Timeline 7

LGBT historie i Danmark

1933

Homoseksualitet for mænd er ikke længere kriminelt

I 1933 blev homoseksuelle forhold mellem mænd endelig afkriminaliseret. Som et resultat af vedtagelsen af Borgerligt Straffelov fra 1930 blev homoseksuelle forhold afkriminaliseret i 1933. Lavalderen for heteroseksuelle forhold blev sat til 15 år og i forførelsestilfælde til 18 år, mens den for homoseksuelle forhold blev sat til 18 år og i forførelsestilfælde til 21 år.

1965

”Den grimme lov” ophæves

Efter fire år ophæves ”den grimme lov” og diskriminationen mod homoseksuel prostitution ophørte. I 1961 indførte Folketinget under Hans Hækkerup straffelovens §225 stk. 4 om kriminalisering af kønslig omgang og hævede den seksuelle lavalder for homoseksuelle fra 18 til 21 år, hvis der var penge eller gaver involveret. Målet var at lovgive mod mandlig prostitution, men i realiteten var det en diskrimination mod mandlig homoseksuel prostitution. Loven kriminaliserede homoseksuelle som havde sex med mænd under..Læs mere

1970

Første Pan Klub åbner i Nybrogade

I 1970 blev dørene slået op til den første Pan Klub i København på Nybrogade 28. Men allerede da, var der flere bøsseværtshuse i København. Læs om dem her. Pan Klub i Nybrogade havde både værtshus, café og diskotek i flere etager. I kælderbodegaen var der café til hverdag og diskotek i weekenden og om fredagen kvindeaften uden adgang for mænd. I hverdagene, var der velfungerende bodega og de fleste aftener var stille og værtshusprægede,..Læs mere

1970

Første Pride i København

Efter inspiration fra New York City afholdt man i København den første ”frigørelsesdag” sidste lørdag i juni 1970. Læs de første arrangørers minder om begivenheden her. De første prides i København blev kaldt ”frigørelsesdag” og kom til Danmark efter amerikansk forbillede. Bøssebaren Stonewall Inn gjorde oprør mod politiets diskrimination i New York 24. juni 1969 og det blev årene efter markeret med en march. Sådan en march kom også til København. Baggrunden for demonstration og..Læs mere

1970

Christopher Street-arrangementerne og de lilla faner – de første Prides

Baggrunden for arrangementerne var et oprør fra gæsterne i en bar i Christopher Street på det sydlige Manhattan i New York City (NYC) den 24. juni 1969. Et kvarter med mange homo- og transbarer. Politiet havde i en årrække lavet chikane med razziaer på barerne for at skaffe sig lidt ekstra “lommepenge”. Proceduren var at tage samtlige gæster med på stationen og skrive rapporter. En ganske tidskrævende proces med lange ventetider. Politiets argument var, at man..Læs mere

1976

Den seksuelle lavalder ligestilles

Efter mange års pres blev den seksuelle lavalder endelig ligestillet. Landsforeningen havde i mange år arbejdet på at få ændret den seksuelle lavalder. Landsforeningen ønskede ligestilling mellem homo- og heteroseksuelle og en generel nedsættelse til 14 år for alle. På trods af politisk velvilje spændte den omskiftelige parlamentariske situation i starten af 1970’erne ben for ambitionerne. Daværende justitsminister K. Axel Nielsen (S) fremsatte i 1973 et lovforslag, der fulgte disse ønsker. Lovforslaget blev ikke færdigbehandlet..Læs mere

1980

Myretuen i Knabrostræde 3

Huset i Knabrostræde udviklede sig til at være en myretue af ind- og udgående aktivister. Med købet af Knabrostræde i 1980 fik alle, der ville, plads og velegnede omgivelser lige i smørhullet af Indre By i København at boltre sig på, når de var blevet aktive i Landsforeningen. Det kom der meget ud af. Det er svært at forestille sig, at der var kommet så ekstraordinært meget ud af det uden de velegnede og indbydende..Læs mere

1980

PAN Club i Knabrostræde

Efter at København havde været uden en Pan Club et lille års tid, åbnede PAN Club i Knabrostræde 3 i København så i 1980, hvor Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (i dag LGBT Danmark), købte store dele af ejendommen Knabrostræde 3, som i de efterfølgende 15 år blev et afgørende politisk og kulturelt kraftcenter i det homoseksuelle/LGBT-miljø. PAN Club i Knabrostræde 3 i København, åbnede første gang i 1980. I en del af ejendommen var..Læs mere

1981

Sygdomsklassifikation – psykisk sygdom

Efter at den internationale organisation IGA (nu ILGA) var blevet oprettet i 1978, drøftede man ved møderne at fastlægge en strategi for at få slettet diagnosen ’homoseksualitet’ som en psykisk sygdom i WHOs internationale sygdomsklassifikation. Det betød, at vi også i Landsforeningen begyndte at interessere os for sagen. Det viste sig, at langt de fleste lande almindeligvis blindt fulgte WHOs diagnoseoversigt; men faktisk var det muligt at justere den nationale oversigt, hvis sundhedsmyndighederne i det..Læs mere

1981

Endelige ligestilling i strafudmålingen

Efter mange års pres fra Landsforeningen, blev diskriminationen mod homoseksuelle i strafudmålingen ved sædelighedsforbrydelser endelig afskaffet i 1981. Selv om ”den grimme lov” var blevet ophævet i 1965 rummede straffeloven stadig i 1980 bestemmelser om, at visse ”forbrydelser mod kønssædeligheden” og ”tvangsmæssig gennemførelse af seksuelle forhold” havde højere strafferammer for homoseksuel adfærd end for heteroseksuel adfærd. Efter pres fra Landsforeningen fremsatte Det Radikale Venstre et lovforslag i Folketinget i 1981, som fjernede disse forskelle. Forslaget..Læs mere

1981

Hiv/aids-arbejdet – en start i blinde

Sygdommen aids blev erkendt i 1981, og den medførte en helt ny og alvorlig – til tider meget trist – stemning i homo-miljøet, hvor bøsser blev alvorligt syge og døde. På den anden side skete der også en oprustning i miljøet, hvor Landsforeningen fik en ny, vigtig opgave som bindeled mellem de offentlige instanser og de berørte. Vi var ”med” allevegne i udviklingen af den danske indsats, og de organisationer som Landsforeningen satte i gang,..Læs mere

1982

Første Pan Blad som tabloid

I 1982 blev Pan Bladet professionaliseret med nyt layout og annoncesalg. I 1982 blev det efter en lang debat i foreningen, hvor navnlig de lesbiske var meget forbeholdne, besluttet at forsøge at forbedre Pan Bladets økonomi ved en mere professionel tilgang til annoncesalg. Hidtil havde der kun været små rubrikannoncer og kontaktannoncer. Samtidig overgik bladet til tabloidformat og blev omdelt gratis i miljøet, på barer m.v. Der blev ansat en annonceagent, og efter en lidt..Læs mere

1983

Pinsekarnevallerne gør sit indtog

1983 var året, hvor det første pinsekarneval blev afholdt på Pan Club. I løbet af de næste år blev det et kæmpe tilløbsstykke. Lær her interview med Kurt Sandau, en af mændene bag. Pinsekarnevallerne opstod i første halvdel af 80’erne og fortsatte i 3-4 år i Indre By i København. Det startede i det små, men blev med årene større. Især da pinsen faldt sent i 1984 kunne det ses på deltagertal og omsætning. Da..Læs mere

1984

Landsforeningen modtager IKEA-prisen – “Den Gyldne Stol”

En flot hædersbevisning – flottere end først troet. Læs om forviklingerne her. I 1984 blev IKEA-prisen, som bestod af Den Gyldne Stol og et kontant beløb, uddelt til tre: Cirkus Benneweis v/Eli Benneweis Landsforeningen v/Henning Sandau Forfatteren Poul Ørum Ledelsen i Landsforeningen var bekymrede for, om modtagelse af prisen ville blive kritiseret af Landsforeningens medlemmer, som kunne se modtagelsen som en legitimering af IKEA som virksomhed. Begrundelsen for, at foreningen skulle have prisen, blev dog..Læs mere

1984

Homokommissionen – hvor mindretallet vandt

Folketinget pålagde i maj 1984 den daværende borgerlige regering at nedsætte en kommissionen til at belyse forholdene for bøsser og lesbiske i Danmark. Det blev en af de første gange, hvor folk fra Landsforeningen for alvor fik deres gang på Christiansborgs gange og oplevede det politiske liv indefra – og forud for nedsættelsen var også gået et lille politisk spil med foreningen som igangsætter. Landsforeningen har beskæftiget sig med lovgivning i hele sin levetid, men..Læs mere

1985

AIDS-fondet

Det kendte AIDS-Fondet blev oprettet i 1985. Landsforeningen havde fået god kontakt til de sundhedsfaglige beslutningstagere på det kliniske område, især overlægerne på de hospitalsafdelinger i København (Rigshospitalet og Hvidovre Hospital), hvor aids dengang var de store behandlingssteder i Danmark og vedblev med at være det, selv om epidemien desværre også spredtes videre rundt i landet, især til de større byer. Der var utilfredshed med den daværende regerings manglende vilje til at se et alvorligt..Læs mere

1985

Aids-Info, Fyn

I begyndelsen af 1980’erne fik Landsforeningens Fynsafdeling en ny kreativ, karismatisk og energisk formand: Poul Madsen, og han indså også hurtigt, hvilken fare aids-situationen kunne blive for det bøsse-lesbiske miljø på Fyn. Han gik derfor i gang med at mobilisere og uddanne lokale frivillige til at oplyse om aids. Han forhandlede med politikerne i Fyns Amt om bevilling til oprettelse af Aids-Info, Fyn, som også omfattede penge til oprettelse af en oplysningstelefon med frivillig døgnbetjening...Læs mere

1986

Aids-Linjen

Efterhånden som smittespredningen tog til i begyndelsen af 1980’erne, steg også antallet af telefonopkald til Landsforeningen. Fortvivlede mennesker, som havde mange spørgsmål om denne mystiske sygdom, som tilsyneladende især ramte bøsser. Det føltes derfor naturligt at kontakte bøssernes organisation – som naturligvis måtte vide besked. Det gjorde vi selvfølgelig ikke, og vi kunne lige så lidt som lægerne svare på alle spørgsmålene. Foreningens ledelse hentede inspiration i USA, hvor effektivt oplysende telefontjenester ”aids-hotlines” fungerede. De..Læs mere

1986

STOP AIDS-kampagnen

Landsforeningens veneriske udvalg havde allerede fra midt i 70’erne produceret oplysende pjecer om kønssygdomme, især syfilis, gonorré og klamydia, til uddeling i bøssemiljøet: Barerne, saunaerne og de såkaldte ”suttebikse” mv. Nu skulle indsatsen kraftigt styrkes med oplysning om aids, og en stor gruppe af frivillige skulle mobiliseres og uddannes til at varetage opgaven. Københavns Kommune bevilgede de første penge, så Landsforeningen i 1986 kunne ansætte sin første aids-konsulent. Det blev den nyuddannede læge Jan Fouchard,..Læs mere

1986

Arveafgift ligestilles for homo- og heteroseksuelle

Efter ”Homokommissionens” forslag blev reglerne om arveafgift for homoseksuelle par ligestillet med heteroseksuelle par i 1986. Arveafgiften har gennem hele Landsforeningens eksistens og indtil lovændringen i 1986 været et alvorligt problem, som foreningen løbende arbejdede med. I 1986 vendte bøtten så i Homokommissionen. I en særskilt betænkning foreslog kommissionen i 1986 en ændring af arveafgiftsloven, så en samlever af samme køn i visse tilfælde blev stillet bedre end hidtil i forhold til betaling af arveafgift...Læs mere

1986

Første internationale konference i København

ILGA konferencen i København i 1986 I 1986 var Landsforeningen værter for den internationale konference for International Association for Gays. På konferencen ændrede organisationen navn til også at omfatte lesbians og blev ILGA. Den internationale konference gennemførte to store ændringer i organisationens vedtægter. For det første blev der oprettet to poster som generalsekretær – en mand og en kvinde. De to poster findes fortsat, men nu er reglen, at mindst én skal identificere sig som..Læs mere

1986

Homokommissionen: ”Lyst eller Nød? – Kvinders og mænds homoseksualitet

Den første Homokommission udkommer med sin redegørelse ”Lyst eller nød?”. I september 1986 udsendte Homokommissionen redegørelsen “Lyst eller nød? – Kvinders og mænds homoseksualitet”. Redegørelsen var udarbejdet af Henning Bech og Karin Lützen. Den indeholder en gennemgang af problemstillinger og konklusioner fra den videnskabelige litteratur om homoseksualitet og bøssers og lesbiskes livsform. I konklusionen stiller de to forfattere forslag til yderligere udrednings- og undersøgelsesarbejde. De to forfattere var foreslået af Landsforeningen. Redegørelsen blev fulgt op..Læs mere

1987

Antidiskriminationslovgivning

Straffelovens § 266 b om forskelsbehandling på grund af race mv. blev ændret i 1971 med specifik henvisning til, at Danmark skulle kunne ratificere FN’s konvention om afskaffelse af racediskrimination. Loven omfattede altså fortsat ikke forbud mod diskrimination på grund af “seksuel orientering”. Når nu kommissionen var nedsat, og vi var medlemmer, redegjorde Landsforeningen i et notat af 28. oktober 1985 til kommissionen for vores syn på spørgsmålet om udvidelse af § 226 b til..Læs mere

1988

Døssingprisen

I 1988 fik Landsforeningen for bøsser og lesbiske ’Døssingprisen’, som er Bibliotekarforbundets hæderspris. Landsforeningen fik prisen for sit hiv/aids-arbejde. Prisen var på 25.000 kr. Prisen er opkaldt efter Thomas Døssing som var bibliotekar og Danmarks første biblioteksdirektør. Han spillede en stor rolle ved udformningen af det danske folkebiblioteksvæsen.

1988

Landsforeningen fylder 40 år

Landsforeningen fylder 40 år Ove Sprogøe optrådte til jubilæumsfesten i Pumpehuset. Landsforeningen har fødselsdag d. 23. juni, og da foreningen i 1988 blev 40 år skulle det fejres. Der blev indgået en aftale med et vinfirma om at trykke flotte etiketter med foreningens navn og særlige jubilæumslogo. Vinen blev en stor salgssucces, og blev brugt som gaver til venner og samarbejdspartnere. Jubilæumsfesten blev holdt i ‘Pumpehuset’ i Studiestræde. Samme år sang Ove Sprogøe en sang..Læs mere

1988

Karin Cohr Lützen: At prøve lykken

Homokommissionens redegørelse ”Lyst eller Nød? – Kvinders og mænds homoseksualitet” fra september 1986 blev fulgt op med gennemførelse af en dybtgående interviewundersøgelse af danske bøssers og lesbiskes livs- og kulturformer. Undersøgelsen blev ledet af en styregruppe med Socialforskningsinstituttet i formandsrollen og med bl.a. Preben Hertoft som medlem. Resultatet blev to bøger: “At prøve lykken. 25 lesbiske livshistorier af Karin Cohr Lützen og “Mellem mænd. 20 livshistorier om lyst til andre mænd” af Henning Bech. Begge..Læs mere

1989

Henning Bech: Mellem Mænd

Homokommissionens redegørelse ”Lyst eller Nød? – Kvinders og mænds homoseksualitet” fra september 1986 blev fulgt op med gennemførelse af en dybtgående interviewundersøgelse af danske bøssers og lesbiskes livs- og kulturformer. Undersøgelsen blev ledet af en styregruppe med Socialforskningsinstituttet i formandsrollen og med bl.a. Preben Hertoft som medlem. Resultatet blev to bøger: “At prøve lykken. 25 lesbiske livshistorier af Karin Cohr Lützen og “Mellem mænd. 20 livshistorier om lyst til andre mænd” af Henning Bech. Begge..Læs mere

1989

Det registrerede partnerskab

Landsforeningens største enkeltsejr kom i 1989, da Danmark indførte et registreret partnerskab for to personer af samme køn. Det gav genlyd i hele verden og blev et vendepunkt i den forstand, at det herefter blev den almindelige holdning, at bøsser og lesbiske skulle have samme juridiske rettigheder som heteroseksuelle. Ønsket om en form for partnerskab, som juridisk kunne sikre par af samme køn på lige fod med ægteskabet, havde eksisteret længe i Landsforeningen. Og et..Læs mere

1989

Første danske sag om had-tale: Fomsgaard-sagen

Et læserbrev i Ringkøbing Amts Dagblad får i 1989 Landsforeningen til at anmelde læserbrevsskriveren og den ansvarshavende redaktør for overtrædelser af straffelovens § 266b for krænkende udtalelser. Det er Danmarks første sag om had-tale. I juni 1989 – en uge efter Folketinget havde vedtaget partnerskabsloven – bragte Ringkjøbing Amts Dagblad dette læserbrev, som en reaktion på en debat mellem de to nævnte præster: ”Pastor R. Sloth Henriksen er af pastor Ivan Larsen blevet beskyldt for..Læs mere

1990

Landsforeningens arbejde med europæiske spørgsmål

I 1980’erne havde ILGA etableret en arbejdsgruppe der beskæftigede sig med spørgsmål omkring Europarådet og Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa (senere Organisationen for Sikkerhed og samarbejde i Europa – OSCE). Og fra 1991også en arbejdsgruppe til at behandle spørgsmål om EF (senere EU). De to grupper blev kaldt hhv. CoE/CSCE- og EF-arbejdsgrupperne. Steffen Jensen, som var meget involveret fortæller: ”Arbejdsgrupperne bestod hver af ca. 10-15 personer fra europæiske lande og ganske mange var..Læs mere

1990

Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

I slut 1980erne stod det klart, at der var brug for at få indskrevet diskrimination på grund af seksuel orientering i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. På baggrund af en række domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som op gennem 1960’erne og 70’erne var gået imod LGBT-personer, som havde indklaget forskellige stater for at bryde konventionens bestemmelser om bl.a. ret til familieliv, havde den internationale organisation ILGA længe overvejet, hvordan man kunne få udvidet konventionen til klart også..Læs mere

1990

ILGA konference 1990 – Da det engelske flag blev vasket

Landsforeningen var vært for den europæiske ILGA konference i 1990. Et stort tema på konferencen var den engelske ”section 28” – en lovbestemmelse, som Margret Thatcher havde fået indført og som forbød positiv omtale af homoseksualitet i skoler mv. og fratog kommuner statsstøtte, hvis de ”fremmede homoseksualitet”. På konferencen deltog en række ret militante englændere, som mente, at konference skulle tage afstand fra ”section 28” ikke kun i ord, men også i handling ved at..Læs mere

1992

Oase-projekter ude og hjemme – Hot and Safe

Som nævnt stod STOP AIDS-kampagnen for at dele gratis kondomer og glidecreme ud på bøssebarerne og i de erotiske oaser som Ørstedsparken, Amager Fælled og Utterslev Mose, hvor bøsser og andre mænd, der har sex med mænd, mødes. Denne aktivitet blev først i 1990’erne udvidet, da EU afsatte et større beløb til støtte af hiv-forebyggende projekter. Landsforeningens STOP AIDS-kampagne søgte om – og fik – støtte til kampagner på to af de mest populære feriesteder..Læs mere

1993

Landsforeningen i FN

ILGA opnåede såkaldt ”roster consultative status” i FN i marts 1993, men det varede kun kort, idet USA, Canada og Australien allerede i september samme år bekendtgjorde, at de ikke kunne støtte ILGAs status, fordi nogle pædofilorganisationer var medlem af ILGA. Der var navnlig tale om NAMBLA (North American Man Boy Love Association), som indtil da ikke havde været synlige i ILGA, men det blev de nu i en kort periode, hvor de aktivt deltog..Læs mere

1996

Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Da Folketinget i 1986 vedtog udvidelsen af bestemmelserne i lovgivningen om forbud mod forskelsbehandling til også at omfatte ‘seksuel orientering’, gjaldt dette ikke arbejdsmarkedet. I Danmark har vi altid hyldet princippet om, at forholdene på arbejdsmarkedet skal reguleres af arbejdsmarkedets parter selv – altså fagforeningerne og arbejdsgivernes organisationer. Imidlertid blev Landsforeningen i 1995 opmærksom på, at EU-parlamentet havde vedtaget et direktiv om, at medlemslandene skulle indføre et ‘forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet’ som omfattede: race,..Læs mere

1999

Partnerskabet fylder 10 år

I 1999 fyldte partnerskabsloven 10 år. Så skulle der være fest igen også denne gang i ‘Pumpehuset’. Festligt bryllupsmusik blev spillet og sunget ved velkomsten. Mange af vores politiske venner, som havde stemt loven igennem 10 år tidligere, var til stede. Torben Lund og Yvonne Herløv begge medlemmer af både Folketinget og Landsforeningen opførte en sjov dialog om Partnerskabet skrevet af Erik Ladefoged. Landsformanden sang sammen med dejlige Andy ‘To all the men I loved before’..Læs mere

2006

Landsforeningen er første LGBT-organisation med NGO-status i FN

På grund af udfordringerne med at få NGO-status for Landsforeningens internationale paraplyorganisation ILGA søgte en række gamle veletablerede LGBT-organisationer – det var Landsforeningen, RFSL fra Sverige, LLH fra Norge, COC fra Holland, LSVD i Tyskland, HOSI Wien, ILGA-Europe, CGLQ fra Canada m.fl. – NGO-status hos FN hver for sig for at sikre, at LGBT synspunkter blev fremført i FN. Steffen Jensen fortæller: Vi indgav ansøgningen i maj 2005. Det var i sig selv et større..Læs mere

2012

Folkekirken og Landsforeningen

Et af de områder, som ikke var omfattet af Partnerskabsloven, var folkekirken. Det var helt bevidst fra Landsforeningens side. Bent Hansen forklarer: ”Vi var helt klar over, at hvis vi havde fremsat et ønske om at kunne indgå partnerskab i kirken, så ville vi aldrig have kunnet fastholde flertallet i Folketinget og få loven vedtaget.” Da loven var vedtaget, nedsatte foreningen derfor et udvalg, som skulle se på mulighederne for at få folkekirken til at..Læs mere