LGBT+ Rådgivningen i Aalborg

LGBT+ Danmark under Pride 2022
LGBT+ Danmark under Pride 2022

Vores afdeling i Aalborg åbnede i foråret 2021, og vi er meget glade for nu at kunne give lokal støtte og vejledning til LGBT+ personer og deres nærtstående i Nordjylland.

Vi holder til i hyggelige lokaler i headspace i Jernbanegade 14 centralt i Aalborg, hvor Checkpoint også holder til, og vi er et team på omkring 10 frivillige rådgivere, der alle arbejder frivilligt.

Vi bestræber os på at have en så bred repræsentation af regnbuepersoner som muligt, der spænder vidt i både alder, erfaring, baggrund og professioner. Med vores lokale kendskab kan vi vejlede om tilbud, netværk og aktiviteter i Nordjylland. Vi kan også anbefale rådgivningen i Aarhus, hvis du kommer fra andre områder i Jylland.

RÅDGIVNINGEN I AALBORG

headspace
Jernbanegade 14
9000 Aalborg
Telefon: 33 13 19 48
Mail: [email protected]

ÅBNINGSTID:
Hver mandag kl. 18-20

Du kan booke et personligt møde

I vores åbningstid er det muligt at komme ind til en fysisk samtale med en rådgiver. For at booke et møde skal du gå ind på vores bookingportal her. Du/I er velkomne til at komme flere, hvis du for eksempel vil tage din partner eller forældre med.

Sådan finder du rådgivningen i Aalborg

Vi holder til i Jernbanegade 14 samme med headspace og Checkpoint. Du vil kunne se vores navn på vinduerne og på hoveddøren. Fra Jernbanegade skal du gå ind gennem jerngitteret (som står åbent i åbningstiden) og dreje til højre. Her er der en glasdør, som du kan gå ind af. Her kan du op ad en trappe eller bruge elevatoren (se nedenfor vedr. tilgængelighed). Herefter vil der være endnu en dør, som du skal gå ind ad. Du vil nu være i receptionen, hvor en rådgiver vil tage imod dig.