LGBT er en forkortelse for Lesbian (lesbisk), Gay (bøsse), Bisexual (biseksuel), Transgender (transkønnet), og +’et står for alle de andre seksuelle og romantiske orienteringer og kønsidentiteter, som ikke er heteroseksuel, heteroromantisk og ciskønnet, som i samfundet desværre stadig bliver set som ”det normale”. Med andre ord er LGBT+ en slags samlebetegnelse for alle personer med identiteter, der bryder med normerne for køn og seksualitet. 

Pride er en demonstration og en måde at vise verden på, at LGBT+ personer er her og har krav på rettigheder ligesom heteroseksuelle og ciskønnede, og samtidig skabe et rum for LGBT+ personer til at mødes. Pride markeres i en periode hvert år, og i mange byer har man pride-parader som er store optog, hvor LGBT+ personer går igennem gaderne og både fester og viser gennem bannere og flyers, hvilke mål der stadig ikke er nået i LGBT+ kampen. 

Der er ingen, der ved, om man er født hverken homoseksuel, biseksuel, transkønnet eller nonbinær. Nogen mener, at det er noget, man er født med, og nogen mener, at det er en identitet, man udvikler. I hvert fald er det ikke noget, som man selv “vælger” – ligesom man heller ikke “vælger” at være heteroseksuel eller ciskønnet. 

LGBT+ personer ser ligeså forskellige ud som alle andre mennesker, så nej, det kan man ikke. 

Seksualitet handler om, hvem man bliver forelsket i, hvem man har sex med, og hvem man er tiltrukket af. Køn er, hvorvidt man er pige, dreng, noget midt i mellem eller ingen af delene. Køn siger ikke noget om ens seksualitet.  

Nej, det behøver man ikke. Der er ingen krav til eller regler om, hvordan man er transkønnet. Nogen får hormonbehandling, nogen gennemgår operationer, og nogen er tilfredse med, hvordan deres krop er. At være transkønnet betyder bare, at man identificerer sig med et andet køn end det, som lægerne sagde, at man var, da man blev født.  

Nogle mennesker identificerer sig ikke som dreng eller pige. Derfor føler de heller ikke, at “han” og “hun” beskriver, hvem de er. “De” og “dem” er derfor en måde at omtale en person på, uden at man samtidig kalder personen for “han” eller “hun”.  

Nogen tror, at det svarer til, hvordan man omtaler Dronningen. Men når man skal tale til Dronningen, skal man sige “De” i stedet for “du”. Men man siger stadig “hun”, når man omtaler dronningen.  

Hvis en person gerne vil omtales “de/dem”, skal du altså stadig sige “du”, når du taler til dem.  

Der er ingen grænser for, hvor mange køn findes. Kønsidentiteter og kønsforståelser er forskellige fra person til person, og vi ”gør” alle sammen vores køn på forskellige måder.  

Rigtig mange LGBT+ personer ved tidligt i deres barndom eller ungdom, at de ikke er heteroseksuelle eller ciskønnede, men der er også en stor del, som først finder ud af det senere i livet. Der er ikke noget, der er mere rigtig end det anden. Det er også forskelligt fra person til person, hvordan det føles at være klar over ens seksuelle orientering eller kønsidentitet. 

Mange LGBT+ personer springer ud en del år efter, at de finder ud af deres identitet, fordi de er bange for at møde modstand fra mennesker omkring dem. En del springer ud i teenageårene eller i starten af tyverne, men der er også en stor del, der springer ud både tidligere eller senere. 

Der findes rigtig mange måder at springe ud på. For mange er det at fortælle det til en eller flere nære venner eller familiemedlemmer helt stille og roligt. Det er også vigtigt at slå fast, at man som LGBT+ person ikke behøver og ikke skylder nogen at springe ud over for dem, hvis det ikke føles trygt eller nødvendigt. 

Heteroseksuelle bliver i samfundet set som standarden og som dem, der lever op til normerne for seksualitet, mens personer med andre seksuelle orienteringer ikke gør. Samfundet er indrettet til heteroseksuelle, mens personer med andre seksuelle orienteringer oplever at blive undertrykte, hadede eller diskriminerede i samfundet. Heteroseksuelle er derfor ikke inkluderet i LGBT+, fordi de ikke bliver undertrykte og diskriminerede imod på grund af deres seksualitet, mens andre gør. 

Bøsse er i sig selv ikke et skældsord, men et ord, mange homoseksuelle bruger om deres seksuelle orientering. Bøsse kan bruges nedladende, og i den forbindelse bliver ordet et skældsord, og det forsøger LGBT+ Danmark at gøre op med. 

Lebbe er ligesom bøsse heller ikke i sig selv et skældsord, men når det bliver sagt nedladende, bliver det brugt som skældsord. 

Transkønnet er det ord, vi bruger nu som samlebetegnelse for personer, der ikke er det køn, de blev tildelt ved fødslen. Tidligere brugte mange ordet transseksuel, men det er misvisende, fordi det at være transkønnet ikke er en seksuel orientering, men handler om ens køn. Transkønnede kan have alle mulige forskellige seksuelle orienteringer, være heteroseksuelle, homoseksuelle, panseksuelle, aseksuelle og så videre – ligesom ciskønnede. Derfor er vi gået væk fra at bruge ordet transseksuel og bruger ordet transkønnet i stedet for. 

Regnbueflaget symboliserer den mangfoldighed, der er i LGBT+ miljøet. Da flaget blev designet af Gill Baker i 1978, fik hver enkelt farve en betydning: pink for seksualitet, rød for liv, orange for helbredelse, gul for sol, grøn for naturen, blå for kunst, indigo for harmoni, lilla for ånd. Der er også kommet en ny udgave af regnbueflaget, hvor der er en trekant i den ene side. Dette flag kaldes det intersektionelle prideflag, hvilket betyder, at endnu flere identiteter bliver inddraget i kampen, som for eksempel kampen mod racisme, kampen for interkønnedes rettigheder mm. 

Queer betød oprindelig skæv eller anderledes og var et skældsord for LGBT+ personer. Senere blev det taget tilbage af LGBT+ personer, både som en samlebetegnelse for gruppen og som en seksuel orientering eller kønsidentitet, hvor man er kritisk over for de gængse ”kasser”, der er for køn og seksualitet. 

Ja, det kan man godt i Danmark. I 1989 blev det muligt i Danmark at indgå det, der blev kaldt registreret partnerskab, for personer af samme køn – som det første land i verden. I 2012 blev det muligt for personer af samme køn at blive gift og indgå ægteskab på lige fod med par af forskelligt køn. 

Ifølge loven er det muligt at adoptere som homoseksuel, men i praksis er det svært, fordi mange lande ikke vil lade homoseksuelle par adoptere. I Danmark er det til gengæld muligt at adoptere et barn fra andre, men for nogle par er det svært at få lov at adoptere deres egne børn, fordi det er deres partner og ikke dem selv, der er i biologisk familie med barnet. Det kæmper vi for at ændre. 

Ja, det kan de godt. To kvinder kan gå i fertilitetsbehandling og få hjælp til at få et fælles barn. Ofte benytter parrene sig af en sæddonor. Det kan være en person, de kender selv, eller en anonym sæddonor. Der er mange regler for, hvordan det skal foregå, for at de begge to bliver anerkendte som forældre til barnet.

Ja, det kan transmænd godt. For transmænd i hormonbehandling betyder det for de flestes vedkommende, at de er nødt til at gå ned i eller stoppe deres hormonbehandling, førend de kan blive gravide. For transmænd, der ikke er i behandling, er det ligeså let eller svært som for andre personer med livmødre at blive gravide. 

Ja, der er i Danmark generelt kommet flere rettigheder til LGBT+ personer, men der er stadig lang vej igen, førend vi har lige rettigheder og samme livsvilkår. Udviklingen kan desværre også gå den forkerte vej – det er både sket i perioder i Danmark og rundt omkring i verden. Vi ser i disse år en bølge af tilbagefald rundt omkring i verden, og mange LGBT+ personer har stadig ingen rettigheder, nogle får frataget deres rettigheder, og for mange er det direkte ulovligt at være LGBT+ person. 

Eksempler på vores rettigheder: LGBT+ personer har ret til at leve og være dem, vi er. LGBT+ personer kan blive gift, og nogle LGBT+ personer kan stifte familie. LGBT+ personer er delvist beskyttet mod hadforbrydelser, men der findes stadig mange eksempler på, at LGBT+ personer bliver diskrimineret og udsat for hadforbrydelser. Transkønnede, nonbinære og kønsdiverse har stadig ikke ret til kønsbekræftende behandling i mange tilfælde og oplever oftere end ciskønnede LGBT+ personer at blive diskrimineret og udsat for had. 

Ud over rettigheder kæmper vi for at ændre samfundets normer, så færre LGBT+ personer føler sig anderledes og utrygge, og færre LGBT+ personer udvikler psykiske sygdomme, fordi samfundet ikke rummer os. Uden en ændring af normerne er det nemlig ikke muligt at sikre LGBT+ personer et bedre liv uden had og stigmatisering. 

Vi kan aldrig tage vores rettigheder for givet. Det er blevet endnu tydeligere med udviklingen i mange af de andre europæiske lande, hvor det i disse år bliver sværere og mere farligt at være LGBT+ person. I Danmark er der også opstået en bevægelse, som stiller spørgsmål ved LGBT+ personers rettigheder og eksistens. Derfor er kampen for de rettigheder, vi allerede har, også stadig aktuel.