Ukøn Poesi og Transit fejrer Trans Awareness Week

18. november, 2021, 18:00-20:30
LGBT+ Danmark
Vestergade 18 E, 2. sal
København K
Teater
LGBT+ Danmark og Ukøn Poesi
Facebookevent
Book dine gratis billetter til Ukøn Poesi og/eller aftensmad her!

Den 18. november 2021 går LGBT+ Danmark, Transit og Ukøn Poesi sammen om at markere Trans Awareness Week: opmærksomhedsugen om trans, nonbinære og kønsdiverse personer.

Ukøn Poesi er en åben scene der undersøger emner inden for identitet, normer og tabuer. På denne aften centrerer vi fortællinger, poesi og spoken word performances af personer, der alle er under transparaplyen og vi hylder de mange forskellige trans- og kønsdiverse oplevelser og identiteter. Så kom alene eller tag din ven, din partner(e) eller din(e) voksne med og hyld T’et sammen med os.
Sammen byder vi LGBT+ personer og allierede ind til gratis, vegansk aftensmad I foreningens lokaler fra kl. 18-19.00, hvorefter aftenens vært, Morgan (de/dem), vil stå for at præsentere de poetiske indslag fra kl. 19-20.30.
Der vil være gratis aftensmad, the og kaffe til eventet, og der vil være en bar hvor der bliver solgt non-alkoholiske drikkevarer.

OBS: Hvis du har lyst til at deltage til eventet, skal du booke en billet via billetlinket, da der er begrænsede pladser. Det vil muligt både at bestille billet både til deltagelse til aftensmad OG Ukøn Poesi fra kl. 18.00, ELLER blot bestille en billet til Ukøn Poesi kl. 19.00.

Tryghed:
Hos LGBT+ Danmark anerkender vi alle trans- og kønsdiverse personer og oplevelser, uagtet af om den enkelte person ønsker adgang til medicinsk eller kirurgisk behandling eller ej. Som fællesbetegnelse bruger vi “trans” som en bred og inkluderende fællesbetegnelse for personer, hvis køn i støre eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de fik tildelt ved fødslen. Vi arbejder ud fra en forståelse af, at transpersoner både kan have en binær og en nonbinær kønsidentitet, og vi anerkender at nogen nonbinære personer identificerer sig som transkønnede, mens andre ikke gør.
LGBT+ Danmark, Transit og Ukøn Peosi vil forsøge at skabe en tryg ramme omkring eventet. Transfobiske og andre -fobiske kommentarer vil blive håndteret af LGBT+ Danmarks ansatte.
Til arrangementet vil det også være muligt at høre mere om foreningens tilbud til transpersoner, samt henvende sig til tydeligt markerede tryghedspersoner, der vil stå til rådighed ift. samtaler om køn, krop, sprog eller andet som den enkelte måtte have brug for at snakke om.

Tilgængelighed:
LGBT+ Danmarks lokaler er placeret ca. 200 m fra Rådhuspladsens metro, inde i en brostensbelagt gård på Vestergade 18E, 2. sal, 1456 København K. Det vil være muligt at parkere cykler i gården samt afsæt med bil. Det er dog ikke muligt at parkere biler i gården. Der er adgang til LGBT+ Danmarks lokaler via trapper, samt udendørs trappelift og en rummelig elevator, der kører direkte ind i foreningens lokaler. Der er niveaufri adgang eller ramper til alle foreningens lokaler.
På aftenen vil der være et afskærmet hvilerum, hvor man kan gå ind og tage en pause, hvis man har brug for det.
Der findes tre kønsneutrale toiletter, hvoraf det ene er et handicaptoilet (uden lift) og hvor der er puslebord. Under Ukøn Poesi-eventet vil der blive indlagt toiletpauser.
Aftenen vil primært foregå på dansk, men enkelte performances vil muligvis foregå på engelsk.