Hvis du har et dansk CPR-nummer og oplever, at du har et andet køn end det køn, du er blevet tildelt ved fødslen, kan du bede din læge om en henvisning til udredning ved ét af de tre specialiserede centre for kønsidentitet i København, Odense eller Aalborg. Vurderer din nuværende læge ikke, at du lever op til kriterierne for henvisning, har du mulighed for at skifte læge. Hvis du er under 18 år skal du henvises til sexologisk klinik i København.

Er du over 18 år og det vurderes, at du skal have behandling, kan du få hormonbehandling, øvre kirurgi og nogle former for nedre kirurgi igennem det danske system. Er du under 18 år og i puberteten, og det vurderes, at du skal have behandling, kan du få hormonbehandling. Behandlingen er gratis udover udgifter til medicin, fx hormoner.

Hjemmel:  Sundhedsloven § 7 om ret til sundhedsydelser i Danmark, autorisationsloven § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed, Vejledning nr. 9060 af 16/08/2018 om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, mm.

Læs mere:  Guide til kønsbekræftende behandling

Du har ret til at klage over sundhedsfaglig behandling, herunder kønsbekræftende behandling. Du kan selv vælge, om du vil klage til Styrelsen for Patientklager, hvis du vil klage over centret som helhed, eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvis du vil klage over en eller flere specifikke sundhedspersoner. Du skal vælge hvilken af de to processer, du vil klage igennem. Klagen bedømmes efter, om behandlingens kvalitet er under den sundhedsfaglige standard.

Du kan få vejledning ved at kontakte patientvejlederen i din region. Hvis noget går galt med din behandling, kan du søge om erstatning ved patienterstatningen.

Hjemmel: Klage- og erstatningsloven § 1 og § 2 om klageadgang for patienter i sundhedsvæsenet og kapitel 3 om patienterstatning, samt sundhedsloven § 51 om patientvejledningskontorer.

Læs mere: Styrelsen for patienklager –  Patienterstatningen  – Patientvejledningen – Guide til kønsbekræftende behandling

Alle personer over 18 år har ret til at skifte juridisk køn, hvis de indsender en skriftlig ansøgning og samtidig erklærer, at det skyldes en følelse af at tilhøre det modsatte køn. Der er dog en refleksionsperiode på 6 måneder fra man første gang ansøger og til man skal bekræfte, før det går igennem.

Er du under 18 år kan du også ansøge om at skifte juridisk køn. Du skal også medsende et samtykke for de af dine forældre, der har forældremyndighed eller forklare, hvorfor du ikke kan sende det.

OBS! Du skal være opmærksom på, at mange mister deres data i processen. Det er en god idé at kontakte dine forskellige serviceudbydere på forhånd for at tjekke, hvad der skal til for at det kommer til at fungere.

Hjemmel: CPR-loven § 3, stk. 7 om juridisk kønsskifte, når man er over 18 år.
Læs mere: CPR-kontoret

Skal du være medforælder, det vil sige, hvis du hverken er den fødende forælder eller den, hvis sæd har gjort den fødende gravid, kan du få registreret din forældertitel (far/medmor) i overensstemmelse med dit juridiske køn på det tidspunkt, hvor barnet blev undfanget.

Dette er reglerne juni 2024, men der er udsigt til, at muligheden bliver udvidet i fremtiden.

OBS! Du skal søge om forælderskab i overensstemmelse med reglerne for det køn, du er tildelt ved fødslen, og bede Familieretshuset om at registrere den korrekte forældertitel. Er du transmand skal du fx søge om medmoderskab og samtidig bede Familieretshuset om at registrere dig som ”far”.

Hjemmel: Højesterets dom af d. 16. november 2020 (U 2021 517 H).
Læs mere: LGBTfamilie.dk

Hvis du har fået et kønsbekræftende CPR-skifte har du ret til at få et nyt eksamensbevis og ny uddannelsesdokumentation, så de stemmer overens med dit nye CPR-nummer. Du skal henvende dig til den skole eller uddannelsesinstitution, der har udstedt dit eksamensbevis eller din dokumentation og bede dem om at udstede en ny til dig. De har ikke ret til at bede om et gebyr for at give dig et nyt eksamensbevis.

Er skolen nedlagt, bør kommunen, hvor skolen lå, udstede et nyt eksamensbevis.

Hjemmel: Eksamensbekendtgørelse for universitetetsuddannelser § 54, bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser § 54 , bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser 40 a og bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser § 34 a samt Børne- og Undervisningsministeriets ”Hyrdebrev om udstedelse af nyt eksamensbevis el.lign. med aktuelle identitetsoplysninger ved tildeling af nyt personnummer”, 21. november 2019, Sagsnr.:19/16577.

Du kan få X som kønsneutral kønsmarkør i dit pas, hvis du afgiver en erklæring om, at ønsket om kønsbetegnelsen X er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, at du er interkønnet, ikke identificerer dig som hverken mand eller kvinde, eller du dokumenterer, at du tidligere er blevet tildelt et nyt, kønsbekræftende CPR-nummer. Det kan du søge kommunen om i forbindelse med udstedelse af et nyt pas.

Hjemmel: Pasbekendtgørelsen § 4, stk. 5 om X i passet.

Du kan have ret til at modtage hjælpemidler og stemmetræning som transperson, hvis din kønsinkongruens udgør en barriere for at du kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Du kan bl.a. have ret til penisproteser, brystproteser, parykker eller binders. Du kan også have ret til stemmetræning for at få din stemme til at stemme overens med din kønsidentitet. Praksis for, hvad du kan få, varierer fra kommune til kommune.

Hjemmel: Serviceloven § 112 om hjælpemidler ved funktionsnedsættelse og lov om specialundervisning for voksne § 1 om specialundervisning i forbindelse med funktionsnedsættelse.

Læs mere:  Stemmetræning – Hjælpemidler

Du er beskyttet imod diskrimination på baggrund af din seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller hvis du er interkønnet, både indenfor arbejdsmarkedet og udenfor arbejdsmarkedet. Du er både beskyttet imod direkte og indirekte diskrimination og imod chikane.

Du kan klage til Ligebehandlingsnævnet, hvis du oplever diskrimination eller chikane. Du kan tage kontakt til diskriminationslinjen for at få hjælp til din klage.

Hjemmel: Forskelsbehandlingslovens om diskrimination indenfor arbejdsmarkedet, ligestillingsloven om diskrimination udenfor arbejdsmarkedet, racediskriminationsloven om adgang til begivenheder og ligebehandlingsloven § 1, stk. 6 om seksuel chikane.

Læs mere: Ligebehandlingsnævnet – Diskriminationslinjen

Du er beskyttet imod hadtale. Hadtale er ytringer, der er fremsagt i offentligheden fysisk, på print eller online og som truer, forhåner eller nedværdiger andre på grund af bl.a. deres seksuelle orientering, deres kønsidentitet, deres kønsudtryk eller fordi de er interkønnede. Hadtale kan anmeldes til politiet.

Hvis nogen udsætter dig for en anden forbrydelse, fx trusler, vold eller hærværk på grund af din seksuelle orientering, din kønsidentitet, dit kønsudtryk eller fordi du er interkønnet, er det en skærpende omstændighed, når gerningspersonen skal dømmes.

Hjemmel: Straffelovens § 81, stk. 1, nr. 6 om hadforbrydelser og  § 266 b om hadtale.

Læs mere: Politiets hjemmeside