Gå med LGBT+ Danmark til priden og deltag i vores debatter, fester og aktiviteter i Pride Week 2023
Gå med LGBT+ Danmark til pride paraden, og kom til vores debatter, fester og aktiviteter i løbet af Pride Week 2023
Glædelig Pride Week 2023! Vi ser frem til en uge med en masse spændende debatter, fester og sammenkomster til Copenhagen Pride, som skydes i gang i morgen lørdag d. 12. august. Husk at du kan gå med os i LGBT+ Danmark til paraden lørdag d. 19. august – også selvom du er helt ny eller en garvede pride-gænger. Alle er velkommen i vores del af paraden.
Se her en oversigt over alle de aktiviteter, som vi arrangerer og deltager i.
Lørdag d. 19. august kl. 12.30: Gå med LGBT+ Danmark i årets Copenhagen Pride Parade
I år har vi i anledning af vores jubilæum fået æren af at være med i den allerforreste del af priden. Så kom og vær med til at markere, at vi nu har kæmpet skulder ved skulder i 75 år. Alle er velkommen til at gå med os i paraden! Vi har ikke vogne, men er en gående del af paraden. Til gengæld har vi flotte bannere, flag og skilte – vi håber, at du vil være med!
Vi mødes kl. 12.30 ved Frederiksberg Rådhus. Eller varm op med Pride Brunch i LGBT+ Medborgerhuset kl. 10.
Læs mere om vores paraden og pride brunch på vores Facebook her.
Lørdag d. 19. august kl. 12.30: Gå med Regnbuefamilienetværket i børnegruppen i paraden
I år laver Copenhagen Pride som noget nyt en børnegruppe, der skal gå i den forreste del af paraden. Her kan LGBT+ børn gå sammen med deres voksne, og LGBT+ voksne kan gå sammen med deres børn for at markere, at vi også fejrer alle regnbuefamilierne. Efter paraden er der alkoholfri picnic og underholdning for børn i Rådhushaven.
Vi mødes 12.30 ved Frederiksberg Rådhus. Tilmelding er nødvendig – tilmeld jer her. Læs mere hos Copenhagen Pride her.
Mandag-torsdag d. 14-17. august: Mød os på Pride Square til debat, samtale og rådgivning
Mandag 15.00 Rådhuset/Hovedkassen
Bi+ fælleskaber i en verden med bi-fobi
Tirsdag 16.00 MANNAZ
Barn i en regnbuefamilie
Onsdag 13.00 Debatteltet
Ligestillingsminister Marie Bjerre i debat
Onsdag 14.00 MANNAZ
Familiedannelse som LGBT+ person
Læs mere om arrangementet her.
Onsdag kl. 16.00-18.00 Fællesskabsteltet
Åben familierådgivning
Læs mere om arrangementer her.
Torsdag kl. 14.00 Debatteltet
Køn og autisme
Mandag d. 14. august kl. 19-23: Salon7 Safer Space Party
Salon7 inviterer dig til forbered-din-pride-fest i prideugen. Der vil være mulighed for at møde nye venner, danse til lyden af DJ Mukli og en workshop, hvor vi laver badges. Under hele aftenen vil der være gratis snacks og drinks.
Salon7 afholder normalt caféarrangementer for unge queers i LGBT+ Medborgerhuset i København. Kom og vær med, hvis du er mellem 18-30 år. Læs mere lige her.
Onsdag d. 16. august kl. 16: Prisuddeling af Årets Laks og arbejdslegatet Søhesten – Eksklusivt for medlemmer
Igen i år uddeler LGBT+ Danmark Årets Laks og arbejdslegatet Søhesten til personer og organisationer, der skaber en mere inkluderende og retfærdig verden for LGBT+ personer. Det foregår ved en festlig eftermiddag for medlemmer, nære samarbejdspartnere og politikere på tværs for at skabe en tættere og værdifuld dialog i LGBT+ Medborgerhuset i København på Vestergade 18E, 1456 København K. Dette event kræver tilmelding. Er du medlem, så find din invitation i dit seneste nyhedsbrev fra os.