Partierne udenfor regeringen laver sjældent egentlige lovforslag – de fremsætter i stedet de såkaldte beslutningsforslag. De bliver yderst sjældent stemt igennem, men siger noget om, hvad partierne prioriterer – og sandsynligvis også hvad de vil have fokus på, hvis de skulle komme i regering eller blive støtteparti.

Her er et overblik over hvad oppositionspartierne har foreslået indenfor LGBT+ området i den seneste valgperiode. Bortset fra forslaget om partnerægdonation, som regeringen overtog, fik ingen af forslagene flertal.

Tilbageskridt: Forbud mod kirurgisk eller medicinsk kønsskiftebehandling af børn under 18 år 

Forslaget ville både standse den tilgængelige, medicinske behandling og – i tråd med internationale trends – også ikke-eksisterende kirurgi. Forslaget følger også et mønster fra andre lande, hvor den medicinske behandling af transkønnede børn og unge har et enormt fokus, særligt fra højrefløjen.

Foreslået af Kim Edberg Andersen (NB – nu DD), Peter Seier Christensen (NB) og Pernille Vermund (NB nu DF). Fik opbakning af DD, LA, KF, DF og NB

https://www.ft.dk/samling/20222/beslutningsforslag/B62/index.htm

Tilbageskridt: 15-17-årige ikke skal kunne igangsætte kønsskiftebehandling uden forældresamtykke 

I dansk sundhedslov kan man selv give samtykke til sin behandling, når man er fyldt 15 år – med forslaget vil Det Konservative Folkeparti gøre en undtagelse for transkønnede unge, som ikke selv skal kunne bestemme. I bemærkninger skriver Det Konservative Folkeparti, at de er imod både ‘juridisk og fysisk’ kønsskifte for mindreårige, men at man altså som minimum vil sørge for, at forældrene bestemmer over de unge. Vi har ikke kendskab til tilfælde, hvor behandling er sat i gang uden forældresamtykke.

Foreslået af Dina Raabjerg (KF), Birgitte Bergman (KF), Lise Bertelsen (KF), Mona Juul (KF) og Per Larsen (KF). Opbakning fra: DD, LA, KF, DF, BP, Jeppe Søe 

https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/B12/index.htm

Tilbageskridt: Indførelse af gebyr ved juridisk kønsskifte 

Begrundet i blandt andet et stigende antal juridiske kønsskifter siden 2014, blev det foreslået at indføre en egenbetaling i stil med gebyret for at skifte navn.

Foreslået af Dina Raabjerg (KF), Birgitte Bergman (KF) og Mona Juul (KF). Kom ikke til afstemning. 

https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/B72/index.htm

Tilbageskridt: Begrænsning af juridisk kønsskifte 

En samlet blå opposition foreslog en ikke nærmere specificeret begrænsning af retten til juridisk kønsskifte – med baggrund i dels udenlandske eksempler og dels danske eksempler, der paradoksalt nok faktisk er endt som forslagsstillerne ønsker. Forslaget mødte kraftig modstand fra regeringspartierne og den røde opposition, der udtrykte solid opbakning til den nuværende ordning.

Sólbjørg Jakobsen (LA), Susie Jessen (DD), Dina Raabjerg (KF) og Mette Thiesen (DF) Opbakning fra DD, LA, KF, DF, BP, Mike Villa Fonseca, Jeppe Søe 

B 47 – 2024-25 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af retten til juridisk kønsskifte. / Folketinget

Tilbageskridt: Offentlige myndigheder skal kun anerkende to køn 

Dansk Folkeparti gik solo med en hel byge af begrænsninger i dette forslag – total fjernelse af juridisk kønsskifte, fjernelse af X som køn i passet, fjernelse af offentlig sundhedsbehandling til transkønnede, fjernelse af støtte til organisationer med en anden kønsopfattelse end den “biologiske virkelighed”, fjernelse af “ideologisk kønsopfattelse” fra lovgivning mv. Slutteligt foreslog de, at det offentlige skal “understøtte familien defineret som far, mor og børn”.

Foreslået af Mette Thiesen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF) 

Beslutningsforslag nr. B 145, Folketinget 2024-25, Forslag til folketingsbeslutning om, at den danske stat, offentlige myndigheder m.v. kun skal anerkende to køn

Fremskridt: Juridisk anerkendelse op til fire forældre 

For at styrke børns rettigheder og skabe ligestilling for alle forældre foreslog en samlet rød opposition at give juridisk forældreskab til tredje og fjerde forældre i regnbuefamilier – med begrænsninger vedrørende bopæl og samvær. Sidenhen har Børns Vilkår og Red Barnet også bakket op om juridisk forældreskab til flerforældrefamilier

Fremsat af Christina Olumeko (ALT), Carl Valentin (SF) og Rosa Lund (EL). Opbakning fra SF, EL, RV, ALT 

B 67 – 2024-25 (oversigt): Forslag til folketingsbeslutning om at give børn ret til op til fire juridiske forældre. / Folketingstidende

Tilbageskridt: Ophævelse af straffelovens § 266 b 

DF fik støtte fra den samlede blå opposition til sit forslag om at afskaffe straffelovens §266B, som forbyder hadtale rettet mod minoriteter, herunder bl.a. homo- og biseksuelle og transpersoner. Det vil i sagens natur gøre det endnu vanskeligere at gribe ind over for hadtale, som f.eks. den medlemmer af en nynazistisk bevægelse blev dømt for sidste år ved retten i Sønderborg.

Foreslået af Mette Thiesen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF). Opbakning fra DD, LA, KF, DF, BP, Jeppe Søe 

B 44 Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af ytringsfriheden ved ophævelse af straffelovens § 266 b.

Fremskridt: Lovliggørelse af partnerægdonation 

På initiativ fra LA’s Sólbjørg Jakobsen og ALT’s Christina Olumeko ville dette forslag gøre det muligt for f.eks. lesbiske par at blive gravide med hinandens æg. Inden forslaget kom til behandling, fremsatte regeringen et enslydende lovforslag.

Sólbjørg Jakobsen (LA), Helena Artmann Andresen (LA), Louise Brown (LA), Alex Vanopslagh (LA), Helene Brydensholt (ALT), Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT), Christina Olumeko (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT) 

B 50 Forslag til folketingsbeslutning om at lovliggøre partnerægdonation.