Fra pride-forbud til retsforfølgelser for ”propaganda” og ”ekstremisme”. Angreb på LGBT+ miljøet har udviklet sig til mere systematisk undertrykkelse og indskrænkelser af personlig frihed, skriver ILGA-Europe. De danske forhold er heldigvis stadig forholdsvis positive, selvom der også er bekymrende tendenser.

ILGA-Europe udgav i går deres årlige gennemgang menneskerettighedssituationen for LGBT+ personer her på kontinentet. Taktikker, der tidligere blev brugt selektivt mod LGBTI-personer, er konsolideret til en bredere autoritær regeringsførelse. ILGA-Europe vurderer at Europa er gået ind i en ny fase, hvor redskaberne til at undertrykke politisk uenighed anvendes i stor skala, hvor LGBTI-personer og organisationer er blandt de primære mål.  

Genkriminalisering har momentum

I løbet af det sidste årti har ILGA-Europes årlige gennemgang sporet regeringers indførelse af restriktive foranstaltninger, der først blev testet mod LGBTI-samfund. Årets rapport viser, at disse taktikker er blevet til formelle politikker: kriminalisering af individer, afskæring af finansiering til civilsamfundet, de facto forbud mod organisationer og misbrug af domstole og administrative beføjelser. 

Eksempler ses i en lang række lande: Den meget omtalte pride i Budapest førte til at der blev rejst tiltale mod byens borgmester. I Tyrkiet blev 11 aktivister fra Young LGBTI+ Association anklaget under en foreningslov. I Hviderusland klassificeres ”propaganda” om homoseksualitet som skadelig for børn, hvilket baner vejen for straffesager. I Kirgisistan vil et lovforslag give fængselsstraffe for at sprede information, der skaber en “positiv holdning” til såkaldt ikke-traditionel seksuel orientering. Og i Rusland intensiverede myndighederne håndhævelsen af en beslutning fra 2023, der klassificerer den “internationale LGBT-bevægelse” som ekstremistisk – det har medført razziaer, retsforfølgelser, blokeringer af hjemmesider og en database over LGBTI-personer. 

Juridisk chikane og smædekampagner forstærker angrebet. I Tyrkiet undersøges journalister, der rapporterer om LGBT+ emner, under desinformationslove, herunder blev chefredaktøren for LGBTI-nyhedsportalen KaosGL.org anholdt for påstået medlemskab af en terrororganisation. Ikke kun LGBTI-miljøet er i sigtekornet – det viser bl.a. Tyrkiets anholdelse af Europarådets ungdomsdelegerede Enes Hocaoğulları, som vi tidligere har beskrevet. Hans anholdelse var grundet i en tale om politivold, demokratisk tilbagegang og udhuling af lokal forvaltning. (Alle tiltaler mod ham blev i øvrigt frafaldet denne uge.) 

Transkønnede i sigtekornet

I hele Europa ser ILGA-Europe et markant skift væk fra en rettighedsbaseret tilgang og hen mod en begrænsende tilgang til transpersoner og andre kønsdiverse personers mulighed for fuldt ud at deltage i det offentlige liv. Et stigende antal tiltag bygger på præmissen om, at der kun findes to “biologiske køn”, defineret strengt ud fra det køn, der blev tildelt ved fødslen. Denne rammesætning fjerner i praksis den juridiske anerkendelse af transpersoner og begrænser adgangen sundhedspleje og ligebehandling. 

Det sås sidste år bl.a. i Storbritannien, hvor højesteretten fortolkede “kvinde” og “køn” som en henvisning til biologisk køn ved fødslen; i Ungarn definerer en forfatningsændring køn som en uforanderlig biologisk egenskab; og i Georgien er der stillet forslag om at fjerne henvisninger til “gender” og “kønsidentitet” fra ligestillingslovgivningen. 

Denne usynliggørelse begynder ofte i klasseværelset. I Ungarn begrænser en såkaldt børnebeskyttelseslov undervisningsmateriale, der anses for at “fremme afvigelse” fra fødselstildelt køn eller homoseksualitet. I Italien er der modstand mod skoleprojekter, der adresserer kønsidentitet, mens ligestillings- og mangfoldighedsuddannelsesprogrammer i Frankrig og Tyskland offentligt er blevet kritiseret eller indskrænket. 

Modtendenser og modstand

Rapporten dokumenterer også, at tilbageskridt ikke er uundgåeligt. I Polen blev den sidste tilbageværende “LGBT-fri zone” ophævet i april, hvilket formelt lukkede et kapitel, der var blevet et symbol på institutionel stigmatisering af LGBT-personer. Ændringen signalerer derimod en fornyet tilnærmelse til europæiske antidiskriminationsstandarder. I Spanien modsatte flere regionale parlamenter sig forsøg fra det yderste højreparti, Vox, på at afvikle ligestillings-rammeværk. Som ILGA-Europe påpeger, viser eksemplerne at de demokratiske institutioner stadig kan stå fast på at opretholde rettigheder, når den politiske vilje faktisk er til stede. 

Danmark holder stand

Også i den danske del af rapporten finder man flere eksempler på fremskridt og forsvar: Bedre bevarelse af data ved juridisk kønsskifte, fokus på LGBT+ personer i landets nye udviklingsstrategi samt flere nye kommunale og regionale LGBT+ politikker.  

I en gråzone finder man de tre beslutningsforslag fra den blå opposition eller dele heraf, som havde fokus på at begrænse transpersoners adgang til sundhedsbehandling og juridisk kønsskifte. Det er et sørgeligt nybrud, at der på folketingsniveau stilles forslag om at tilbagerulle allerede vundne rettigheder for LGBT+ personer – det har vi ikke set siden 1990erne. Men omvendt viste de meget brede flertal imod forslagene, at der heldigvis stadig er solid parlamentarisk opbakning til at beskytte vores rettigheder.  

På den negative side peger rapporten bl.a. på flere tilfælde af hadmotiverede overfald, hadtale og international kritik af Danmarks behandling af børn født med intersex-tilstande. Rapporten er færdiggjort inden Mette Thiesens pædofili-spørgsmål til ligestillingsministeren i december. 

ILGA-Europes vicedirektør og talsperson Katrin Hugendubel siger om rapporten: ”I løbet af de sidste ti år har vores årlige gennemgang vist et mønster, der er velkendt fra historien: propaganda, udpegning syndebukke og desinformation eskalerer til nægtelse af grundlæggende rettigheder, hvilket nu er blevet til love, der kriminaliserer og tier ihjel. Selvom tempoet og intensiteten varierer mellem lande, er den underliggende udvikling umiskendelig og dybt bekymrende.” 

Sekretariatschef i LGBT+ Danmark Susanne Branner siger:

”Det er nedslående læsning i år. Den globale mobilisering mod LGBT+ personers rettigheder er for alvor nået til Europa og helt ind i hjertet af EU. Vi har gennem mange år observeret den såkaldte anti-gender bølge på afstand, men den skvulper nu også hos vores naboer og til dels herhjemme. Som rapporten også påpeger, oplevede vi sidste år helt usædvanligt folketingsforslag om at tilbagerulle allerede vundne rettigheder. Det håber vi virkelig på var en enlig svale. Så vi vil her i valgkampen fokusere ekstra på, om vi kan stole på at valgets kandidater vil forsvare vores miljø både herhjemme og i udlandet.”