Kronik – LGBT+ Danmark: Vores værdier er ikke udskamning og had, men tryghed og fællesskab
LGBT+ Danmarks kamp for lige rettigheder blev i Berlingskes leder i mandags beskrevet som en kamp, »hvor folk med andre holdninger bliver udskammet og lagt for had«. Men udskamning og had bliver aldrig en del af vores repertoire, da vores forening netop opstod som et fristed fra samfundets udskamning af lgbt+-personer. At debatten om lgbt+-personers lige rettigheder er hård, kan vi imidlertid godt genkende, men årsagen er mediernes ensidige fokus på splittelse og forargelse.
af Susanne Branner Jespersen, Sekretariatschef i LGBT+ Danmark
Kronikken er oprindeligt bragt i Berlingske.
En ny lgbt+-forening blev dannet i sidste uge, hvilket gav anledning til, at Berlingskes Amalie Lyhne fra lederplads fremsatte en forhåbning om, at foreningen »vil agere modvægt til LGBT+ Danmark og kæmpe for seksuelle minoriteters rettigheder på en langt mere fornuftig måde« end Lyhne tilsyneladende mener, at vi i LGBT+ Danmark gør det.
Derudover mener Lyhne at vide, at LGBT+ Danmarks kamp for lige rettigheder, tryghed og velfærd for lgbt+-personer »foregår på en særdeles aggressiv måde, hvor folk med andre holdninger bliver udskammet og lagt for had«, mens en ny forenings ønske om at genindføre transkønnethed som en psykisk sygdom åbenbart forekommer Lyhne fornuftigt – et synspunkt, som vi i LGBT+ Danmark aldrig kommer til at indtage.
Dette polemiske billede af vores forening og arbejde har vi svært ved at genkende. Lyhnes eneste eksempel på denne påståede aggressivitet er da også en ekstraordinær generalforsamling i 2019, hvor den daværende bestyrelse af LGBT+ Danmark blev delvist udskiftet i en demokratisk afstemning blandt foreningens medlemmer.
Vores værdier er tryghed og fællesskab
Siger vi hermed, at uforsonlighed og intolerance ikke findes i lgbt+-miljøet? Desværre ikke. Som forening kender vi om nogen den hårde tone, der karakteriserer debatten om ligestilling og lgbt+-personers lige rettigheder, og vi ser med bekymring på den rå debattone, der særligt karakteriser debatten online, som ikke begrænser sig til at komme fra én politisk fløj, men som afholder mange konstruktive stemmer fra at deltage.
For os er kritikken dog for det meste sund: Den os gør os klogere og skarpere i vores arbejde. Men vi er nødt til at sige fra, når vi bliver skudt i skoene at være både aggressive, udskammende og hadefulde. For hvis Berlingske havde gjort sit journalistiske arbejde, ville de vide, at langt de fleste af LGBT+ Danmarks ressourcer går til at skabe sociale tilbud, fællesskaber og netværk for en uforholdsmæssigt udsat målgruppe.
Og vi ved fra forskning og vores mangeårige virke som forening af og for lgbt+ personer, at det vigtigste middel mod mistrivsel og minoritetsstress er fællesskaber med ligesindede.
Derfor laver vi ungefællesskaber og lokale lgbt+-grupper over hele landet, vi holder sommerlejr, rådgivning for lgbt+-personer og deres familier, babyrytmik for regnbuefamilier og konferencer. Er der én værdi, der gennemsyrer alle disse tilbud, er det, at man skal kunne være sig selv og blive respekteret uanset seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk. Så længe du er med på den, er du mere end velkommen i LGBT+ Danmark.
Det er imidlertid vigtigt for mig at understrege, at stifterne af denne nye forening, så vidt jeg ved, hverken er kommet i LGBT+ Danmarks tilbud eller har forsøgt at engagere sig i vores forening.
Vi er ikke kun venstrefløjen
En central øvelse, som vi ofte oplever, at medierne glemmer, er at skelne mellem LGBT+ Danmark og de mange undergrupperinger, fællesskaber og strømninger, som tilsammen udgør lgbt+-miljøet i Danmark.
LGBT+ Danmark er en forening, der siden 1948 har kæmpet for lige rettigheder for personer, der bryder med normer for køn og seksuel orientering, men vi er ikke alene. Gennem hele vores historie har vi arbejdet parallelt med andre organisationer. Vi repræsenterer derfor heller ikke alle lgbt+-personer, og der findes selvfølgelig lgbt+-personer, som ikke er enige i LGBT+ Danmarks mærkesager. Og det er helt okay.
At sætte lighedstegn mellem LGBT+ Danmark og en »identitetspolitisk« venstrefløj er imidlertid en doven og sjusket manøvre. Ofte kan vi konstatere, at de »røde« partier er tilbøjelige til at være enige i vores mærkesager, men lige så ofte rimer vores kamp for lige rettigheder, ytrings- og foreningsfrihed på de borgerligt liberale principper om menneskets ret til at være sig selv og vælge frit, som de »blå« partier plejer at hylde.
Således er også mange af vores projekter de seneste år finansieret af den seneste LGBTI+ handlingsplan , der blev til under en borgerlig regering i 2018. Og så sent som i sidste uge var vi ude og takke alle partier fra Enhedslisten til Nye Borgerlige som stemte for et beslutningsforslag vedrørende anerkendelse af medfaderskab.
Mistrivsel og mediernes ensidighed
Set fra vores perspektiv er ét af de største problemer, mediernes tendens til ensidigt at fokusere på historier, der dyrker forargelse og konflikt: I sidste uge glødede vores pressetelefon over nyheden om, at Lagkagehuset har gjort det muligt for deres kunder selv at vælge fødselsdagskage i en ny app under overskriften »kageperson« , hvilket affødte en storm af meta-krænkede kommentatorer, der for det første mente, at det måtte have noget med os at gøre, og i øvrigt mente, at nu var lgbt+-miljøet (igen) gået for langt.
Uagtet Lagkagehusets intentioner om at imødekomme kunders ønsker om kagemænd, -koner og -personer blev lgbt+-miljøet igen lagt for had, og i LGBT+ Danmark måtte vi igen stå på mål for, at verden er et nuanceret og kompliceret sted – særligt når det kommer til spørgsmål om køn. Endnu en gang gik spaltepladsen til kritik af lgbt+-bevægelsens påståede krænkelsesparathed i stedet for de helt reelle og alvorlige udfordringer, lgbt+-personer står over for i dagens Danmark.
Der var ellers rigeligt med andre aktuelle emner at tage op: Samme uge lanceredes en rapport , som på baggrund af mere end 1.200 besvarelser viser, at risikoen for depression og stress er markant forhøjet for lgbt+-personer med minoritetsetnisk baggrund, og at hver tredje har overvejet selvmord inden for det seneste år.
Samme dag udgav Dansk Magisterforening en undersøgelse , som viser at homoseksuelle mænd i snit tjener 77.000 kroner mindre om året end deres heteroseksuelle mandlige kollegaer.
Men Berlingske og resten af medie-Danmark valgte at puste liv i en shitstorm om kagepersoner.
Desværre ser vi hyppigt, at mediernes dækning af spørgsmål, der relaterer sig til lgbt+-personers liv, har fokus på at så splid og mistillid og latterliggøre den virkelige kamp for lige rettigheder ved at overdrive symbolpolitiske sager med marginal betydning for sagen.
Når medierne hellere vil bedrive forargelsesjournalistisk over transkønnede kvinder i elitesport, som i øvrigt overholder de gældende regler for sporten, end undersøge, hvorfor hver tredje transperson i Danmark har måttet skifte job på grund af sin kønsidentitet, så sker der en skævvridning af debatten. Og det er ikke til lgbt+-personers fordel.
Hvis Berlingske havde gjort sig den ulejlighed at opstøve konkrete eksempler på foreningssanktioneret udskamning fra LGBT+ Danmark, ville de opdage, at vi som forening nærmest ikke laver andet end at gå i dialog og åbne os mod de dele af verden, som vi ikke forstår, og som ikke forstår os. Vi læner os ind i modstanden med venlig nysgerrighed: Vi er i dialog med frikirkerne og holder møder med partier på hele det politiske spektrum. Intolerance er ikke vores modus operandi.
Da Konservativ Ungdom for nylig prøvede at forbyde dobbeltmedlemskab af deres parti og LGBT+ Danmark understregede vi, at man for vores skyld sagtens kan være medlem begge steder. Det gør vi, fordi vi aldrig har været eller vil være en forening for en lille skare, men en forening der kæmper for lige rettigheder for alle, der bryder med normer for køn og seksuel orientering – uanset hvor du befinder dig på det politiske spektrum.
