Unge til forskningsprojekt søges

Har du lyst til at fortælle om dine oplevelser med alkohol og beruselse? Så har du netop nu mulighed for, at deltage i et spændende forskningsprojekt!

Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet søger nemlig unge mellem 18-25 fra hele landet, der har lyst til at fortælle om deres personlige forhold til alkohol. Det er lige meget, hvor meget eller lidt du drikker, vi er interesserede i at høre om lige netop din oplevelse. Interviewene er selvfølgelig helt anonyme.

Hvis du er interesseret i at deltage eller bare gerne vil høre mere, så kontakt os endelig!

Interviewene kommer til at foregå hos os eller hos dig – det finder vi ud af sammen. Som tak for din deltagelse vil du modtage et gavekort på to biografbilletter med tilhørende snacks.

Vi glæder os til at snakke med dig!

Glade hilsner fra

Lea, Maria, Dennis, Jeanett og Mie.

Mail: mdh.crf@psy.au.dk // Tlf: 51 44 00 42 (sms) // facebook.com/ungeogalkohol