LGBT Danmarks sociale gruppe for LGBT-personer med handicap giver dig mulighed for at udvide dit sociale netværk. Gruppen mødes to gange om måneden, og alle er velkomne.
Ledsagere er også velkomne efter behov.
Tænker du over din seksuelle orientering eller din kønsidentitet som handicappet?
Eller er du afklaret omkring det at være lesbisk, bøsse, biseksuel, transpersoner eller +?
Du er hjertelig velkommen til at kigge forbi.
Har du brug for en fortrolig snak med ligesindede, så er vi her for dig.
På vores møder tager vi forskellige temaer op, såsom:
– Hvordan deltager vi i debatter, der vedrører LGBT+ personers vilkår, rettigheder og undertrykkelse.
– Hvordan opnår vi større accept og inklusion af LGBT+’ere med handicap?
– Hvordan færdes vi i miljøet – fx i nattelivet?
– Hvordan vi i LGBT+ HANDI mødes med politikere og andre organisationer for at sikre flere rettigheder og tilbud målrettet LGBT+ personer.
– Hvordan vi holder sociale events under trygge rammer, hvor man kan møde andre LGBT+ personer.
og tager fat i relevante problemstillinger indenfor LGBT+ området.
Du kan kontakte os pr. mail eller facebook, såfremt du har yderligere spørgsmål.
Mail: lgbtplushandi@outlook.dk
Facebook: www.tiny.cc/LGBTplusHANDI