Hver anden torsdag åbner vi dørene til LGBT+Caféen i Medborgerhuset. Caféen er et tilbud til LGBT+ personer, der har lyst til at møde nye mennesker og blive en del af et trygt fællesskab.
Det kan være, du lige er flyttet til byen eller af andre grunde søger nye bekendtskaber og et sted at høre til. Det kan være, du søger spejling og et større netværk i queermiljøet. Uanset hvad, er du velkommen i Medborgerhusets LGBT+Café!
Her kan du sænke skuldrene – vi tager godt imod dig, anerkender dine pronominer og den måde, du har lyst til at udtrykke din identitet.
Hvad sker der til en LGBT+ Café?
Caféen er åben fra kl. 16-19 og bemandet af frivillige værter. Hvis det er første gang, du besøger os, sørger de for at introducere dig til huset og gruppen. Du behøver ikke komme lige når vi åbner, du må gerne dumpe ind løbende. Der er heller ingen forventning om, at du bliver til vi lukker, hvis du har brug for at smutte før
Der er ikke et fast program i caféens åbningstid, og der er ikke krav til, at du deltager på en bestemt måde. Vi hænger ud, snakker sammen, drikker kaffe, spiller spil eller lytter til musik. Nogle gange arrangerer vi kreative aktiviteter, som du kan deltage i, hvis du har lyst.
Vi vil servere kaffe, te og snacks, og nogle gange vil vi også bage kage eller lave mad sammen. Du er også velkommen til at have din egen mad eller drikke med.
Hvem er det til?
Cafeen er et tilbud for LGBT+ personer i alle aldre. Du kan komme alene – det er der mange, der gør – eller du kan komme sammen med en ven eller familiemedlem.
Det kan godt være lidt skræmmende at dukke op et nyt sted den første gang – det forstår de frivillige værter – de har nemlig også selv prøvet det på et tidspunkt.