Athypisk

25. januar, 2022, 19:00-22:00
Nytorv 8
7700 Thisted
Social gruppe
Athypisk
Læs mere om Athypisk her.

Athypisk er en frivillig gruppe i LGBT+ Danmark, som søger at mindske ensomheden blandt mennesker i LGBT+ miljøet i Thy og på Mors. Vi ønsker at give de deltagende mulighed for at møde ligesindede i hyggelige rammer, hvor man som LGBT+ person kan komme og opleve et socialt fællesskab, som ikke dømmer uanset seksualitet eller kønsudtryk og hvor man kan skabe nye venskaber med ligesindede. 

Om møderne:

Athypisk skal være et safe space, hvor man som LGBT+ person trygt kan tale med ligesindede om de tanker, erfaringer, følelser og udfordringer, der er en del af livet som LGBT+ person i de mindre lokalsamfund i Thy og på Mors. Man er aldrig tvunget til at selv at dele, men alle er velkomne.  

Ønsker man at tale med de frivillige om ømtålelige emner har de tavshedspligt og kan guide dig til hvor du kan søge hjælp, hvis det er nødvendigt. 

Athypisk er åben for alle, som søger et socialt fællesskab inden for LGBT+ miljøet, og vi har derfor ingen aldersgrænse for, hvem der kan komme i gruppen. Dette er også med til at skabe relationer og netværk på tværs af aldre og dermed erfaring med at være LGBT+ person.