Første danske sag om had-tale: Fomsgaard-sagen

Et læserbrev i Ringkøbing Amts Dagblad får i 1989 Landsforeningen til at anmelde læserbrevsskriveren og den ansvarshavende redaktør for overtrædelser af straffelovens § 266b for krænkende udtalelser. Det er Danmarks første sag om had-tale.

I juni 1989 – en uge efter Folketinget havde vedtaget partnerskabsloven – bragte Ringkjøbing Amts Dagblad dette læserbrev, som en reaktion på en debat mellem de to nævnte præster:

”Pastor R. Sloth Henriksen er af pastor Ivan Larsen blevet beskyldt for uhyrligheder, fordi han har sagt sandheden om den ugudelige partnerskabslov; men nej, denne lov er en eneste store uhyrlighed mod både Gud og mennesker – og stammer fra S, SF, dele af de radikale og Fremskridtspartiet plus et par venstrefolk og centrum-demokrater.

De er blinde vejleder. Lad os få en folkeafstemning. Det, som Bibelen kalder vederstyggelighed, vildfarelse og skamløshed, skal nu sidestilles med ægteskabet.

Efter en lov, der ligeledes blev listet igennem (uden fuld offentlighed) er man nu kriminel når man nævner Guds og Bibelens syn på homoseksualitet. Fantastisk!

Hvor længe må man kalde en tyv kriminel? Er en homofil ikke en slags tyv? Stjæler han ikke sin næstes ære, og måske hans liv, ved at udnytte ham og måske påføre ham AIDS?

Det kan ikke undre de herrer i tinget, om vi nu får fæle tanker om dem selv. Med den ene hånd øser regeringen milliarder ud til såkaldt “aids oplysning”; med den anden vinker de så nu ad bøsser fra andre lande og lover dem bistandshjælp, desuagtet de ved, at 80 pct. af de AIDS-syge findes i disse kredse.

Resultatet bliver: mere homosex, mere AIDS, også på de i forvejen betrængte hospitaler. Hvilket hykleri!

Biblens AIDS bekæmpelse hedder: “Du må ikke bedrive hor”. Homosex er den ækleste form for hor og “vildfarelsens velfortjente løn høster de, som det sømmer sig på sig selv”, siger Bibelen (Romerbr. 1,27).

Hvem tør så give Gud skylden for AIDS? Vi er advaret i Bibelen. Sodoma-synden skal i højsædet nu; men Gud lader sig ikke spotte, det siger Sodoma og Gomorra og andre hedenske kulturer alt om.

Danmark fører, hvad hedenskab angår, med denne lov. Der er kun én redning: At vende om fra Djævelens magt, til Gud, med anger og bod. Lad os gøre det! Mens tid er; men det haster! “Thi vist er det, enhver har tabt, som gik imod Gud i strid”.

Emmy Fomsgaard
Østervang 30
Skjern”

I 1987 var straffelovens § 266b udvidet til også at omfatte udtalelser ved hvilke en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin seksuelle orientering, og Landsforeningens ledelse fandt, at der i dette læserbrev var tale om ytringer som forhåner og nedværdiger bøsser. Landsforeningen anmeldte derfor Emmy Fomsgaard og den ansvarshavende redaktør for Ringkjøbing Amts Dagblad til politiet i Ringkøbing for overtrædelse af straffelovens § 266b.

Stor debat i medierne
Anmeldelsen gav anledning til stor debat, både i Landsforeningen og i den brede offentlighed. I flere vestjyske medier og i Kristeligt Dagblad var der tale om en entydig stillingtagen imod anmeldelsen. Ringkjøbing Amts Dagblad skrev fx ”En sag uden sidestykke i dansk retshistorie er under opsejling” og chefredaktøren kunne slet ikke forstå, hvad man ville opnå med anmeldelsen, for ”i dag diskuterer man jo lige så frit bøsse-forhold som alle andre forhold.”

I Kristeligt Dagblad skrev sognepræst i Bredballe Rolf Sloth Henriksen et længere indlæg, hvor han beskrev Emmy Fomsgaard som ”en ældre skikkelig dame i Skjern”, der var blevet opsøgt af ”selveste det danske kriminalpoliti” og blandt andet blevet spurgt, om hun var straffet før! Henriksen endte med at tilbyde selv af gå i fængsel i stedet for Emmy Fomsgaard, for som han skrev ”Det er nemt at ramme de svage, men det ville give et dårligt renommé at sætte præster i fængsel, blot fordi de siger sandheden.”
På lederplads havde Kristeligt Dagblad et mere afbalanceret syn på sagen, men kaldte dog § 266b ”En farlig lov”, som havde fjernet balancen mellem demokratiets frie debat og injurier.

I andre medier og ikke mindst i Pan-bladet, som over flere måneder havde adskillige indlæg om sagen drejede det sig om forholdet mellem ytringsfrihed og dét, vi i dag kalder had-tale.

Sagens afgørelse: frifindelse
Sagen blev behandlet ved retten i Skjern i januar 1990. Dommen indeholder en lang beskrivelse af Emmy Fomsgaards problemer med homoseksualitet; hun opfatter bøsser som ”sølle forvildede syndere”, og hun mener, at politikerne i stedet for at bruge store summer på AIDS bekæmpelse hellere skulle holde sig til Guds ord. Endvidere er der en række henvisninger til 3. Mosebog og Paulus’ breve. Afslutningsvis finder retten

”Direkte citater fra biblen falder udenfor straffelovens par. 266 B. Det samme må efter rettens opfattelse gælde en nær gengivelse og udlægning af skriftsteder.

Flere af bibelens skriftsteder indeholder en kraftig fordømmelse er homoseksuel adfærd.
Tiltaltes udlægning af de nævnte skriftsteder er måske ikke holdbar ud fra en videnskabelig, teologisk betragtning.

Hensynet til udtryksfriheden må imidlertid efter rettens opfattelse føre til, at der ikke stilles så strenge krav til et læserbrevs saglige form, at man derved afholder almindelige mennesker for at deltage i offentlige debatter.

Da retten ikke finder, at tiltalte har overskredet grænsen for det strafbare, frifindes hun.”

Pressemøde: Sagen skal ankes
Efter domsafsigelsen havde Landsforeningen indkaldt til pressemøde i Skjern.
Ved pressemødet redegjorde Landsforeningens sekretariatsleder, den tidlige næstformand Bent Hansen om baggrunden for, at Landsforeningen ønskede at få rejst en sag mod Emmy Fomsgaard. Bent slog også fast, at Landsforeningen agtede at anke afgørelsen til vestre landsret.

Flere pressefolk spurgte, hvorfor Landsforeningen dog ville bruge kræfter på ‘den pæne ældre dame’. Hertil svarede Bent, at Landsforeningen absolut ikke blot anså Emmy Fomsgaard for ‘en pæn ældre dame’, men for en nedrig, ondskabsfuld og beregnende ældre dame.

Byrettens afgørelse står stadig
Anklagemyndigheden ankede dommen til Landsretten, optog sagen til dom i slutningen af marts 1990. I Landsretten forklarede Emmy Fomsgaard supplerende, at ”Sygdommen AIDS, der forfølger de homoseksuelle, er guds straf over de homoseksuelle.”

I sagen medvirkede 3 juridiske dommere og 3 lægdommere, og deres stemmer faldt således ud:
En mener ikke, at udtalelserne er forhånende eller nedværdigende, to mener, at udtalelserne er forhånende og nedværdigende, men ikke af en sådan grovhed, at de kan anses for strafbare. Tre dommere har en omfattende udtalelse med citater fra lovbehandlingen, Homokommissionen mv. og finder, at de fremsatte udtalelser må karakteriseres som objektivt retsstridige. Derfor, og ”idet hensynet til at beskytte de homoseksuelle mod forhånende og nedværdigende udtalelser af den pågældende karakter vejer tungere end hensynet til, at sådanne udtalelser frit kan indgå i den åbne samfundsdebat, finder disse voterende tiltalte skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.”

Det vides ikke, hvem der stemte hvad, men Landsforeningens formodning er, at de tre sidst citerede dommere er de juridiske dommere.

Da stemmerne stod lige – 3 for frifindelse og 3 for straf – opretholdes byrettens frifindelse.

Ophedet debat med pressen efter domsafsigelse
Efter domsafsigelsen havde Landsforeningen indkaldt til pressemøde i Esbjerg, hvor retsmødet fandt sted. Adskillige fra Landsforeningens ledelse, heriblandt sekretariatsleder Bent Hansen tog til Esbjerg for at overvære retsmødet og høre dommen. Medierne skrev meget om sagen, og Bent talte med mange journalister om den kommende sag i Landsretten. Især en journalist fra Jyllands-Posten var meget interesseret og ringede til Bent mange gange. Da hans artikel endelig blev bragt i avisen, havde han fordrejet Bents udtalelser til ukendelighed.

Da den samme journalist mødte op til det efterfølgende pressemøde, gav Bent sig straks til at kritisere hans fremstilling af sagen og Landsforeningens motiver. Det udviklede sig til et gedigent skænderi til stor morskab for de øvrige journalister. En anden af Landsforeningens repræsentanter måtte lægge sig imellem og dæmpe gemytterne, så pressemødet kunne komme i gang.

Kritik af afgørelsen
I en kronik i Fyns Stiftstidende kritiserede cand.jur. Poul Majgaard Nielsen frifindelsen, og argumenterede for, at sagen burde endeligt afgøres i Højesteret. Det var også Landsforeningens opfattelse, og man forsøgte at formå anklagemyndigheden til at søge en tredjeinstansbevilling, så sagen kunne indbringes for Højesteret.

Det blev dog ikke til noget.

Emmy Fomsgaard fortsatte som læserbrevsskribent. Fx skrev hun i august 1990 endnu et langt læserbrev (i Kristeligt Dagblad), hvor hun kastede sig over Torben Lund, om hvem hun skrev ”Nydelig mand udvendig – men indvendigt står det sørgeligt til”, og Folketinget som helhed, fordi man havde vedtaget ”Sodoma-loven”, som hun kaldte partnerskabsloven. Hun skrev også, at ”Bøsser og lesbiske har sluttet sig sammen i en forening for at blive i deres synder og krævet lovens blå stempel på deres unaturlige utugt, selv om de ved, at det er Gud imod.”

Emmy Fomsgaard døde i 2005 og fik en lang nekrolog i Kristeligt Dagblad, hvor også sagen omtaltes.

Bent Hansen, Steffen Jensen, Hanning Sandau og Kurt Sandau