“Vi håber, at de som kommer efter os får gavn og glæde af vores indsats. Jeg vil kalde det medmenneskelighed på lang sigt, og jeg vil tillade mig at være stolt over, at vi gør det.” I anledning af World Aids Day 2024, kan du her høre fakkeltogstalen på Rådhuspladsen 20. maj 1990 af Ronny Söderstjerna (1948-1993), der dengang var forperson for Positivgruppen for hiv-smittede.

Inspireret af lignende tiltag i udlandet afholder man fra 1987 fakkeltog hvert år i Danmark – for at mindes dem, man har mistet i løbet af året, og huske på dem, som stadig kæmper med hiv-smitten. I 1990 havde man kendt til sygdommen i 9 år, og der gik stadig 6 år mere inden man havde en effektiv behandling. Det var derfor en tid, hvor sammenhold, medmenneskelighed og håb fyldte meget, men desværre også en ekstrem hård tid – i starten af 1990erne dør flere hundrede af AIDS hvert år.

Ronny Söderstjerna levede videre med smitten tre år efter han holdt talen her og døde mandag 11. oktober 1993.

Ronny Söderstjerna introduceres af Mikkel Emborg. Fakkeltoget bød derudover på taler af Susse Wold og Pia Christmas Møller fra Det Konservative Folkeparti. Derudover spillede Lars HUG “Solen er så rød mor” og arrangementet blev vanen tro med afspilning af “That’s what friends are for”.

I 1981 blev de første tilfælde af den immunforsvarsnedsættende hiv-smitte registreret verden over – først i USA men også i Danmark samme år. Året efter fik sygdommen navnet AIDS, for at dække over de forskellige infektioner og kræftsygdomme, som opstod i kølvandet af det særligt svækket immunforsvar. I 1983 finder forskere i Frankrig den egentlig virus, som efterfølgende kaldes hiv-virus.

Siden de første tilfælde af AIDS blev det konstateret, at sygdommen i høj grad ramte homoseksuelle mænd. Homoseksualitet og hiv bliver i disse år uløseligt flettet sammen over hele verden og sygdommen får i folkemunde navnet “bøssepesten”. I Landsforeningen for bøsser og lesbiske (senere LGBT+ Danmark) og flere andre nationale LGBT+ foreninger kæmper man siden sygdommens indtræden en brav kamp for oplysning om sygdommen, bekæmpelse af smitte og en offentlig indsats for behandling af hiv-positive. I 1987 kommer den første eksperimenterende behandling, men først i 1996 har man en egentligt behandling, som gør det muligt for hiv-positive at leve et langt og normalt liv. Trods fordomme, som desværre stadig eksisterer i dag, bliver det i 2018 endegyldigt slået fast af det danskledende PARTNER-studie at man ikke kan smitte med hiv, hvis man velbehandlet. Sammen med tilgængeligheden af den forebyggende behandling PrEP, har det det betydet, at nysmittede mænd, der har sex med mænd, var blot 31 i 2023 – mere end en halvering de seneste fem år og et historisk lavpunkt siden 1990.

Fra 1989 markerer man også World AIDS Day i Danmark 1. december, og den tradition tager efterhånden over fra fakkeltoget.

Du kan læse meget mere om AIDS-epidemiens danske historie i den nye bog  Aids-krisens Danmarkshistorie, der er blevet flot anmeldt i bl.a. Berlingske og Ugeskrift for læger.

Privatfoto af Ronny Söderstjerna (lånt af AIDS-fondet)