Peers Of Pride er et voksent frirum og en Queercafé for unge og ”nye voksne”, som identificerer sig som LGBT+ personer og er mellem 18 og 35 år i Aalborg. Her er der mulighed for at møde andre ligesindede og skabe nye bekendtskaber.
Alle mennesker har brug nogen at spejle sig i og socialisere sig med. Det gælder særligt som ung LGBT+ person – eller måske er du tilflytter til Aalborg og leder efter andre LGBT+ personer?
Peers Of Pride er et fællesskab til dig, der har lyst til at møde andre LGBT+ personer i Aalborg, som også bryder med normerne for køn og/eller seksuel orientering.
Hvad laver man til Peers Of Pride?
Til Peers Of Pride er arrangementerne hyggelige og et sted hvor alle, der har lyst, kan mødes i trygge rammer. Vi har åbent hver anden onsdag. Vi laver mange forskellige aktiviteter – vi hygger med brætspil, kreative arrangementer og sociale arrangementer i parker (typisk om sommeren). Vi ønsker at skabe rammer for fagligt interessante arrangementer, såsom oplæg om eksempelvis seksualitet, minoriteter eller normkritik.
Uanset hvor vi er eller hvad vi laver, vil der altid være frivillige til stede til at tage imod dig, sætter aktiviteter i gang og som sørger for drikkevarer samt snacks. De sørger også for den gode stemning. Du kan også forvente at falde i snak med de andre deltagere – måske når I lægger et puslespil, spiller brætspil, maler på lærred eller har en interessant snak om film, lovgivning eller politik. Hvis du har forslag til temaer eller en idé til en aktivitet til vores arrangementer, er du mere end velkommen til at sende dem til de frivillige eller på vores Facebookside/Instagram.
Hvordan deltager jeg?
Peers of Pride har endnu ikke et fast mødested, men planlægger at afholde arrangementer hver anden onsdag på en lokation, der offentliggøres senere. Der kræves ingen tilmelding til vores arrangementer – du kan bare frit møde op til arrangementerne. Du kan holde øje med vores Facebookside og Instagram for nye spændende arrangementer. Her kan du også finde oplysninger om de næste arrangementer samt læse om, hvor og hvornår arrangementet finder sted.