LGBT+ Rådgivningen i København og Aarhus søger nye frivillige rådgivere

Vi søger frivillige rådgivere til LGBT+ Rådgivningen, og leder efter dig, der brænder for at gøre en forskel for queerpersoner i hele Danmark. På hver vagt tager vi imod emails, chats, opkald og fremmøder fra LGBT+ personer i alle aldre og fra alle veje i livet. Du kan blive en del af vores rådgivning, samtidig med at du opkvalificerer dig selv, og indgår i et stærkt frivilligt fællesskab.

LGBT+ Rådgivningen er et gratis queer-to-peer tilbud for alle, der har spørgsmål om køn, seksualitet, krop, identitet og trivsel. Vi møder folk i øjenhøjde, og tager dem ind i et fortroligt rum, hvor vi giver den hjælp vi kan. LGBT+ Rådgivningen bliver mere og mere populær, og derfor søger vi nye rådgivere i både København og Aarhus.

Som frivillig er du med til at gøre en forskel for alle dem, som rækker ud til LGBT+ Rådgivningen. For nogle vil du være en livline, for andre vil du være en uundværdlig sparringspartner, et lyttende øre, eller den første fortrolige samtale omkring et stort valg i livet.

Vi rådgiver på mange platforme: via telefon, email, chat, gennem brevkassesvar og selvfølgelig personlige fremmøder. Som rådgiver bliver du klædt på til at møde LGBT+ personer med en stærk faglighed og åbenhed gennem rådgiveruddannelsen og løbende opkvalificering.

 Vi leder efter frivillige rådgivere der:
  • Vil gøre en forskel for andre LGBT+ personer. Vi forventer du er et sted i dit liv, hvor du kan være et positivt forbillede for andre. Du skal have en åben forståelse af køn og seksualitet og transområdet
  • Har tid til at rådgive to gange om måneden, og forestiller dig at være frivillig i mindst et år
  • Er nogenlunde komfortabel med at rådgive på engelsk
  • Kan deltage i de obligatoriske uddannelsesweekender (se datoer nederst)
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med frivilligt arbejde, rådgivning eller relevant uddannelse. Det er også en fordel hvis du har en faglighed inden for bestemte målgrupper, f.eks. marginaliserede grupper eller udsatte personer, børn og unge eller ældre. Ingen af disse ting er dog et krav.
  • Det er et krav, at du er LGBT+ person, da vi er en peer-to-peer rådgivning. Vi søger en bred repræsentation af LGBT+ personer i rådgivningen, og vi stiller ikke spørgsmålstegn ved om du er ’queer nok’ 
Som frivillig i LGBT+ Rådgivningen får du:
  • Et meningsfuldt frivilligjob, med direkte kontakt til målgruppen, og stort ansvar
  • En solid uddannelse i rådgivningsmetoder og samtaleteknik over to weekender
  • Grundig oplæring på vagter sammen med erfarne kolleger
  • Løbende supervision og kompetenceudvikling  
  • Muligheden for at blive en del af et LGBT+ fællesskab med et stærkt sammenhold, som hjælper og støtter hinanden  
  • Ekstremt relevant erfaring i rådgivning og organisering
Praktiske informationer omkring frivilligjobbet

Dine vagter som frivillig vil ligge mandage eller tirsdage, hvis du er frivillig i København, og torsdage hvis du er frivillig i Aarhus. Vagterne er fra 17.45-20.30. Det er en generel forventning at du kan tage to vagter om måneden, foruden juli måned og juledagene. Du er altid på vagt sammen med andre, og det er ikke muligt at arbejde hjemmefra. Der er obligatoriske frivilligmøder i forlængelse af vagterne 4 gange om året, og der er løbende opkvalificeringer og supervisioner. Som regel planlægges der lokale julefrokoster og sommerfester. Sammenlagt skal du forvente et frivilligjob på omkring 25 aftener om året, og enkelte halv- eller heldage hvert år i forbindelse med opkvalificeringer.  

Du bliver en del af et stærkt team på 35-40 rådgivere i København og Aarhus. I bliver løbende understøttet af LGBT+ Danmarks sekretariat.  

Sådan søger du 

Send en ansøgning til June Stoltenberg på . Kontakt samme mailadresse ved spørgsmål om frivilligjobbet. I ansøgningen skal du skrive lidt om dig selv, hvorfor du vil være frivillig rådgiver og om du har relevant erfaring. Ansøgningen skal være på omkring en side. Du må gerne vedlægge et CV. Ansøgningsdeadline: 1. februar 2026. 

Der vil være samtaler den:
  • Aarhus: Den 6. februar mellem 16-19 , skriv venligst i ansøgningen hvis du ikke kan den dag 
  • København: Den 10. februar mellem kl. 13-17eller 11. februar efter kl. 17, skriv venligst i ansøgningen hvis du ikke kan den dag  

Der vil være obligatoriske oplæringsweekender. LGBT+ Danmark betaler for alle udgifter til transport, overnatning og forplejning.   

  • Én prøvevagt før den første oplæringsweekend, hvor du bare skal se hvordan rådgiverne arbejder 
  • Første oplæringsweekend 7. og 8. marts i København 
  • Fra marts-maj er du i oplæringsforløb med erfarne rådgivere, med vagt hver 2. uge 
  • Afsluttende oplæringsweekend 13-14. juni i København 

Vi opfordrer alle uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, uddannelse, tro og etnisk baggrund til at søge. Vi bestræber os på at have en bred repræsentation af rådgivere.