Midsommerfest og 75-års jubilæum

23. juni, 2023, 17.00
Øresundsstien, Amager Strandpark, 2300 KBH S
Midsommerfest
LGBT+ Danmark

MIDSOMMERFEST: LGBT+ DANMARK 75 ÅR

Den 23. juni 1948 blev grundstenen til LGBT+ Danmark og den danske LGBTQIA+ bevægelse lagt. Det har vi fejret i mange år med en midsommerfest og foreningens fødselsdag den samme aften. Men i år er det noget helt særligt. LGBT+ Danmark fylder 75 år og det er værd at fejre med et endnu større fest. Du inviteres derfor til en stor fest på stranden med taler, musik og sang.

Program
17:00 Velkomst, DJ og pizza og picnic
19:00 Live musik
19:30 Taler og taknemmelighed fra medlemmer og sekretariatschef
21:00 Bål og fællessang
21:30 Dans, drinks og DJ
22:00 Dansefest i Pumpehuset

Bestil en picnickurv med lækker mad fra Meyers til midsommerfesten lige her: https://meyers.dk/madkurser/picnic-fra-meyers--lgbt-danmark-midsommerfest/p/81960/?selected=119259
Der er rabat for medlemmer. Få rabatkoden ved at skrive en mail til , eller find rabatkode i nyhedsbrevet for medlemmer i juni.

LOKATION OG ADGANG

Adresse:
Festen bliver holdt på adressen Amager Strandpark, Øresundsstien, 2300 Kbh S.
Øresundsstien går fra Amager Strandvej og helt ned til vandet ved Helgoland badeanstalt. Vi vil holde til, til højre for stien på den store græsplæne og inden broen, der går over til selve strandparken.

Transport:
Man kan komme til adressen via cykel, bil eller offentlig transport.
Den nemmeste måde at komme dertil via offentlig transport er at tage metroen (M2) til Øresund Metro station. Fra stationen hen til lokationen er der cirka 400 meter.
Kommer man i bil er der gratis parkering.

Omgivelser og belægning:
Det er et udendørs arrangement i et stort, fladt og åbent park- og strandområde.
Fra Amager Strandvej og ned til det sted, hvor festen vil forgå er der ca. 150 meter og man kan følge den asfalterede vej hele vejen derhen.
Arrangementet vil foregå på en græsplæne. Der er ikke niveauforskel fra stien og græsplænen, men græsplænen har mindre ujævnheder.
Ved arrangementet vil der være opstillet en pavillion, nogle borde til servering og der vil være klapstole, som kan benyttes.

ØKONOMI
Adgang til arrangementet er gratis for alle.
Der vil være en drinkbod, hvor der serveres drikkevarer både med og uden alkolhol. Øl og vand vil blive solgt for omkring 20 kr.
Man er velkommen til at tage egen mad og drikke med.

STØJ OG MULIGHED FOR AT TRÆKKE SIG TILBAGE TIL ROLIGE OMGIVELSER
Ved arrangementet vil der blive spillet musik, i et moderat lydniveau.
Der er mulighed for at trække sig væk fra arrangementet til et andet sted i parken, hvis man har brug for en pause.

TOILETTER
Der er offentlige toiletter tilgængeligt i parken.
Toiletterne er markeret som kønsneutrale og der er to handicaptoiletter, som også er kønsneutrale.
Den ene toiletbygning ligger ved Amager Strandpark, cirka 150 meter fra arrangementet. Man kan komme til toilettet via den asfalterede sti. I denne toiletbygning er der ikke særskilt handicaptoilet.
Den anden toiletbygning ligger i en bunker på den anden side af en mindre bro, som går ned mod vandet og Helgoland. Der er cirka 250 meter til dette toilet. Også her kan man følge den asfalterede sti. I denne toiletbygning er der et særskilt handicaptoilet med god plads og armlæn.

SPROG
Engelsk og dansk

MULIGHED FOR ONLINE DELTAGELSE
Nej

MAD OG DRIKKE
Det vil være muligt at købe mad og drikkevarer (med og uden alkohol) i foodtrucks og boder på pladsen. Der vil være vegetariske og veganske retter.
Det er mere end velkomment at tage sin egen mad og drikke med også.