Det er tid til Danmarks tredje LGBT+ handlingsplan, og derfor har en række af landets organisationer for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner i dag inviteret til politisk topmøde – med fem brændende spørgsmål til politikerne om sikkerhed mod vold og diskrimination, sundhed samt børn og unge.

”Et ja der går over i verdenshistorien” var overskriften i Politiken 2. oktober for 35 år siden. Der var faktisk 22 ja’er på Københavns Rådhus dagen før, da de første 11 homoseksuelle par indgik registreret partnerskab. Dermed skrev Danmark sig ind i den globale historie om LGBT+ personers kamp for frihed og ligestilling. 

Partnerskabet var heldigvis ikke sidste kapitel i det danske LGBT+ eventyr. I de mellemliggende 3½ årtier er der sket et væld af fremskridt. Partnerskab blev til ægteskab, regnbuefamilier er i stigende grad officielt anerkendte, transpersoners juridiske køn blev sat fri med det juridiske kønsskifte og meget mere. Men en ting er formelle rettigheder, noget andet er reel ligestilling og trivsel. For med den flotte forhistorie, Danmark allerede har skrevet, så forpligter det os til løbende at hæve barren.  

Et meget håndgribeligt løft har været de seneste tre regeringers handlingsplaner. De har siden 2019 skabt konkret fokus og været med til at styrke civilsamfundsorganisationerne på området. Vi oplever i disse år, at debatten i medier og politik i stigende grad fjerner sig fra virkeligheden – landets godt en halv million LGBT+ personers levede liv – og i stedet stiger op i abstraktionernes og de politiske mavefornemmelsers sfære. Handlingsplanerne har været en modgift mod den udvikling ved at fokusere på handling fremfor holdning – til gavn for de omkring 10% af befolkningen, som på den eller anden måde falder ind under LGBT+ akronymet. 

I 2025 udløber den gældende handlingsplan, og som startskud på den stiller vi på vores topmøde i dag fem konkrete spørgsmål, som vi håber, kan inspirere regeringen i deres skrivearbejde. 

Går det den forkerte vej? Verden rundt er LGBT+ personers rettigheder under pres og LGBT+ organisationer i mange lande melder om stigning i overfald og hadtale. Er vi immune i Danmark? Vi foreslår bl.a. regeringen: Forbedret registrering og analyse af hadforbrydelser, styrket fokus på diskriminering, forøgede midler til holdningsarbejde og dialog med religiøse miljøer og ikke mindst et forbud mod omvendelsesterapi.

Island fører på transpersoners vilkår, hvad kan Danmark lære? Vi er kommet langt, men vi har stadig et stykke vej for at transkønnede kan deltage i samfundet som alle andre. Vi foreslår bl.a. regeringen: Få fjernet aldersgrænsen for CPR-skifte, forøget tilgængelighed af sundhedsfaglig hjælp til transkønnede både geografisk og ved nedbringelse af ventetider, sikre behandling til asylansøgere, evalueringsrapport af ti år med juridisk kønsskifte og psykosocial støtte over hele landet som alternativ og supplement til sundhedshjælpen.

Har sundhedsvæsenet plads til alle? På trods af formelle rettigheder formår sundhedssystemet ikke at møde LGBT+ personer lige så godt som gennemsnittet – vi falder igennem på statistikkerne for bl.a. alkoholforbrug, selvmord, stress og udsættelse for vold. Vi foreslår bl.a. regeringen: At få lavet den lovede plan for eliminering af HIV i Danmark, generel opkvalificering af sundhedspersonale og ældrepleje med LGBT+ viden, øremærkede midler til LGBT+ idrætsorganisationer.

Hvorfor har så mange LGBT+ børn og unge ondt i livet?  Tidligere i år vidste den første større undersøgelse af LGBT+ unge hvad vi frygtede: De 15-25-årige LGBT+ unge trives væsentligt dårligere end deres kammerater. Vi foreslår bl.a. regeringen: Samtaletilbud til forældre/omsorgspersoner til LGBT+ børn og unge, kontinuerlig indsats mod mobning, tilbagevendende trivselsmålinger, mangfoldig repræsentation i undervisningsmateriale og indskærpelse af undervisningsmiljøloven.

Hvordan skaber man et trygt lokalmiljø i kommunerne? Det er fortsat sværere at være LGBT+ person i de små byer, end det er i storbyen. Vi foreslår bl.a. regeringen: Understøttelse af LGBT+ netværk og organisationer i alle dele af landet med fokus på kommunal forankring og understøttelse, LGBT+ handlingsplaner i alle kommuner, undersøgelse af trivsel på kommunalt niveau. 

Vi har altså masser af konkrete forslag til hvordan Danmark kan blive verdens bedste land for LGBT+ personer. Vi håber at politikere fra alle dele af det politiske spektrum vil hjælpe til med at gøre hverdagen bedre for 600.000 af landets borgere i alle aldre, så fortællingen om det danske frisind også skriver sig ind i fremtiden.