Ukøn x Transit: Transparante tanker

16. november, 2022, 18.00 - 20.30
LGBT+ Danmark
Vestergade 18E, 2. sal
1456 København K

LGBT+ Danmark, TRANSIT og UKØN markerer endnu en gang Trans Awareness Week sammen - opmærksomhedsugen om trans, non-binære og kønsdiverse personer.

Sammen byder vi LGBT+ personer og allierede ind til gratis, vegansk folkekøkken i foreningens lokaler fra kl. 18.00-19.00. Herefter vil aftenens værter i UKØN præsentere de poetiske indslag fra kl. 19-20.30. Der kan købes øl og alkolholfrie drikke i baren.

I anledning af Trans Awareness Week vil UKØN og TRANSIT denne aften sætte rum og lyd til poesi, prosa, historier og kamptaler om det at leve som transperson. Vi vil undersøge glæden, euforien og det lækre! Vi vil høre om sårbarheden, om tvivlen og vreden. Hvordan ved man, om man er trans? Hvordan føles det for dig? Hvilke udfordringer møder du i dit liv?

Aftenens optrædende er alle under transparaplyen, og vil give glimt ind i spektret af trans- og kønsdiverse oplevelser og identiteter. Vi glæder os til transparente tanker, og til at lade ordene samle os.

UKØN er en platform for scenekunst, der undersøger emner indenfor identitet, normer og tabuer.

De ønsker at skabe et trygt rum for mangfoldighed, plads til sårbarhed såvel som eufori og give lyd til nybegyndere eller udøvende kunstnere.
Vil du deltage i programmet? Kontakt UKØN.