Familie og forældreskab

Danmark har set markante fremskridt, når det kommer til LGBT+ personers muligheder for at få børn og for at få deres forhold anerkendt på lige fod med ciskønnede og heteroseksuelle. I LGBT+ Danmark bifalder vi de landvindinger, som igennem langvarigt pres fra blandt andet vores organisation, har sikret disse fremskridt.  

Vi ser dog stadig, at der både i lovgivning og i myndighedernes møde med LGBT+ personer, når disse ønsker at stifte familie, sker diskrimination og opsættes unødvendige barrierer. LGBT+ familier skal sikres lige rettigheder i eksempelvis fertilitetsbehandling.  

LGBT+ familier lever på mange forskellige måder, og LGBT+ bevægelsen har været med til at rykke ved den traditionelle forståelse af kernefamilien som bestående af far, mor og børn. Det er vi stolte af, og det er en udvikling, som kommer hele befolkningen til gode. Men lovgivningen har ikke fulgt med udviklingen i familieformer. I LGBT+ familier er det ikke nødvendigvis bare “far og mor”, der er forældre. Der kan være tale om venner, der får børn med hinanden og f.eks. 2 par bestående af partnere af samme køn, som får børn sammen. Disse par er sjældent sikrede på samme måde som familier, der består af blot 2 forældre.  

Ofte bygger bestående lovgivning på forældede familieforståelser, og argumentet mod progressiv lovgivning er ofte, at f.eks. LGBT+ bevægelsen ønsker at “ændre betydningen af familien”. Sandheden er dog, at familiemønsteret har ændret sig, og det gør det ganske uden, at beslutningstagere og lovgivningen følger med. LGBT+ familier eksisterer allerede, også familier med mere end 2 forældre med børn født ved dobbeltdonation eller surrogacy og med fædre, der selv føder deres barn. Vi behøver ikke nødvendigvis politikernes hjælp til at skabe vores familier, dem skaber vi selv. Vi har dog behov for, at vores valgte repræsentanter sikrer vores familiers og særligt vores børns rettigheder.  

Eksempler på utidssvarende praksis eller lovgivning

Manglende rettigheder for par der ønsker dobbeltdonation

Par bestående af to personer med en livmoder kan have ønske om i deres fertilitetsbehandling at benytte den enes æg i den anden partners svangerskab. Det vil oftest være på baggrund af parrets særlige ønsker om tilknytning til barnet. En sådan metode er dog i dag ikke lovlig i Danmark, da såkaldt “dobbeltdonation” (donation af bøde æg og sæd) kun er tilladt i tilfælde, hvor der er tale om et indgreb foretaget på baggrund af en “sundhedsfaglig begrundelse”.  

Dette fratager i praksis en række par fra at foretage deres fertilitetsbehandling i Danmark og tvinger dem i stedet til at tage til udlandet for at benytte sig af metoden. Dette er selvfølgelig mere utrygt for forældrene, men har også reelle juridiske konsekvenser for den partner, som ikke selv bærer barnet, men som i stedet bidrager med det genetiske arvemateriale. Den ikkefødende partner er ved barnets fødsel ikke i stand til at registrere sig som barnets forælder og må i stedet vente 2 år før der kan foretages en såkaldt “stedbarnsadoption”. Det skaber naturligvis en utryghed og kan have grelle konsekvenser i forbindelse med dødsfald eller ved skilsmisse.  

Surrogacy

Surrogacy eller ‘svangerskabsdonation’ dækker over metoden, hvorved en person eller et par, som ikke selv har mulighed for at bære et barn til fødsel, indgår en aftale med en person om at bære et barn for dem. Det sker oftest ved, at en af de kommende forældre bidrager med genetisk arvemateriale i form af sæd, som benyttes i befrugtningen af et æg fra en donor, og som så endeligt bliver båret til fødsel af svangerskabsdonoren.  

Dansk lovgivning på området gør det i dag praktisk talt umuligt at benytte sig af surrogacy her i landet. Selv når det alligevel lykkedes, er man stadig underlagt reglerne om stedbarnsadoption, som fratager i hvert fald den ene forælder sin mulighed for at blive registeret som sådan ved fødslen, men skal vente med at få rettigheder til barnet er 2,5 år.  

LGBT+ Danmark anerkender, at der er en række vigtige etiske hensyn at tage i formuleringen af ny lovgivning om surrogacy. Svangerskabsdonorer og deres rettigheder bør stå helt centralt i lovgivningen, og det bør sikres, at alle parter har al den nødvendige viden om og forståelse af processen. Vi ser det i øvrigt som ønskeligt, at surrogacy for så vidt muligt sker nationalt eller inden for EU for at sikre, at svangerskabsdonorens rettigheder overholdes og lever op til de høje standarder, som lovgivningen bør indeholde. 

Strategiske mål

  1. Ret til at registrere op til 4 forældre.

  2. Lovrevision skal sikre at familier med mere end 2 forældre sikres lige rettigheder til f.eks. barsel. 

  3. Lad barslen følge barnet, således at alle forældre kan tage del i den. Indfør krav om, at én forælder ikke kan tage mere end 75% af den samlede barsel (med mindre der er tale om en enlig forælder). 

  4. Transmænd sikres retten til at registreres som far på deres barns fødselsattest også i tilfælde, hvor faren er den fødende.  

  5. Med-forældre skal sikres nemmere registrering og adgang til f.eks. barsel efter at have benyttet sig af f.eks. dobbelt donation eller surrogacy i udlandet.  

  6. Par sikres retten til dobbeltdonation (æg og sæd) også uden en sundhedsfaglig årsag. 

  7. Tillad surrogacy (svangerskabsdonation) i Danmark.  

  8. Det skal gøres muligt for par, der benytter sig af surrogacy at dække alle svangerskabsdonorens udgifter i forbindelse med graviditeten samt at bidrage med et honorar.  

  9. Der skal foregå en grundig screening af alle svangerskabsdonorer for at sikre deres rettigheder og viden om forløbet. 

  10. Der skal i øvrigt sikres rettigheder for forældre, der vælger at benytte surrogacy i udlandet, således at alle forældre kan registreres som sådan allerede ved barnets fødsel og sikres adgang til f.eks. barsel.