Det er få forskere forundt at slå så markant i gennem, som Karin Cohr Lützen gjorde i 1986 med bogen Hvad hjertet begærer – den første danske bog om kvinders kærlighed til og begær efter hinanden. Bogen blev omtalt og anmeldt vidt og bredt og selveste Preben Hertoft, Danmarks første professor i sexologi, kaldte den et “banebrydende værk”. For Karin Cohr Lützen var bogen den foreløbige kulmination på en både aktivistisk, personlig og akademiske udvikling. Da hun for et par år siden skulle opdatere sin nyklassiker, opdagede hun, at både hun og tiden havde forandret sig en del.

Karin Cohr Lützen er en, man lægger mærke til. Hun gør indtryk allerede før hun har sagt et ord: Tøjets modige farvevalg, den skarpe frisure og de markante briller. Her kommer en, der ved, hvad hun vil! Er man så heldig at falde i snak med Lützen, møder man et humoristisk menneske, en nysgerrig sjæl og bestemt temperament – ikke mindst kommer det bestemte til udtryk, når vi snakker om historieskrivning og hvordan man fagligt mest korrekt og ærligt beskriver fortidens menneskeliv. Kan man f.eks. uden videre bruge betegnelsen ’transpersoner’ om mænd, der i 1950erne foretrak kvindetøj? Karin Cohr Lützen er ikke i tvivl: ”Det er at se fortiden med nutidens øjne. Det er forkert.”

Sproget og identiteter forandrer sig med tiden. Ikke mindst vores forståelse af køn og seksualitet har forandret sig markant og gentagende gange gennem de to århundreder, som Hvad hjertet begærer. Kvinders kærlighed til kvinder i 200 år dækker. Karin Lützen har derfor heller ikke skrevet en decideret lesbisk historie. Med undertitlen ”Kvinders kærlighed til kvinder” kaster hun et bredt net ud i historien, som indfanger mange og meget forskellige begærs-relationer mellem kvinder. Fra intense ungdomsvenindeskaber over længslen efter en lærerinde til livslange samliv. Bogen kommer forbi lesbiskes aktivistisk-politiske gennembrud i 1970erne, en lille seksuel revolution i 80erne og de seneste årtiers nye feminisme, regnbuefamilier og opblødning af kategorierne.

FRA HISTORISK PÆREVÆLLING TIL SPIRENDE FORSKNINGSFELT

Da Karin Cohr Lützen i midten af 1970erne blev engageret i Lesbisk Bevægelse var der til gengæld ikke meget at læse om lesbisk historie. Lützen var samtidig begyndt på folkemindevidenskab på universitetet, og kombinationen af faglighed og aktivisme satte hende på sporet af et ubelyst område:

”Flere af mine veninder i Lesbisk Bevægelse spurgte, om jeg ikke kunne finde noget om lesbisk historie. Men der var ganske lidt – og slet ikke noget i Danmark. Der var godt nok nogle af de andre politisk engagerede lesbiske, som havde prøvet at kigge tilbage. De var jo ikke historikere, så de havde flået personer ud af deres historiske samtid: Sappho, Dronning Christina og så videre i en historisk pærevælling. Men det var da bedre end ingenting,” fortæller Karin Cohr Lützen.

Under et øjenåbnende besøg på Lesbian Her-story Archives i New York i 1982 (som på det tidspunkt befandt sig i en privat lejlighed) fik hun nys om, at der året efter i Amsterdam skulle være den første videnskabelige konference om homoseksualitet: ”Det lykkedes mig at komme med til konferencen, selvom jeg jo bare var en lillebitte studerende. Og jeg mængede mig også med alle de fine og diskuterede mine egne tanker,” fortæller Karin Cohr Lützen.

På konference får Lützen indblik i et spirende, amerikansk forskningsfelt bl.a. da hun møder forskerne Lilian Faderman og Carroll Smith-Rosenberg. De var begyndt at kigge på breve og dagbøger om kvinders intense venskaber i 1800-tallet på en ny måde. Ud fra socialkonstruktionismen idé om at se fænomener i deres samtid, blev kvindernes relationer nu hverken reduceret til platoniske venskaber eller omfortolket til en moderne lesbisk relation. Det betyder dog ikke, at kvindernes romantiske venskaber ikke betød noget: ”Man skulle på ingen måde nedgøre de her forhold, men se på dem som noget specielt, kærligt og vigtigt,” siger Karin Cohr Lützen.

Hun besluttede sig for at specialet på studiet skulle handle om netop disse borgerlige kvinders kærlighed i 1800-tallet, og hun fik bl.a. inddraget Nathalie Zahles erindringer og andre danske eksempler. De første spæde skridt til et dansk forskningsfelt var taget.

NATIONALIKON I DÅRLIGT SELSKAB

Sammen med en opgave om lesbisk subkultur og en om lægernes blik på homoseksualitet havde hun allerede masser af materiale, da redaktør Claus Clausen på forlaget Tiderne Skifter opfordrede hende til at skrive en bog.
”Jeg tror faktisk kun det tog en måned at skrive det hele sammen. Først i hånden, og så lejede jeg en elektrisk skrivemaskine,” fortæller Karin Cohr Lützen.

I maj 1986 udkom så første udgave af ”Hvad hjertet begærer”, dengang som i dag med Karin Cohr Lützens daværende kæreste Margrethes drømmende blik på forsiden. Som den første danske bog om emnet vakte den virkelig opsigt. Ikke blot med masser af anmeldelser i dagbladene, herunder ovennævnte Preben Hertofts i Politiken, men bogen blev også brugt i læseklubber, udkom i bogklubber, blev oversat til tysk og norsk og måtte trykkes i to oplag. Enkelte boghandlere ville ikke have den stående, og ifølge Karin Cohr Lützen var der vist også et par historikere, der synes nationalikonet Nathalie Zahle var kommet i dårligt selskab.

BUTCH- OG FEMME-BEGÆR

I lesbiske kredse blev den også læst og diskuteret, og nogle blev også stødt på manchetterne over at Lützen inddrog begreber som ’butch’ og ’femme’ som i den grad var gået af mode i 1980erne. Det kan måske være svært at forstå i 2025, hvor det nok ikke er så kontroversielt at nogle lesbiske kvinder er mere butch eller maskuline end andre. Karin Lützen blev introduceret til begreberne under sit besøg på Lesbian Her-story Archives i New York, hvor en af arkivets grundlæggere mente, at man i jagten på feministisk renhed havde undertrykt en side af den lesbiske historie:

”Lige først tænkte jeg, det lyder sgu da gammeldags. Men så blev jeg alligevel fanget af det, og kunne se det interessante i at bruge det som analysekategori. Så hele den gamle bog er i 1900-tallet delt op i butch-begær og femme-begær. Det var der nogle i Lesbisk Bevægelse, der synes var forkert af mig. Det hørte fortiden til, så det skulle jeg ikke hive frem. Men andre synes jo det var smukt, at det kom til sin ret og at de fik fortalt deres historie,” siger Karin Cohr Lützen.

HENNING OG KARIN  – HR. OG FRU HOMO

I samme periode træder også akademikere som Wilhelm von Rosen (1941-2019), Bente Rosenbeck (f. 1948) og Henning Bech (1945-2019) frem som første generation af danske forskere i homoseksuelle og køn. Særligt sociolog Henning Bech arbejdede Karin Cohr Lützen tæt sammen med, bl.a. skrev de redegørelsen Lyst eller nød? Kvinders og mænds homoseksualitet (1986) sammen. Den var blevet bestilt af regeringens Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet, som i sig selv var et nybrud i dansk politik. Bech og Cohr Lützen blev en slags ”Hr. og Fru Homo”, som Karin Cohr Lützen har beskrevet dem.

Også internt i bøsse-lesbisk-miljøet arbejdede Bech og Lützen sammen: I Radio Rosa, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes lokalradio, fik de et fast program Med lyserøde briller sammen med værten Erik Ladefoged. Og professor Preben Hertoft inviterede dem med på faglige seminarer: ”Vi har været med til at påvirke en hele generation af sexologer. Vi havde da virkelig en kæmpe indflydelse i de år,” siger Karin Cohr Lützen

LUSSINGER TIL PATRIARKATET

I 2022 efter en lang karriere på RUC med forskning i bl.a. modernitet, storby, klasse og køn opfordrede Karin Cohr Lützens redaktør hende til at revidere Hvad hjertet begærer. Den var hun med på, men blev alligevel overrasket, da hun med næsten 40 års afstand skulle genbesøge bogen:

”Jeg vidste jo godt, jeg havde skrevet den bog. Men jeg havde ikke læst den længe og havde mest bare gået og pralet med den. Så jeg blev noget forbløffet, da jeg læste den igen – og tænkte flere gange ’er det ikke lige firkantet nok’? Den er jo også skrevet på højden af min Lesbisk Bevægelse-indignation, og jeg delte en del lussinger ud til patriarkatet,” fortæller Karin Lützen.

Patriarkatet fik en noget mindre prominent plads i genudgivelsen, og i det hele taget endte hun med at tage cirka halvdelen af den gamle tekst ud. Til gengæld måtte der skrives en masse nyt til. Ikke blot om den mellemliggende tid fra 1986-2025 men også for at inddrage den nye viden og forskning, der er kommet til siden. To år efter første udgave af bogen udkom Anne Listers (1791-1840) ganske eksplicitte dagbøger, der en gang for alle slog fast, at også i 1800-tallet havde kvinder sex med andre kvinder. Så Listers historie måtte med.

KØNNET VENDER TILBAGE

Samtidig havde de senere års forskning i køn, kønsidentiteter og transpersoner også givet Lützen et nyt blik på fortiden og kilderne. Selv i Radclyffe Halls ikoniske lesbiske roman Ensomhedens Brønd (1928) fik hun øje på nye nuancer:

”Ensomhedens Brønd er jo blevet kaldet den lesbiske bibel. Og hovedpersonen Stephen Gordon er blevet opfattet som typisk butch. Men nye forskere har foreslået, at hun kunne være en transmand. Det havde jeg overhovedet ikke tænkt på – det var der ingen der tænkte på i firserne. Jeg har stadig den samme kopi af bogen, hvor jeg har understreget med blyant. Der er et berømt citat fra bogen, som alle transforskere fremhæver – hvor Stephen Gordon kigger på sig selv i spejlet og taler om sin egen krop og hvordan han/hun forholder sig til den – men det sted havde jeg ikke understreget. Det havde jeg bare læst henover,” siger Karin Cohr Lützen.

Også i nogle af bogens ældre kilder – skrevet af læger i 1890-erne – blev køns-aspektet synligt på en ny måde ved genlæsning. I slutningen af 1800-tallet beskrives personer tiltrukket af samme køn som ”kontrærseksuelle:

”Til at begynde med handlede kontrærseksualiteten ikke kun om seksualitetsfølelsen men også om kønsfølelsen, som kan være omvendt. Så det er interessant, at det med at kæde køn og seksualitet sammen eksisterede dengang. Og så blev det skåret væk senere, og man koncentrerede sig udelukkende om ’de homoseksuelle’,” siger Karin Cohr Lützen.

KATEGORIER I BEVÆGELSE

På den måde er de 200 års begærs- og kærlighedshistorie næsten endt som en cirkel. Den meget fasttømrede adskillelse mellem køn og seksualitet, som meget af det 20. århundredes bøsse-lesbiske aktivisme byggede på, virker til at blive blødt op i disse år. Også selve ordene ”bøsse” og ”lesbiske” har fået selskab af f.eks. ”gay”, ”homo” og ”queer”. Karin Cohr Lützen kan godt forstå, hvis hendes medsøstre fra 1970erne begræder udviklingen, selvom hun som socialkonstruktionist godt ved, at begreber og forståelser formes af deres samtid:

”Jeg kan godt forstå, hvis gamle feminister er kede af, at ordet ’kvinde’ bliver nedtonet. Men altså, hvad skal man sige? Vi kan jo ikke lege politi for hvad andre skal kalde sig,” siger Karin Cohr Lützen.

Til sidst spørger vi, hvad hun håber læseren vil få med fra hendes bog:

”Jeg håber de vil opdage en stor verden, som de ikke vidste eksisterede. Hvordan begær og kærlighed – bogens to nøglebegreber – har udspillet sig til i forskellige tider, i forskellige lande og i forskellige klasser. Og så håber jeg selvfølgelig de vil føle sig oplyst, underholdt og i godt selskab”

Hun har svært ved at vælge en favorit-karakter blandt de mange skæbner over århundrederne, men lidt presset indrømmer hun alligevel:

”Altså Vita Sackville-West [engelsk forfatter og kvindeforfører af bl.a. Virginia Wolf, red.] skulle da ikke løbe særligt hurtigt op af graven og efter mig…” siger Karin Cohr Lützen med et stort grin.