LGBT+ kompetencer på børne- og ungeområdet

I LGBT+ Danmark tilbyder vi en række forskellige kurser, som skal klæde fagpersoner, som dagligt beskæftiger sig med børn og unge, på til at arbejde med emner som køn, seksuel orientering, normer og kønsidentitet.

Køn, normer og seksualitet er emner, der i dag har stor betydning for børn og unge. Det anslås, at der i  hver skoleklasse i gennemsnit sidder 2-3 LGBT+ elever. Fordi rigtig mange af disse børn og unge vokser op i et samfund, som ikke altid forstår og anerkender diversitet, kan det at bryde med normer for køn og seksualitet have stor negativ effekt på deres trivsel.

I en undersøgelse af LGBT+ elevers trivsel i skolen viste det sig, at 41 % af de adspurgte LGBT+ elever har lav livstilfredshed. Tilsvarende gør dette sig gældende for 17 % af de elever, der ikke er LGBT+. I rapporten fremgik også, at 30-40 % af de adspurgte LGBT+ elever føler sig ikke trygge ved at tale med deres lærer om LGBT+ relaterede problemer*.

I takt med at køn, normer og seksualitet er blevet centrale emner, efterspørger flere lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge til dagligt, flere kompetencer på LGBT+ området.

For at imødekomme denne efterspørgsel og sikre alle børn en tryggere skolegang tilbyder vi i LGBT+ Danmark en række kurser, som kan klæde den enkelte medarbejder, arbejdspladsen eller skoleklassen på til at arbejde med køn, seksualitet og normer.

Book et kursus

LGBT+ kompetencer til øget trivsel hos børn og unge

Gennem workshops og oplæg fra LGBT+ Danmark kan I blive klogere på de grundlæggende begreber om køn og seksuel orientering, og på hvordan normer for køn og seksuel orientering kan påvirke trivslen.

Læs mere

Bliv mangfoldighedsambassadør for børn og unge

En kursusdag for dig, der arbejder med børn og unge og gerne vil blive klogere på de grundlæggende begreber om køn og seksuel orientering.

Læs mere