Debatindlæg: Beskyttelse af transkønnede betyder ikke forbud mod biologisk kønsforståelse

Debatindlægget er oprindeligt udgivet i Berlingske 7. august 2021

Er LGBT+ Danmark ude på at gøre det biologiske syn på køn ulovligt og straffe det med op til 2 års fængselsstraf? Sådan blev vi spurgt i en kommentar i sidste uges avis. Svaret er både ganske enkelt og ganske kedsommeligt.  

Nej vi er ikke ude på at gøre et biologisk syn på køn ulovligt. Hvad man tillægger biologien af betydning, når det kommer til ens opfattelse af køn, er en verdensanskuelse, en lang videnskabelig diskussion og en holdning – og disse har vi naturligvis frihed til at have, som vi vil.  

Baggrunden for det åbenlyst retoriske spørgsmål er, at regeringen i november fremlagde et forslag til en ændring af Straffelovens paragraf 266b, også kaldet racismeparagraffen. Paragraffen lyder i dag:  

»Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.« 

Regeringen foreslår at tilføje kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika til denne paragraf, hvilket vi naturligvis prompte bakkede op om.  

Transpersoner er én af de befolkningsgrupper som oplever mest chikane, mobning, voldstrusler og diskrimination. Det ses tydeligt afspejlet i statistikker over gruppens trivsel og mentale helbred.  

Lige så vel som mennesker ikke skal forhånes eller trues på baggrund af deres etnicitet, nationalitet, religion og seksuelle orientering, skal transkønnede og kønsdiverse naturligvis også nyde beskyttelse for loven.  

I sidste uges debatindlæg bekymrer forfatteren, retorikstuderende Tobias Pultz, sig om, hvorvidt det at udtale sig om en persons udseende eller udtrykke et biologisk syn på køn kan resultere i strafudmåling. Pultz efterspørger en klar definition på, hvornår noget er nedværdigende eller forhånende i juridisk forstand.  

Først og fremmest kan vi betrygge med, at loven i dag i retspraksis allerede beskytter transpersoner mod trusler, forhånelser og nedværdigelser på baggrund af deres kønsidentitet. Ifølge regeringen er den forslåede lovændring nemlig bare en eksplicitering af den allerede gældende retstilstand, men med lovændringen bliver det nemmere for lægperson at gennemskue, hvad som er strafbart – til gavn for både forurettedes og gerningsmandens retssikkerhed. 

Dertil må vi minde om, at det i Danmark er op til domstolene at fortolke lovgivningen og udmåle straf. I LGBT+ Danmark sætter vi pris på retsstaten og skal hverken anklage eller dømme – det lader vi være op til henholdsvis Anklagemyndigheden og domstolene. 

Vi går også gerne langt for at beskytte ytringsfriheden. Alle har ret til at ytre en holdning. Men er formålet at true, håne eller fornedre en befolkningsgruppe, så er det ikke længere en holdning, men en hadefuld handling.  

Der eksisterer et stort mørketal af trusler og forhånelser udført mod LGBT+ personer – ikke mindst transpersoner, og derfor støtter vi lovændringen. Vi giver regeringen ret, når den vurderer, at det vil øge fokusset på hadefulde ytringer rettet mod transkønnede og interkønnede, og at det vil sikre lighed for loven.