I en lejlighed på Frederiksberg og i en park på Nørrebro er vi blevet inviteret ind i et ellers intimt rum mellem to vennepar.

Her tales der om gode minder, gives dating-råd og der er plads til både den lette og den tunge snak. Hvad adskiller dem fra de fleste vennepar er deres aldersforskel – og så det faktum, at deres venskab er sket gennem LGBT+ Danmarks tilbud ”Besøgsvennerne”.  Kom med på besøg hos besøgsvenneparrene Kim og Rasmus samt Gitte og Melanie.

For ældre bøsser, lesbiske, transkønnede og biseksuelle kan ensomhed ramme særligt hårdt. Mange står uden de klassiske sociale netværk, som familie, børn og børnebørn, som ellers kan fylde hverdagens kalender op. Og samtidig kan vennekredsen være blevet markant mindre med tiden – særligt set i lyset af vores fællesskabers historie. Aids-epidemien i 1980’erne og 1990’erne ramte bøssemiljøet hårdt og efterlod et tomrum, som stadig kan mærkes i dag. Mange mistede nære venner, partnere og fællesskaber – relationer, som ellers kunne have fulgt dem ind i alderdommen.

Derfor findes LGBT+ Danmarks besøgstjeneste Besøgsvennerne. Her matches yngre og ældre LGBT+ personer, som mødes om alt fra kaffe og hverdagssnak til fælles oplevelser og livshistorier. Og for de mennesker, der bliver en del af ordningen, handler det hurtigt om meget mere end blot et besøg.

“Jeg håbede at få en ny god ven, og det gjorde jeg”

I en lejlighed på Frederiksberg møder vi Kim (67 år) og Rasmus (40 år). De er besøgsvenner og har siden november sidste år haft en ugentlig aftale i kalenderen. Da Kim meldte sig til Besøgsvennerne, var ønsket egentlig enkelt:

“Der kommer ikke så mange og besøger mig til dagligt, så da jeg meldte mig, håbede jeg at få en ny god ven. Og det gjorde jeg i Rasmus!”

Kim har haft 10 blodpropper i hjernen og lever med følgerne af sin sygdom. En sådan historik har også betydet, at relationer kan være sværere at holde fast i.

“Jeg har haft mange venner gennem årene. Men det er som om, man bliver usynlig, når man bliver syg. Selvom Rasmus kommer forbi så ofte som en gang om ugen, kan jeg godt mærke, at jeg savner ham de andre dage, ” fortæller Kim.

For Rasmus vedkommende var motivationen at mindre skærmtid og at hjælpe andre.

“Jeg følte, at jeg brugte for meget tid opslugt af en skærm. Så jeg tænkte: Den tid kan jeg godt undvære og bruge sammen med én, der manglede en besøgsven. Efterfølgende er det gået op for mig, at jeg selv har gået og manglet en som Kim i min hverdag. Derfor er det lidt en win-win-situation.”

“Intet ved Kim er en dealbreaker for mig. Han har jo haft sine blodpropper, så jeg har lært, at nogle gange tie stille, lade Kim tale i hans tempo og være lidt mere tålmodig. At blive bedre til at lytte til andre, det er ikke den værste kvalitet at få frem.”

Kim og Rasmus er begge bøsser og når de mødes hjemme i Kims lejlighed bruger de ofte tiden på at se gamle danske homo-filmperler som ”Lille Spejl” (1978) og gennemgå Kims gamle fotos fra fortidens mere festlige liv. For Rasmus er det et unikt indblik i homohistorien, for Kim arbejdede blandt andet i 1980’ernes og 1990’ernes bøsse-natteliv og var med til at starte den nuværende Copenhagen Pride i 1996.

”Jeg oplever, at Kim har en stor glæde ved livet. Når vi gennemgår nogle af de her billeder, kan jeg se, at Kim bliver meget følsom og får tårer af glæde og savn. Det er meget rørende at opleve,” fortæller Rasmus.

“Jeg kendte 46, som døde inden for to år,” fortæller Kim om aids-epidemien. ”Det er også dejligt at kunne dele og fortælle om de oplevelser. Også det, som har gjort ondt.”

Selvom de gamle fotos kan bringe svære tider frem, er der masser af humor og lunefulde samtaler mellem de to mænd.

”Når vi kigger på billeder, kan jeg da også se, at Kim har været en meget smuk ung mand,” fortæller Rasmus.

”Ja det er mærkeligt, for jeg har aldrig set mig selv som en flot fyr. Jeg har aldrig haft de tanker før Rasmus begyndte at besøge mig!”

“Ej men Kim, hvis jeg havde haft en tidsmaskine, så kunne vi altså godt have været kærester,” svarer Rasmus.

Fire års venskab med kaffe, datingtips og sønderjysk

I en park på Nørrebro møder vi Gitte (ønsker ikke alder fremgår) og Melanie (32 år), som har været besøgsvenner i over fire år, men de er stadig ikke løbet tør for ting at tale om til deres aftaler.

Deres første aftale står stadig helt klart.

“Jeg var meget spændt første gang, vi skulle mødes,” fortæller Gitte.

“Det første Gitte siger til mig er: ‘Nå! Ser du sådan ud?’,” griner Melanie.

Men nervøsiteten forsvandt hurtigt.

“Jeg fandt ud af, at Gitte er meget umiddelbar, og det er jeg også selv,” siger Melanie.

Når LGBT+ Danmark sætter besøgsvenneparrene sammen, forsøger vi på bedste vis at finde et godt match når det kommer til interesser, erfaringer og liv. Og da Melanie og Gitte begyndte deres venskab, opdagede de også at de havde flere ting til fælles.

“Vi er begge to fra Sønderjylland, vi taler sønderjysk, og vi er begge to stenbukke,” fortæller Gitte. For hende betyder den fælles baggrund noget særligt: “Der er også bare nogle ting, som kun vi forstår.” Ikke destro mindre har de også det til fælles, at de begge er lesbiske.

Grundet deres aldersforskel er der dog også mange ting, som de oplever for første gang og lærer gennem hinanden.

” Ved at lære Gitte at kende har jeg lært meget om, hvordan tingene har ændret sig for LGBT+ personer. Jeg har hørt om Bøssehuset, fester og den kultur og det fællesskab, hun har været en del af. Gitte har også lært mig at være mere tålmodig og finde mere ro i hverdagen,” fortæller Melanie.

Historierne fra et langt og rigt LGBT+ liv kan føles nemmere fortalt og forstået, når de fortælles til en anden LGBT+ person.

”LGBT+ miljøet er en verden for sig, ikke? Jeg tror at dele af min ungdom og flere af mine historier ville gå tabt, hvis jeg havde haft en heteroseksuel besøgsven. Og jeg tror det er godt for andre LGBT+ seniorer at få den her mulighed for at møde en yngre. Det er en mulighed for at gå tilbage i tiden og tale om minder og samtidig få en ny ven,” fortæller Gitte.

”Omvendt synes jeg det er helt vildt spændende ved Melanie med alt det her dating, hun laver. Det gjorde vi ikke dengang jeg var ung,” fortæller Gitte.

”Og du får også givet mig nogle gode råd”.

”Ja og jeg har nogle gode historier at fortælle til mine venner på min egen alder,” fortæller Gitte.

På trods de forskellige erfaringer med kærlighed og fester, som man har ud fra forskellige generationer, så fylder alder ikke meget i deres besøg.

”Jeg tænker ikke meget over, at der er så stor aldersforskel på os når vi taler. Altså udover at din rollator altid står trolig overfor mig,” fortæller Melanie.

Som hos Kim og Rasmus, er venskabet mellem Gitte og Melanie opstået gensidig og ligeværdigt, hvor man er der for hinanden.

Gitte husker blandt andet en periode, hvor Melanie havde det svært. “Vi talte om en masse ting, som fyldte hos dig. Det rørte mig dybt.”

“Det handler ikke kun om, at jeg skal være der for Gitte. Det går begge veje. Jeg tilbyder datinghistorier, IT-support og hjemmebag, når vi er sammen. Og så får jeg weekendslik og Gittes dejlige selskab tilbage,” fortæller Melanie.

“Melanie har den store gave med sig, at hun nogle gange bager boller og tager dem med – og de er rigtig gode,” svarer Gitte.

”Det er sundt for begge generationer at være med i Besøgsvennerne”

I begge par er relationerne hurtigt blevet til langt mere end en besøgsordning. Det handler om venskab, fællesskab og om at dele erfaringer på tværs af generationer. Og det har en værdi for både en yngre og ældre part i Besøgsvennerne.

“Det er vigtigt, at vi får skabt de her perspektiver på tværs,” siger Melanie.

Gitte er enig: “Det er sundt for begge generationer at være med i Besøgsvennerne.”

Da vi spørger Kim, hvad han ville sige til andre ældre LGBT+ personer, er han ikke i tvivl:

“Hvis du sidder og overvejer, om du skal have en besøgsven, så kan jeg bare sige: Skynd dig! Det er jo fuldstændig tosset at lade være, hvis man som mig er ældre og kunne bruge en ny ven.”

Rasmus supplerer:

“Man skal bare gøre det og skrive sig op som besøgsven. Det skaber værdi for begge parter.”