Gaia Vandreklub: Vorup Enge ved Randers

7. august, 2022, 11:00
Tørvebryggen 11
8900 Randers
Vandreklub
Gaia Vandreklub
Læs mere om Gaia Vandreklub her.

Vi går over den blå bro mod Vorup Enge og kommer forbi kolonihaver og går på den anlagte natursti videre ud i engene. Vorup Enge er et genskabt naturvådområde fra 2003 med smuk natur, rigt fugleliv, fugletårne og græssende kreaturer til naturpleje. Der kan ses rastende andefugle, svaner, gæs og en mængde andre små fugle, som nattergal og sivsanger, rørsanger og rørhøg. Odderen har fast levested i Gudenåen ud for Vorup enge og man kan være heldig at se den fange fisk i vandet mellem sumpplanterne. Vi går gennem gudenådalen tilbage og til sidst igennem den gamle middelalderbys gader og stræder og flotte gamle bygninger. Vi slutter på cafe ved ”Helligåndens Hus”.

Mødested: Randers Regnskov, Tørvebryggen 11, 8900 Randers.
Kl. 11 (gratis parkering). Togstationen ligger tæt ved og der er tog fra Århus til Randers kl. 9.50 og kl. 10.20). Vi mødes ved indgangen til Randers Regnskov.