Endelige ligestilling i strafudmålingen

Efter mange års pres fra Landsforeningen, blev diskriminationen mod homoseksuelle i strafudmålingen ved sædelighedsforbrydelser endelig afskaffet i 1981.

Selv om ”den grimme lov” var blevet ophævet i 1965 rummede straffeloven stadig i 1980 bestemmelser om, at visse ”forbrydelser mod kønssædeligheden” og ”tvangsmæssig gennemførelse af seksuelle forhold” havde højere strafferammer for homoseksuel adfærd end for heteroseksuel adfærd.

Efter pres fra Landsforeningen fremsatte Det Radikale Venstre et lovforslag i Folketinget i 1981, som fjernede disse forskelle. Forslaget blev vedtaget med støtte fra alle partier.

Der blev således gennemført ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle forhold i strafferetlig henseende, så straframmerne blev de samme for strafbare forhold.

Bent Hansen, Steffen Jensen, Henning Sandau og Kurt Sandau