Søren Laursens tale til jubilæumsreceptionen

Onsdag den 1. oktober blev der afholdt en åbningsreception for udstillingen “Equal Love Silver Anniversary” på Københavns Rådhus. Herunder kan du læse forperson Søren Laursens tale:

“Deres kongelige højhed, sølvbryllupspar, folkevalgte, aktivister, gæster

Her er højt til loftet. I dag har vi fyldt Rådhushallen med regnbuens farver, vi har revitaliseret den gamle forvaltningsmastodont med livsglædens og kærlighedens farver, med regnbuen som repræsenterer os, bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Og alt dette for at festligholde, at det i dag er 25 år siden, der i dette hus foregik en skelsættende begivenhed: de første registrerede partnerskaber i verden blev indgået. Her sagde Axel og Eigil Axgil ‘ja’ til hinanden som det første af elleve par.

Jeg er ingeniør, så da jubilæet nærmede sig, fandt jeg nogle tal at kigge på. Og det gik op for mig, at vi indenfor det sidste års tid har rundet milliarden, på den måde at forstå, at i dag bor over en milliard af klodens befolkning under jurisdiktioner der indeholder enten kønsneutralt ægteskab eller en eller anden form for registreret partnerskab. En ligestilling af kolossale dimensioner.

Dengang i ’89 mente mange, at der ingen grænser var for alle de juridiske kalamiteter, der ville vælte ned over os, hvis vi lavede sådan noget, der ikke fandtes andre steder. Man fabulerede om ‘haltende partnerskaber’, dvs. partnerskaber indgået af udenlandske statsborgere og uden gyldighed i deres hjemland. Og det er jo rigtigt – hvis man er de første , så har man i sagens natur noget, der ikke findes andre steder – og for en jurist kan den slags hurtigt give anledning til bekymringer. Men i dag er der altså en milliard, vi er ikke længere alene.

Når vi kigger over årene, der er gået, er der nogle mønstre, der træder frem. Det ene var i forlængelse af indførelsen af loven. Her var der en overvægt af bøsser, der indgik registreret partnerskab. Årsagen var jo desværre, at der dengang var mange i vore rækker, der gik bort på grund af aids, og i den situation havde man blandt andet brug for at sikre hinanden arvemæssigt osv. Ti år senere var mønstret vendt fuldstændigt: Nu var det lesbiske par, der var i flertal, og her var årsagen, at de fik børn og via registreret partnerskab fik adgang til at blive juridiske forældre. Så forskellige disse mønstre er, viser de også, at dét, at få papir på hinanden, har nogle helt praktiske og attraktive konsekvenser for mennesker. Med det registrerede partnerskab er der ikke tale om tomme kalorier, der er ikke tale om ideologiske felttog. Der er tale om, at vi med den slags lovgivning indretter vores samfund hensigtsmæssigt for hinanden og imødegår konkrete problemer.

Vi skylder jér tak, der gjorde dette til virkelighed. Tak til lovgiverne, der den 26. maj 1989 vedtog den epokegørende lov. Til jer, der turde give los på trods af advarsler, jer der turde lytte og foreslå – og stemme det igennem. Jeg priser mig lykkelig over at bo i et land, hvor folkestyret har ører og tunge.

Det er med vilje, jeg taler om lydhørhed og dialog, for partnerskabsloven kom ikke ud af ingenting. Det var aktivister fra LGBT Danmark, dengang Landsforeningen for bøsser og lesbiske, der pressede på. Kendetegnende nok sagde man ikke blot, at ‘nogen måtte gøre noget’. Nej, man trak i arbejdstøjet, man skrev simpelthen et helt lovforslag. Og faktisk er det netop herfra begrebet stammer, ‘det registrerede partnerskab’. Gennem dialog med politikerne og engagement i den politiske proces lykkedes det. Foreningsdanmark og folkestyret hånd i hånd.

Siden har vi flyttet hegnspælene igen. I ’99 var vi de første i verden til at gøre det muligt for et barn at have to juridiske forældre af samme køn. Og de seneste år har budt på kønsneutralt ægteskab, verdens bedste børnelov og frit juridisk kønsskifte, som ellers kun findes i Argentina og Uruguay.

Der ér højt til loftet her. Og tro nu ikke, det handler om mursten og søjler. Nej, det handler om de mennesker vi er her, det handler om de valg vi træffer, det handler om de idéer vi får og vores evne til at realisere dem, og det handler om de værdier vi bygger på.

Det registrerede partnerskab var, både i sin enkelhed og sin radikalitet, en formidabel idé, som blev tænkt, grebet, virkeliggjort og udlevet. Vi har for et par år siden ladet det fare og erstatte af noget bedre. Men det vil for altid være en del af vores historie, og, kan jeg sige – helt uden blusel – en del af verdenshistorien.

Tak til Københavns Kommune for økonomisk støtte og for at lægge hus til udstillingen. Tak til Richardt Heers for det kæmpe arbejde du har lagt i at virkeliggøre denne udstilling og denne festlige begivenhed.

Konsekvensen af partnerskabsloven er selvfølgelig også, at verden i dag får sine allerførste samkønssølvbrudepar. Jeg vil derfor slutte med at ønske jer rigtigt hjertelig tillykke – det er jo det, det i sidste ende handler om.”