i folketinget på at afskaffe de undtagelser, der var i loven, nemlig adoption, insemination og kirkebryllup. Dette lykkedes som bekendt i tiden fra 1990’erne til 2010’erne. Når man kigger på de politiske sejre for den bøsse-lesbiske kamp frem til midten af 2010’erne, peger alle veje tilbage til Homo-Kommissionen og til det løfte, Henning var kvik nok til at aftvinge sympatisk indstillede politikere i et opportunt øjeblik.

Åben og direkte AIDS-bekæmpelse

Parallelt med det store politiske arbejde blev bøssemiljøet i begyndelsen af 1980’erne ramt af AIDS-epidemien. Henning mente, foreningen skulle skrive til alle bøsse-medlemmerne om AIDS og invitere til en test. Det var foreningens hovedbestyrelse ikke enig i! Men her kom Hennings til tider store stædighed til sin ret – og han gennemtrumfede (sammen med et par andre i ledelsen), at det blev gjort trods hovedbestyrelsens modstand. Testene fandt sted i Københavns Universitets lokaler med en demonstration uden for. Men testene blev gennemført – og der blev fundet nogle smittede. De testede fik tilbud om undersøgelser flere gange de kommende år, og sådan kom den første større kohorte-undersøgelse af hiv i verden til veje.

Under Hennings ledelse etablerede foreningen et tillidsfuldt samarbejde med politikere, embedsmænd og læger i kampen mod AIDS bl.a. for at undgå diskrimination af hiv-smittede og bøsser i det hele taget. Arbejdet førte til en folketingsbeslutning, der præciserede, at ”den danske indsats mod AIDS bygger på frivillighed, anonymitet, åben, direkte og ærlig information … samt ønsket om at undgå enhver form for diskrimination.”

I årene frem til 1994 havde foreningen et meget omfattede AIDS-arbejde med bl.a. AIDS-Linjen, STOP AIDS-kampagnen, som i tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen gennemførte mange meget iøjnefaldende og humoristiske kampagner. I samarbejde med lægerne Viggo Faber og Jens Ole Nielsen etablerede foreningen i 1985 AIDS-Fondet.

I 1986 forlod Henning formandsposten i foreningen, men fortsatte med indsatsen mod AIDS som ansat i Sundhedsstyrelsen, hvor han blev indtil sin pensionering i 2013.

Henning efterlader sig Kurt, som han levede sammen med i over 50 år og blev registreret og gift med. De tog det fælles efternavn Sandau.

Henning har sammen med Bent Hansen, Steffen Jensen og Kurt Sandau udgivet bogen ”Den lyserøde trekant mellem politik, aids og kultur” (2020), som beskriver de mange begivenheder i foreningen i 1980’erne.

Æret være Hennings minde.

Steffen Jensen, Jesper Jarmbæk og Peter Edelberg.

Efter Henning Sandaus ønske afholdes der ingen begravelse eller bisættelse men i stedet en mindefest hos LGBT+ Danmark. Festen foregår 22. november kl. 13 Vestergade 18E i København. Mere info følger.