Landsforeningens arbejde med europæiske spørgsmål

I 1980’erne havde ILGA etableret en arbejdsgruppe der beskæftigede sig med spørgsmål omkring Europarådet og Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa (senere Organisationen for Sikkerhed og samarbejde i Europa – OSCE). Og fra 1991også en arbejdsgruppe til at behandle spørgsmål om EF (senere EU). De to grupper blev kaldt hhv. CoE/CSCE- og EF-arbejdsgrupperne.

Steffen Jensen, som var meget involveret fortæller: ”Arbejdsgrupperne bestod hver af ca. 10-15 personer fra europæiske lande og ganske mange var medlemmer af begge arbejdsgrupper. Så alt i alt var vi mindre end 20 personer involveret i arbejdet. Jeg var med i begge.”

Forslag til ny menneskerettighedsprotokol
I maj 1990 blev der parallelt med et stort møde i CSCE om menneskerettigheder i København afholdt en lille konference for CoE/CSCE-arbejdsgruppen. Formålet med denne konference var at udarbejde et udkast til protokol til den Europæiske Menneskerettighedskonvention om diskrimination baseret på seksuel orientering og at planlægge vores arbejde for at få en sådan protokol på Europarådets dagsordenen.

”På mødet blev det besluttet, at LBL ved mig skulle fungere som koordinator for arbejdsgruppen i den forstand at vi skulle indsamle og sprede information fra og til arbejdsgruppens medlemmer – og opgaven blev udvidet til EF-arbejdsgruppen, da den blev oprettet det følgende år.” Fortæller Stefen Jensen.

Dette var før internettet, så indsamling og spredning af information skete via papirpost og telefoner. Oplysningerne blev sendt ud til arbejdsgruppernes medlemmer via et nyhedsbrev.

Steffen Jensen husker: ”I løbet af 1990 og 1991 udsendte vi 14 nyhedsbreve til Coe/CSCE-arbejdsgruppen og i januar 1992 et nyhedsbrev til den nyoprettede arbejdsgruppe i EU. Fra februar 1992 kombinerede vi nyhedsbrevene til ét under navnet EuroLetter og sendte det til begge arbejdsgrupper.”

De første 30 numre af EuroLetter – dvs. frem til 1995 – blev kopieret og udsendt pr. brevpost til arbejdsgruppernes medlemmer.

EuroLetter og internettet
I starten af 1990’erne påvirkede det nye internet udsendelsen af nyhedsbreve. Fra november 1994 begyndte flere af arbejdsgruppens medlemmer at kommunikere på mail og fra nr. 31 (februar 1995) blev EuroLetter også distribueret via e-mail til de få medlemmer af arbejdsgrupperne, der havde adgang til e-mail.

Da det blev muligt at modtage EuroLetter gennem e-mail steg antallet af gratis abonnenter hurtigt, og da man overdrog redaktionen til ILGA-Europe i 2005 bestod maillisten af ca. 700 adresser rundt om verden inklusive andre e-mail lister, så virkelig mange aktivister modtog EuroLetter.

Indholdet af EuroLetter
EuroLetters formål var at give faktuelle pålidelige og up-to-date information om de politiske, lovgivningsmæssige og retlige forhold i europæiske lande relevante for LGBT-personer.
Kilderne til oplysningerne i EuroLetter var grundlæggende et netværk et folk rundt om i Europa, som gav os oplysninger om ny udvikling, men også avisartikler, information fra LGBT-postlister (fx Euroqueer) mv.

Steffen Jensen fortæller: ”Gennem årene er EuroLetter citeret i mange universitetsspecialer og andre akademiske artikler rundt om i verden, og jeg fik regelmæssigt anmodninger yderligere information baseret på artikler i EuroLetter – og får faktisk stadig henvendelser om indholdet af gamle numre af EuroLetter.”

EuroLetter er i perioder blevet oversat til adskillige sprog: Tysk og portugisisk stabilt fra 2000, og fransk i en længere periode, men også italiensk, ungarsk og slovakisk – dog kun få numre.

Efter 2005
I dag er det ikke længere de danske medlemmer, som administrerer EuroLetter.
”Vi overdrog redaktionen af EuroLetter til ILGA-Europe, som nu havde en velfungerende kommunikationsenhed i 2005. Vi havde i løbet af de 15 år udsendt 122 EuroLetter plus de 15 første nyhedsbreve– og det udsendes stadigvæk 10 gange om året – nu under navnet Rainbow Digest.” Fortæller Steffen Jensen.

Alle numre – også de gamle – kan findes på www.ilga-europe.org.

Steffen Jensen