Landsforeningen i FN

ILGA opnåede såkaldt ”roster consultative status” i FN i marts 1993, men det varede kun kort, idet USA, Canada og Australien allerede i september samme år bekendtgjorde, at de ikke kunne støtte ILGAs status, fordi nogle pædofilorganisationer var medlem af ILGA. Der var navnlig tale om NAMBLA (North American Man Boy Love Association), som indtil da ikke havde været synlige i ILGA, men det blev de nu i en kort periode, hvor de aktivt deltog i møderne og havde medbragt nogle endog meget unge fyre!

Det førte til, at store dele af ILGAs medlemmer blev opmærksomme på NAMBLAs medlemskab, som de bestemt ikke sympatiserede med, og på konferencen i New York i 1994 blev der stillet forslag om at fratage NAMBLA og to andre organisationer deres medlemskab. Forslaget blev vedtaget med overvældende flertal.

Steffen Jensen fortæller: ”De skandinaviske lande havde på forhånd sikret, at alle lokalafdelingerne i vores organisationer var blevet medlem af ILGA, så vi rådede tilsammen over 64 stemmer, som alle blev brugt til at sikre flertal for at fratage pædofilorganisationerne deres medlemskab.”

I forhold til FN – eller rettere navnlig USA repræsenteret af senator Jesse Helms – var dog langt fra tilstrækkeligt.

På konferencerne de efterfølgende år blev der vedtaget udtalelser, ændringer af vedtægter mv. for at understrege, at ILGA var imod pædofili og aldrig havde advokeret for pædofili samt lagde vægt på børns rettigheder.
”Men uanset det blev ansøgningerne om NGO-status afvist uden anden begrundelse end nogle dunkle henvisninger til, at ILGA havde forbindelser til pædofili.” husker Steffen Jensen

Først i 2011 fik ILGA NGO-status efter en afstemning direkte i Det Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC), da det underudvalg, der skulle indstille til Rådet, stadig ikke ville anbefale ILGA.

Steffen Jensen