Det er ikke alle forundt at blive berømt i en alder 94 år. Men det skete for Doris Pollas, da hun i 2018 medvirkede ved LGBT+ Danmarks 70-års fødselsdag – som den eneste fra foreningens første år. Hendes pionerindsats og personlige fortælling om et langt liv som lesbisk, eller rettere ‘homofil’, gjorde hende til lidt af en helt i det danske miljø. Nu er hun død, 101 år gammel.

Doris Pollas vidste med det samme, at hun måtte af sted til København. Året var 1947, hun var 23 år gammel og boede hos sine forældre i Ringkøbing, da en veninde på besøg kunne fortælle om en helt særlig beværtning i hovedstaden: Admiralkroen, hvor piger både kunne danse sammen og kysse med hinanden! På kun et par måneder fandt Doris Pollas job på et københavnsk hotel og kunne flytte.

Sådan skete det mange gange i Doris Pollas liv: Nye muligheder opstod, og hun greb dem straks. Det betød også at hun kom vidt omkring: Krobestyrer, købmand, husbestyrerinde og såmænd også ejer af et hotel for katte. Dyr var i det hele taget vigtige for Doris Pollas. Fra hun blev ”landvæsenselev” efter folkeskolen og til hun helt op alderdommen var involveret i Dyrenes Beskyttelse. På et foto til en artikel i Politiken 2004 om arbejdet med at rykke ud til vanrøgtede dyr ser man en 80-årig Doris Pollas i fuldt firspring med en kat i en transportkasse i hånden.

Doris Lillebil Aatorp blev født 16. maj 1924. Hun voksede op i et pænt hjem med klaver og udsigt til Ringkøbing Fjord. Doris var ikke som sine tre søstre – det kunne både hun selv og hendes forældre se. Med datidens ord var hun en drengepige. Hun foretræk sløjd fremfor strikning, ville hellere have drengenes gaver til julefest, og hun kom ofte møgbeskidt hjem efter at have været på eventyr på nabogården. I stedet for at irettesætte hende, syede moren hende et par overalls. ”De tog mig fuldstændig som jeg var,” fortalte Doris Pollas om sine forældre. Da en gæst engang spurgte hendes far, om han ikke havde nogen sønner, havde han peget på Doris og sagt ”næh, jeg har kun hende der”. Det gjorde Doris glad og stolt. For hun identificerede sig på mange måder som dreng – og drømte allerede som helt lille om at have et drengenavn i stedet for “Doris”.

Handlekraft og dametække

Da hun som ung så endelig finder det lesbiske miljø på Admiralkroen går det stærkt. Doris Pollas klædte sig allerede hjemme i Ringkøbing maskulint og gik med slips, og hun bliver tilsyneladende hurtigt populær. Til en start mødte hun en lidt ældre kvinde, som lærte hende op og sidenhen fulgte en del romantiske og erotiske eventyr – altid godt hjulpet af sin handlekraft. Hvad enten det gjaldt at bestikke en portner, så hun kunne få en pige med hjem fra byen, eller at give en grænseoverskridende mand en mavepuster og kæberasler, da han ikke ville lade hende og en veninde være. Det var også i denne periode, og at hun tog efternavnet Pollas.

Et rigtigt mandfolk

Efter nogle år i København modtager Doris Pollas et anonymt brev fra en ”Axel” om et møde i selskabslokalerne Ølandshus på Amager. Det viste sig at være Axel Lundahl Madsen, senere Axgil, der sammen med Helmer Fogedgaard var i gang med at få sparket Forbundet af 1948 i gang – den forening for homo- og biseksuelle som i dag hedder LGBT+ Danmark. Efter kort tid beder Axel Lundahl Madsen hende om at træde ind i foreningens bestyrelse – for han ville gerne have en ”repræsentant for pigerne.” Doris Pollas vinder hurtigt stor respekt, og mens Lundahl Madsen begynder at miste opbakning blandt medlemmerne får Pollas i stedet ros som ”det eneste mandfolk i bestyrelsen.”

Doris Pollas kunne fortælle begejstret om de store baller i Forbundet i disse år, hvor hun indimellem sad i døren. Der var stil over det med levende musik, folk i flotte udklædninger – og hun huskede til en af festerne, at der var hele 537 gæster. Her mødte hun med egne ord mange dejlige mænd, der udover Axel Lundahl Madsen talte nogle af tidens fremtrædende homoseksuelle mænd som modeskaberen Holger Blom og Berlingskes teaterkritiker Svend Kragh-Jacobsen (som begge var i skabet).

Efter en tur forbi Københavnsafdelingens bestyrelse og den lesbiske gruppe Decemberklubben glider Doris Pollas i midten af 1950erne ud af foreningsdelen af miljøet igen. Omkring 1960 indgår Doris Pollas et kammeratligt ægteskab med bøssen Gunnar, for at berolige hans kristne, homofobiske familie hjemme i Jylland. De bliver skilt igen efter en håndfuld år, men forbliver venner frem til Gunnars død af AIDS i 1980erne.

Den diskrete kærlighed

Da Doris Pollas er omkring 40 år midt i 1960erne flytter hun tilbage Jylland, hvor hun bor resten af sit liv. Hun ejer i en periode en hundekennel, bliver krobestyrer og er som nævnt bl.a. engageret i Dyrenes Beskyttelse. Hun havde en rækker kærester og veninder, men altid meget diskret – selvom hun også boede sammen med nogle af dem. Hun fremhævede selv den dybe relation til veninden Ulla Filskov. De havde aldrig noget seksuelt, men delte hengiven kærlighed til både hinanden og dyrene.

I 2018 brød hun så endeligt med den livslange diskretion. Da hun blev inviteret til Forbundets 70-års jubilæum i København besluttede hun, at nu var det tid at stille sig frem og fortælle åbent om sit liv som lesbisk. Hun holder tale på Københavns Rådhus, og hendes historie blev en lille sensation. En af miljøets pionerer var stadig i live og ovenikøbet en kvinde! Hun havde også snuset lidt til det lokale LGBT+ fællesskab i Silkeborg, men hun synes der var for meget fokus på børn og familier og for lidt musik, god mad og fest.

Bifald og ærespriser

Doris Pollas var selv lidt overrasket over opmærksomheden, for hun troede egentligt ikke det var et tabu længere at være ”homofil”, som hun stadig foretrak at kalde det. Men hendes tale til jubilæet blev mødt med tordnende bifald, og bagefter ville både ministre og borgmestre hilse på hende. Hun blev portrætteret i podcast, aviser og tv og modtog hæder fra miljøet: I 2020 modtog hun en ærespris til Danish Rainbow Awards og da LGBT+ Danmark fyldte 75 i 2023 udnævnte foreningen hende til æresmedlem. Det var hun både stolt og glad over, selvom hun på det tidspunkt ikke længere kunne deltage fysisk i begivenhederne. På et foto fra hendes 100-års fødselsdag er det lille regnbueflag, hun modtog sammen med æresmedlemskabet, stillet frem på bordet.

Det blev kun til et år mere for Doris Pollas, der efter en længere periode som sengeliggende sov ind i sit hjem 5. juni omgivet af venner – 101 år gammel. Dermed har døren endeligt lukket sig til den generation, der lagde grundstenene til den moderne danske LGBT+ bevægelse.

Hun efterlader os sin fascinerende livshistorie om en drengepige, der allerede siden sin barndom insisterede på at udfordre grænserne for sit køn, og levede et eventyrligt liv fyldt med dyr og damer. Og så efterlader hun os i øvrigt også Forbundet, der i dag som LGBT+ Danmark er verdens næstældste forening på området. Takket være Doris Pollas og de andre, der turde starte kampen op.

Æret være hendes minde.

Doris Pollas bliver bisat fra Sejs-Svejbæk kirke onsdag 18. juni kl. 12:30.

Du kan høre Doris Pollas selv fortælle om sit liv i Ole Møller Markussens podcast “Et homofilt liv” hos den2radio. Hør episode 1, episode 2, episode 3 og episode 4. Lyt til et klip her, hvor Doris Pollas fortæller om hvordan rygtet om den lesbiske københavner-bar nåede frem til hende ovre i Ringkøbing i 1947:

Tak for hjælp med research til Peter Edelberg og Ole Møller Markussen. Ole Møller Markussen har også hjulpet med de mange fine fotos fra Doris Pollas’ private samling.