Det var som et ekko fra Donald Trumps indsættelsestale om det ”amerikanske blodbad” at læse Dansk Regnbueråds kronik om LGBT+ bevægelsen her i landet.

Inden Berlingskes læsere iværksætter en landsindsamling til fordel for politisk undertrykte homoseksuelle, tillader jeg mig lige at komme med mit indtryk af vores bevægelses tilstand set her fra LGBT+ Danmark. Kronikkens sortsyn bør ikke stå alene.

Er den danske LGBT+ bevægelse domineret af en lille, ensrettende elite?

Kigger man på tallene har bevægelsen aldrig før været så folkelig! Engang var vores forening næsten alene, men i dag er vi et helt økosystem med forskellige ekspertiser: Sabaah (minoritetsetniske LGBT+ personer), AIDS Fondet (seksuel sundhed), Pan Idræt, Transpersoner i Danmark, LGBT Asylum m.fl. Også den regionale spredning er stærkt stigende, med sociale foreninger i byer overalt fra Bornholm (Fria Faula) til Aarhus (LGBT+ HUSET) og prides i bl.a. Horsens, Holbæk, Aalborg, Odense, Skagen og Christiansø.

At en lille kerne skulle styre hele denne underskov af aktører, er svært at finde belæg for.

Er den danske LGBT+ bevægelse blevet kuppet af en såkaldt ”wokeistisk” agenda, der ikke er repræsentativ for menige queer-personer?

For vores eget vedkommende i LGBT+ Danmark, så har vi heldigvis en stærk bestyrelse og et professionelt sekretariat, men i sidste ende er det medlemmerne, der bestemmer retning og politik. Som det har været siden 1948.

De andre større foreninger som Copenhagen Pride, Sabaah, Pan Idræt er også transparente, demokratiske og medlemsstyrede. Som i resten af Foreningsdanmark repræsenterer de medlemmernes ønsker. Dansk Regnbueråd er i øvrigt selv vist også en medlemsforening, selvom de holder referater, regnskaber og medlemstal hemmelige.

Der er naturligvis meningsforskelle blandt LGBT+ personer, men kigger man udover landskabet – fra lokale græsrødder og ildsjæle til de professionelle – er der alligevel et grundlæggende værdifællesskab: Man opfatter køn som mere nuanceret, end de to, vi kender fra cpr-nummeret. Transkønnede børn og unge findes, bør støttes og tilbydes behandling. Præcis de ting, som Dansk Regnbueråd bekæmper.

Så selvom det er effektfuldt at skildre sig selv som repræsentant for et ”tavst flertal”, er det nærmere Dansk Regnbueråds holdninger, der er i mindretal blandt LGBT+ personer. Det betyder ikke nødvendigvis, at man tager fejl – men proportionerne må med.

Er LGBT+ bevægelsen gået fra en ”nobel og fair kamp” som var i ”øjenhøjde” med majoriteten til at stille urimelige krav?

Kronikken får vendt tingene på hovedet: Ting som samkønnede ægteskaber eller regnbuefamilier er langt fra altid blevet opfattet som en ”nobel og fair kamp”. Det har vi som bevægelse og borgere derimod skullet insistere på, indtil samfundet kom i øjenhøjde med vores liv og eksistens.

Har LGBT+ bevægelsen kappet forbindelsen til ”biologi, pædagogik, psykologi, didaktik og den videnskabelige metode” og presser nu sit verdensbillede igennem med trusler og udskamning?

Vi har altid måttet udfordre de normer, man har brugt i bl.a. biologi, psykologi og pædagogik til at udgrænse os med. Vi er heldigvis nået langt med at komme væk fra sygeliggørelse af vores anderledeshed hen mod en problematisering af de udfordringer, vi møder pga. den anderledeshed. Og den fortsatte udvikling foregår altså i det store hele gennem stille og rolig dialog mellem bl.a. LGBT+ organisationer og fagprofessionelle.

Dansk Regnbueråd benytter sig derimod nærmest som den eneste aktør i LGBT+ bevægelsen systematisk af at hænge navngivne læger, foredragsholdere eller andre enkeltpersoner ud – kronikkens afstandtagen til ”udskamning” er derfor lidt svær at blive klog på.

Er der ingen sund diskussion om LGBT+ emner i Danmark, fordi Copenhagen Pride og LGBT+ Danmark ikke ”tør” stille op til debat med lige præcis Dansk Regnbueråd?

Det er næsten banalt, men hvis nogen skulle være i tvivl: Fokus på LGBT+ emner er (heldigvis!) mere omfattende end nogensinde! Aktivister – inkl. Dansk Regnbueråd – har masser af taletid i medierne. Også den lille håndfuld emner, Dansk Regnbueråd er optaget af (bl.a. transkønnede børn og nonbinære), er jævnligt til debat.

Her fra LGBT+ Danmark har vi gentagende gange inviteret Dansk Regnbueråds næstformand Jesper W. Rasmussen og formand Marcus Dib til dialogmøder (som vi gør med andre aktører), men de vil kun mødes til offentlig debat-duel. At vi ikke har prioriteret at opfylde den drøm (af frygt åbenbart!), betyder naturligvis ikke, at der slet ikke er nogen meningsudveksling på området.

Hvis man som Dansk Regnbueråd vil begrænse f.eks. visse transpersoners rettigheder, bliver man nok ikke mødt med klapsalver særligt mange steder i miljøet.

Men at kalde det mangfoldige landskab af organisationer og grupperinger landet over for ”ensrettet”, og ikke at kunne se nogen ”genkendelige værdier” i de mange demokratiske medlemsforeninger – ja det kræver altså at man lukker øjnene for virkeligheden eller har begravet hovedet langt nede i internettets mørkere afkroge.

Kommentar bragt i Berlingske 4. august 2023