Den nye aftale sikrer mere ordnede forhold for både udenlandsk, kommerciel surrogasi og altruistisk surrogasi i Danmark. Fremover kan forældreskab anerkendes af danske myndigheder fra barnets fødsel, og meget af den hidtidige usikkerhed undgås.

En ny lov vil træde i kraft 1. januar 2025, men vil også omfatte børn, der kommer til verden ved hjælp af surrogasi i 2024.  

Den nye aftale er en implementering af den model, som LGBT+ Danmark anbefalede i ekspertgruppen om surrogasi, som afsluttede arbejdet i september 2023. Modellen indebærer, at der træffes en dansk afgørelse efter børneloven, og ligger desuden i forlængelse af en afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolen fra 2022 – her slog domstolen fast, at børn har ret til et juridisk forhold til deres tiltænkte forældre.  

Siden menneskeretsdommen har f.eks. medfædre skullet stedbarnsadoptere for at blive tildelt forældreskab – uanset at barnet ikke er et stedbarn idet medfaderen er den tiltænkte forælder. Den nye aftale går helt væk fra stedbarnslogikken, og Familieretshuset kan nu tildele forældreskab med virkning fra barnets fødsel.  

Den nye model kræver også at man kan dokumentere samtykke fra den udenlandske graviditetsdonor, og at dette samtykke bliver arkiveret i sagen hos de danske myndigheder. Det sikrer også barnets ret til at kende sin egen historie. 

For altruistisk surrogasi i Danmark opstiller aftalen en række krav, som Familieretshuset skal godkende inden graviditeten. Herefter vil de tiltænkte forældre være anerkendt fra barnets fødsel. Det er et stort skridt fremad for området, som indtil nu har været helt ureguleret. 

”Den nye aftale om surrogataftaler er et stort skridt fremad for både børn og forældre i de familier, der benytter surrogasi. Både danske og udenlandske surrogataftaler har indtil nu været helt uden retningslinjer, som har efterladt børnene i et juridisk ingenmandsland, hvor de reelt set ikke har fået lov at få de forældre, de rent faktisk har. Før Menneskerettighedsdomstolen har anerkendelse af forældreskab været uopnåeligt og i perioden derefter været præget af uforudsigelighed og ventetid. Man har desuden skulle benytte lovgivningen om stedbarnsadoption, som slet ikke er tiltænkt den her type familiedannelse. Det er særligt glædeligt at så bredt et flertal står bag aftalen, der understreger børns ret til deres forældre,” siger sekretariatschef Susanne Branner.  

Den nye lovgivning vil være til glæde for visse typer regnbuefamilier men også de mange heteroseksuelle par, som udgør majoriteten af de forældre, som benytter sig af surrogataftaler. 

Der skal lyde en stor tak til den daværende ligestillingsminister Trine Bramsen for at igangsætte arbejdet i 2022 samt socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil og partierne bag aftalen.

Du kan læse mere om aftalen og betingelserne for at få anerkendt forældreskab her.