Der findes meget information om fertilitetsbehandling, men det meste er rettet imod heteroseksuelle og ciskønnede par. Hvis man ikke er en del af denne gruppe, falder informationen ofte ved siden af det, man har brug for at vide. Derfor har Cryos Sædbank og LGBT+ Danmark lavet et webinar om fertilitetsbehandling rettet specifikt imod LGBT+ personer.
Som LGBT+ person, der er klar til at starte i fertilitetsbehandling, har du ikke nødvendigvis brug for at høre om barnløshed – til gengæld er det måske vigtigt for dig at kende reglerne for hjemmeinsemination, donorvalg, og hvordan I sikrer at de rigtige personer bliver forældre.
I dette webinar, optaget i marts 2025, gennemgår Cryos Sædbank og LGBT+ Danmarks jurist de grundlæggende ting, du skal vide, inden du går igang med at tage beslutninger om fertilitetsbehandling. Du kan blandt andet lære mere om:
- Screening af sæddonorer hos sædbanken
- Profiltyper og priser for sæddonation
- Sæddeponering for transkvinder og transfeminine personer
- Test af sæddonation fra kendt donor
- IVF og insemination
- ROPA – Partnerægdonation
- Selvinsimination på klinik
- Ret til gratis fertilitetsbehandling som LGBT+ person
- Hjemmeinsemination med kendt donor
- Kendt donor på fertilitetsklinik
- Soloforælderskab, medmoderskab, surrogasi, flerforælderfamilier
- Huskeregler, inden du går igang med fertilitetsbehandling
Se videoen herunder!
OBS! Videoen beskriver den gældende retsstilling i marts 2025. Ser du videoen senere, er det muligt, at nogle regler og priser har ændret sig.