Cover regnbuens Helte epsode 4

Episode 4: Transerne kommer! Med Søren Laursen og David Zennaro

‘Transerne kommer!’ hed en artikel i medlemsbladet Pan i 2006, hvor Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske stod midt i en forvandling: Fra at være udelukkende for homoseksuelle til at blive den regnbuekoalition af L, G, B og T, som vi kender i dag. Det fortæller to af transformationens centrale aktivister om i denne episode: Foreningens daværende forperson Søren Laursen og David Zennaro, som i 1999 sprang ud som transmand og måtte forlade foreningens bestyrelse – for han sad på en af foreningens pladser for lesbiske (som han selv havde været med til at få indført).

De to mænd var en del af det lange seje træk i en periode med interne uenigheder, nye alliancer og ikke mindst kampen frem mod det politiske gennembrud for transpersoner: Det frie juridiske kønsskifte i 2014.

Regnbuens Helte er skabt med støtte fra Dansk Tennis Fond.

Podcasten er produceret af The Lake Radio for LGBT+ Danmark og tilrettelagt af Louise Esbensen, Uffe Paulsen og Mikkel Kaul Kristensen.
Original musik af Timmy Olivia Thyge Johansen.

MEDVIRKENDE:

David Zennaro (t.v.) (f. 1964) er pensioneret samarit og gruppeleder ved Røde Kors. Derudover har han studeret computervidenskab tilbage i 1989 og opstartet flere aktivistiske og sociale grupper fra transpersoner – både fysisk og online. I dag laver han stadig trans aktivisme og er nogle gange at møde som viking i Vikingelandsbyen i Risby.

Søren Laursen (t.h.) (f. 1965) har været forperson for LGBT+ Danmark (på daværende tidspunkt Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske) i 1994-1998 og igen fra 2014-2017. Derudover har han været retspolitisk talsperson for foreningen i perioden 2001-2019. Søren har også været formand for Rådet for Menneskerettigheder i perioden 2017-2019 og er medstifter af LGBT Komitéen.

David Zennaro og Søren Lauersen

Det andet udspring med David Zennaro og Søren Lauersen, september 1999

Foto af Søren Laursen (t.v.) og David Zennaro (t.h.), da de talte om Davids udspring som transmand. David brugte i starten navnet Chris. PAN 1999

Landsbestyrelsen i LBL 1996

Hovedbestyrelsen i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske i 1996. Søren Laursen står i stribet skjorte til venstre og David står i læderjakke til højre.

Portræt af James Green

James Green, daværende præsident for FTM International. Fotoet er taget da han holdte foredrag i Danmark, 1999.

PAN Aalborg udefra og inde

Pan i Aalborg, 1990.

Alt det vi ikke kom omkring…

De store gennembrud inde for homoseksuelles familie- og ægteskabsrettigheder

Lige omkring årtusindeskiftet kommer der for alvor fart på, hvad gælder homoseksuelles rettigheder og muligheder på det familiejuridiske område. På lex.dk har Niels Nyegaard samlet det mange politiske og juridiske sejrer, såsom stedbarnsadoption, på siden Homoseksuelle familie- og ægteskabsrettigheder, 1999-2012.

Dyk ned i Tina Thranesens (1948-2025) kæmpe infomationsunivers om transkønnethed i Danmark

Tina Thranesen, som desværre gik bort i 2025, har gennem årtier samlet alt viden om transkønnethed i Danmark på transviden.dk. Her finder du alt fra lovændringsforslag, oversigter over nuværende og tidligere transforeninger til videnskabelige afhandlinger på transområdet og populærkulturen repræsentation af transpersoner gennem tiden.

Se dokumentaren ‘Paradiset er ikke til salg’ om transpersoner i Danmark fra 1985

I 1985 udkom dokumentaren, efterfulgt af en bogudgivelsen, Paradiset er ikke til salg. I filmen møder vi tre transpersoner, Hanne Rasmussen, Christine Jørgensen og Thomas Holck, som giver et unikt indblik i, hvordan det har været at leve som transperson i 1980’erne. Du kan gratis streame filmen på Danmark på Film.