Tryg Start – Netværk og jobstrategi for transpersoner & non-binære
Tryg Start er et forløb over tre halve dage med netværk, jobstrategi og praktisk sparring – i et trygt og inkluderende rum for ledige transpersoner og non-binære.
Du får metoder og konkrete værktøjer til at finde den karrierevej, der passer til din profil, gå i dialog med inkluderende virksomheder og arbejde med dine styrker og kompetencer.
Forløbet er et pilotprojekt støttet af Københavns Kommune, hvor vi dels ønsker at opkvalificere deltagerne, så de bliver styrkede i deres jobsøgning og dels ønsker at indsamle viden og erfaring med de beskæftigelsesbarrierer, som transkønnede og non-binære oplever.
Hvem er forløbet til?
- Dig, der er transkønnet eller non-binær, og som er i gang med eller klar til jobsøgning eller opkvalificering.
- Dig, der gerne vil have mere retning - hvilke job, brancher og virksomheder matcher dig? Hvordan kontakter du virksomhederne?
- Dig, der ønsker sparring om CV, ansøgning og samtaler og vil have styrket din profil.
- Dig, der vil bygge relationer og netværk med andre i lignende situationer.
Praktisk info
- Varighed: Tre halve dage, 3. november, 25. november og 15. december 2026
- Tidspunkt: kl. 10:30 – 13:30
- Sted: Medborgerhuset, LGBT+ Danmark, Vestergade 18E, 2. sal, København
- Forplejning: Kaffe, the, vand og frokost
Har du spørgsmål? Skriv til virksomhedskonsulent Pernille Dehn på .
Projektet er støttet af Københavns Kommunes Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltning.