Nye TRANSIT Samtalegrupper starter op både i København og Århus

Transit-samtalegruppe i foråret og har været en stor succes. Til efteråret starter to nye grupper op.

TRANSIT er for dig, som er mellem 15-25 år og som har overvejelser omkring din kønsidentitet og/eller dit kønsudtryk. Det kan være, at du lige er begyndt at tænke over det, eller at du har haft spørgsmål om din kønsidentitet hele livet – uanset hvad, er gruppen et trygt sted, hvor du kan tale om de ting, du har brug for. Her kan du møde andre med lignende erfaringer – og være den du er.

Måske føler du dig hverken som pige eller dreng; måske oplever du, at det føles forskelligt på forskellige tidspunkter; måske har du lyst til at forandre din krop, så den passer bedre til dig – eller måske har du nogle andre erfaringer med kønsidentitet og trans. Dette og meget mere er der plads til at snakke om i TRANSIT. Vi har forskellige temaer fra gang til gang, men det vigtigste er selvfølgelig det, som du og de andre i gruppen, synes er vigtigt. Grupperne ledes af unge, voksne gruppeledere, som selv har erfaringer med transidentitet, og som sørger for en tryg ramme om gruppen.

Det er gratis at deltage i grupperne, og vi mødes en gang om ugen – otte gange. Møderne vil ligge ca. klokken 18-20.30. Der vil være et let måltid og lidt at drikke. Grupperne starter op i slutningen af august.

Hvordan tilmelder jeg mig – eller finder ud af om det er noget for mig?

Skriv en mail med dit navn, din alder og et par ord om, hvorfor du gerne vil deltage i TRANSIT til:

transgruppe@lgbt.dk  Husk at skrive om du vil deltage i Århus eller i København.

Du er også meget velkommen til at skrive med spørgsmål.