Workshop Weekend – tilmelding er nu åben!

Unge mennesker omkring et bål.

Bliv en del af et trygt queer fællesskab og oplev spændende oplæg, debatter og masser af hygge. LGBT+ Ungdoms minihøjskole, Workshop Weekend, er for dig mellem 15 og 20 år, og tilmeldingen er nu åben!  

Workshop Weekend er en weekendlejr for unge LGBTQ+ unge i alderen mellem 15-20 år. Her tilbyder vi unge muligheden for at stå sammen i fællesskab og få erfaring med at bruge deres stemme. Den første udgave nogensinde afholdes 1.-3. oktober i Skælskør. 

Årets tema er ‘Aktivisme og Normkritik’, og vi er i fuld gang med at strikke et fedt program sammen med både sjove aktiviteter, inspirerende oplæg og engagerende workshops. Og så selvfølgelig også bål og fællessang, som en lejr skal være.

Der er plads til i alt 25 deltagere, og hele weekenden vil der være 10 frivillige til at skabe hyggelige og trygge rammer. Lejren er alkoholfri. 

Kontakt

Har du spørgsmål eller input til lejren, kan du sende en mail til fva@lgbt.dk (Frederik) eller [email protected] (Anne).