Forfatteraften med Kristina Nya Glaffey

LGBT Biblioteket inviterer til forfatteraften

Onsdag den 22. april, kl. 19.30 i Kafe Knud, Skindergade 21

 

Kristina Nya GlaffeyDa Kristina Nya Glaffey startede på Frederiksværk Gymnasium, troede hun, at hun skulle være kemiingeniør, men så begyndte hun at skrive og syntes, at de litterære eksperimenter var meget sjovere end kemiforsøgene. Og det siger vi, hendes læsere, tak for.

Kristina Nya Glaffey har udgivet »Lykkejægere« i 2007, »Padder og krybdyr« i 2012 samt »Mor og Busser« i 2014.

Forfatteraftenen tager udgangspunkt i romanen »Mor og Busser«, der handler om, hvordan en kernefamilie kan se ud i 2014. Som læser følger vi familien gennem barnets øjne, og der er vist ingen, der er i tvivl om, at børnelogik går sin helt egen vej. Barnet, der er bogens jegfortæller, har en tvillingesøster, Emma, en mor og så Busser, som er medmor.

 

»Før Busser mødte mor, levede Busser i noget, der hedder nuet, som er et fint ord for, at man ikke kan se en hånd for sig, når man kigger ud i fremtiden«, siges det bl.a.

Da Emma og fortælleren blev til, satte en flink læge mod betaling en haletudse ind i mor, og ni måneder senere kom så de to børn. Mor mener, at Busser måske også skulle prøve det med haletudsen, men det er Busser ikke meget for. Så siger mor, at Busser er bange for haletudser, og så siger Busser, at mor er bange for edderkopper, og så er dén ikke længere.

Det enkle sproglige greb at fortælle ud fra barnets blik på samlivet giver romanen en befriende lethed og en munter absurditet, når de voksnes udsagn bliver fortolket af et barn.

Vel mødt til forfatteraften
Der er gratis adgang samt mulighed for at købe øl, vand, kaffe m.m

Du kan læse mere om Kristina Nya Glaffey på Forfatterweb og se en anmeldelse af Mor og BusserLitteratursiden