Bliv frivillig på LGBT+ Ungdoms Efterårslejr

LGBT+ Ungdoms Efterårslejr samler børn og unge LGBTQ+ personer fra hele landet. Bliv frivillig og hjælp queer unge til at bruge deres stemme og danne trygge fællesskaber. Som frivillig er du med på lejren fra 16.–20. oktober. Ansøgningsfristen for at blive frivillig er 17. august.

 

Vi søger frivillige over 20 år, der…

…er interesseret i at tage del i afholdelsen af LGBT+ Ungdoms efterårslejr. Du kan være med til at skabe trygge rammer for de unge deltagere, som skal med på lejren. Du må meget gerne have erfaring med frivilligt socialt arbejde med LGBTQ+ personer, eller anden erfaring med frivilligt arbejde med minoritetsgrupper.  

  

Som frivillig på LGBT+ Ungdoms Efterårslejr er du blandt andet med til at:

Indgå i et frivilligteam på 15 personer enten som en del af køkkenholdet, eller som kontaktperson. Frivilliggruppen vil være fælles om den daglige oprydning, rengøring, samt hvad der måtte opstå af ad hoc-opgaver i løbet af lejren. Forud for lejren skal du også kunne deltage ved to obligatoriske fysiske frivilligdage, hvor du vil møde de andre frivillige, og blive klædt godt på til opgaven som frivillig på efterårslejren. 

Som frivillig på køkkenholdet vil du:

  • Planlægge måltider og koordinere indkøb af mad til lejren
  • Forberede morgenmad, frokost og aftensmad på lejren
  • Sørge for rengøring i køkkenet og øvrige fællesarealer

Som frivillig kontaktperson vil du:

  • Forberede programpunkter på lejrens program, såsom workshops, oplæg eller paneldebatter
  • Agere tryghedsperson for din og din med-frivilliges kontaktgruppe, bestående af 6-7 deltagere

Vi forventer af dig, at du…

  • har lyst og finder det sjovt at arrangere og afholde LGBT+ Ungdoms efterårslejr
  • deltager ved frivilligdagene forud for lejren henholdsvis d. 10. september og igen den 1.-2. oktober
  • deltager under hele efterårslejren fra søndag d. 16. oktober til torsdag d. 20. oktober
  • er god til at samarbejde og til at tage ansvar
  • er minimum 20 år gammel
  • er indforstået med LGBT+ Danmark og LGBT+ Ungdoms værdier og principper og brænder for at arbejde med at støtte børn og unge LGBTQ+ personer i alderen 16-25 år i at udvide deres netværk og øge deres selvtillid

Vi kan tilbyde:

  • et frivilligjob, hvor du kan tage del i et fællesskab, der afvikler spændende arrangementer og skaber et rum, hvor man kan være den man har lyst til at være
  • oplæring/opkvalificering i normkritik og frivilligpleje
  • stærk NGO-erfaring at sætte på CV’et
  • et netværk af LGBTQ+ personer at erfaringsdele med

LGBT+ Ungdoms efterårslejr samler børn og unge LGBTQ+ personer fra hele landet

Efterårslejren er en tilbagevendende årlig aktivitet. Lejren foregår i efterårsferien, hvor 25 unge LGBTQ+ deltagere får muligheden for at komme på efterårslejr i LGBTQ+ inkluderende rammer. Lejren er alkoholfri.

Efterårslejren vil byde på en lang række aktiviteter, der både er normkritiske og LGBTQ+ relaterede, men også klassiske lejraktiviteter som rundbold, strandtur, brætspil, film og andet hygge.

Deltagerne vil være i alderen 16–25 år, og komme fra forskellige steder i landet, med forskellige baggrunde.

 

Sådan søger du

Er du interesseret i jobbet som frivillig bedes du sende en motiveret ansøgning på en på ½ – 1 A4side, hvor du beskriver hvorfor du gerne vil være frivillig, og hvad du tænker du kan bidrage med på lejren. Samt vedlægge et udfyldt eksemplar af dokumentet ‘ansøgningsskema for frivillige’.

Ansøgningsskemaet og din motiverede ansøgning bedes du sendes til . Skulle du have nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at sende en e-mail til gruppelederne på efterårslejren på mailen . Ansøgningsfrist onsdag  den 4. september kl. 15. Der gives svar til alle ansøgere.

Gruppebillede fra LGBT+ Ungdoms Sommerlejr 2021

Efterårslejren er en del af LGBT+ Ungdoms årlige weekendlejre, hvor unge LGBT+ personer kan mødes i hyggelig rammer med andre queers.