Mana

”Hormonbehandling er det bedste der er sket i mit liv!”

Mana Weindels liv var præget af selvmordstanker og benægtelse indtil hun lod sin indre kvinde slippe ud. Selvom transseksualisme er anset som en psykisk sygdom, har hun det bedre end nogensinde og hun drømmer om bryster og børn.

 

Af Anna Lind Hansen
Foto og fototekst Andreas Haubjerg
 

Mens familien er ude, sniger en lille dreng sig ind i sin mors klædeskab og prøver kjolerne og de høje hæle. Over 20 år senere sænker Mana Weindel sit blik dybt  mod jorden ved tanken. Sådan noget gjorde en lille dreng jo ikke. Hun sidder i sin lejlighed i Brabrand ved Aarhus. Solen falder ind på hendes lille bord. Det står som en ø midt i et hav af rod. Hendes make­up er lagt med professionel præcision og de grå øjne løfter sig og kigger ud gennem tunge øjenvipper. Den brede kæbe, skyggen af skægget og de store overarme sladrer  dog  om den maskuline kraft, som er en uønsket del af hendes biologi.  Hendes barndom  var  på overfladen  ganske almindelig, men hun følte sig  udenfor både i sin familie og i skolen.  I stedet for at lege med kamme­raterne sad hun for sig selv og tegnede. I tredje klasse tegnede hun et billede af sig selv, som en kvinde med blottede knogler. Det startede  en proces  med psykologer, skoleskift og  en Aspergers diagnose.  ”Jeg tror, det (Aspergers red.) var et symptom, som var opstået pga. min transkønnethed”, mener hun selv. Som hun blev ældre, blev en større og større del af hendes tid brugt foran en computerskærm. I onlinespillene kunne hun leve igennem en kvindelig figur i en parallel verden. Når folk spurgte, hvor­for hun altid var kvindefigurer,  svarede hun bare: ” Jeg gider sgu da ikke se på en manderøv hele dagen!”.

Tågen sænker sig

Som ung forelskede hun sig vildt og voldsomt i en biseksuel dreng, men han gengældte ikke hendes følelser. Erindring­en fylder hendes øjne med tårer, som hun

forsigtigt dupper væk uden at ødelægge sin mascara. ”Det satte gang i en rigtig dyb benægtelse”, fortæller hun. Hun forklarer, at det er ligesom om, det hele er hyllet ind i en grå tåge efter det. ”Jeg har ikke villet huske det. Det har ikke været mig, der har levet,  det er en helt  anden person.  Den person findes ikke. Det er en konstruktion, som jeg har været nødt til at opstille, for at kunne føle mig  inkluderet  i den sociale konstruktion.” Den grå tåge var akkompag­neret af en stærk maskulinisering med fuld knald på skægget, masser af alkohol og 60 smøger om dagen. Hun var ”brandham­

rende ligeglad” med sin krop, som hun ikke havde lyst til at være i alligevel. ” Jeg har aldrig været selvdestruktiv,  men jeg har haft meget voldsomme selvmordstanker, så langt tilbage jeg kan huske” fortæller hun.

En mand i dametøj – nej tak!

Under den grå tåge gjorde hun dog også nogle opdagelser.  Via youtube begyndte hun at lære om, hvad transkønnethed er. Det var dog først, da hendes far døde, at hun tog springet.  I marts 2013,  efter  tre søvnløse nætter,  fortalte hun som den første sin mor at hun var transkønnet. ”Jeg tror, hun blev rystet. Jeg tror,  hun fik fornemmelsen af, at nu mistede hun en søn, og havde svært ved at tænke, at nu fik hun til gengæld en datter.” I dag taler de ikke sammen. De er ikke uvenner bare meget fjerne fra hinanden, men det var de også før. Mana tænker, det skyldes den emotion­elle afkobling, hun etablerede allerede som barn.  Det var en måde at skærme sig selv for de smertefulde følelser, der følger med, når man er født med det forkerte biologiske  køn.  ”Jeg var næsten fuldstændigt afskåret fra følelser, fordi jeg tænkte, det kan jeg ikke bruge til noget. Jeg har bare koblet det  emotionelle fra. Det kan man godt, men jeg vil ikke anbefale det” siger hun.

Hun begyndte dog ikke at gå i kvindetøj med det samme.  At ligne en mand i en blomstret kjole er nemlig noget af det værste Mana kan forestille sig. Det er en faux pas, som hun har taget med sig fra sin barndoms opdragelse og ind i sin transi­tionering  (det at skifte sit udtrykte køn red.). ”Det har hjulpet mig på den måde, at jeg har været mere kritisk med mit udseende. Jeg startede med at blive androgyn – tabte 30 kilo, begyndte at gå i tættere  sidende tøj, begyndte at bruge foundation og barberede mig. Og så lige så stille øreringe og wedges, for det kan man ikke se er en hæl” fortæller hun. På den måde lærte hun langsomt at maskere så meget af sin mandighed,  hun kunne. Samtidig lærte hun sin egen stil at kende, som er sexet, sort og heavy metal inspi­reret – en interesse som har overlevet ind i hendes transitionering. Hun mener, at man skal passe meget på med at gå for hurtigt frem ­ ”Hvis du tager det i små skridt, så ikke nok med at folk kan følge med, du kan også selv følge med. Begynd at bygge en trappe, for fanden, før du tager et skridt! Du skal jo også finde ud af, hvilken type person du er inde bag alt det, du har stillet op som mand.”

”Dig kan vi jo ikke kneppe”

Allerede helt fra starten af sin transition­ering oplevede hun, at det ikke er omkost­ningsfrit at skille sig ud i Danmark, selvom man er meget påpasselig med ikke at over­drive. En dag da hun gik mod sin yndlings­bar i indre by i Aarhus,  mødte hun to mænd. De kommenterede på, at hun var en mand i høje hæle og råbte anklagende: ”Dig kan vi jo ikke kneppe!”. Den ene fulgte efter hende og slog hende ned. Han sparkede

hende i ryggen og trampede på hendes ansigt. Heldigvis kom der nogle cyklister forbi, og han stak af. ” Jeg tror, det var fordi, jeg var så anderledes, at han ikke kunne få det til at fungere oppe i sit hoved, så jeg måtte forsvinde.” forklarer hun.  Hun op­

lever, at hun skal kæmpe for at få lov, til at være den hun er. ”Samfundet siger jo at vi skal være os selv, men hvis vi er trans­kønnede eller en lille smule anderledes så begynder de at sige:  Nej! Ikke på den måde.”  Hun har dog ikke tænkt sig at ændre sin opførsel eller påklædning af frygt for igen at blive udsat for en hate crime. ”Nej, det vil min personlighed ikke tillade mig” griner hun  med et fandeni­ voldsk glimt i øjet.

The wild rose

Det har dog ikke været diskriminering og manglende forståelse hele vejen igennem. Mana har også fået meget støtte i sit net­værk. Fx har hendes internetvenner været en stor hjælp ”Det var dem, der hjalp mig med min stemme ved at fortælle mig, når den lød godt, og når den ikke lød godt”. Det tog en times øvelse hver dag i fire måneder, men nu skal hun virkelig koncentrere sig for at kunne tale i hendes tidligere mande­stemme.  Stående i en lysplet i sit køkken bryder hun ud i sang. Hun synger Nicole Kidmans stemme i den duet med Nick Cave, der hedder ”Where The Wild Roses Grow”. Det lyder yndigt, men pludselig skifter hun over til Nick Caves stemme. Den lækreste, dybeste mandestemme fylder rummet. Det virker surrealistisk, nærmest uhyggeligt, at de to stemmer har kunnet komme ud af den samme mund. Der er dog mange dele af det at blive en kvinde uden på, som man ikke, modsat stemmen, bare kan træne sig selv op. Mana er  derfor begyndt på hor­monbehandling. Udover det vil hun gerne have bryster der er lidt mindre end vul­gære og så vil hun have fjernet  alt ”det skidt” mellem bene og i stedet have kon­strueret en vagina.

Hormonbehandling eller dø

”At begynde på hormonbehandling er nok det bedste,  der er sket i mit liv. Det fortryder jeg aldrig” fortæller hun. Det var ligesom om tågen lettede og selvmords­tankerne tog af. Hun forklarer det med, at hendes hjerne endelig fik de hormoner, den egentligt var programmeret til at få. I dag passer hun på sin krop, og hun er begyndt at lade sig selv føle igen. ”For eksempel sad jeg og kiggede babybilleder,  og der var simpelthen nogen, der bare var så søde, at jeg var ved at græde. Jeg kunne næsten mærke det kilde herinde” fortæller  hun glædesstrålende  og indikerer der hvor hendes æggestokke kunne have siddet.     Hendes hormonbehandling består af øst­rogen, p­piller og testosteronblokkere. Mana oplevede at allerede efter to uger be­gyndte hun at mærke psykiske ændringer som fx humørsvingninger, men der gik tre måneder før hun begyndte at kunne se en visuel ændring. ”Huden bliver mere blød, kropsbehåringen ændrer sig og skæg­væksten går langsommere,  men den for­svinder absolut ikke” fortæller hun. Mus­kelmassen ændrer sig også. Hun nævner stolt, at den anden dag da hun købte ind, var hun ikke længere i stand til at bære en pose på 6 kg.

Hun er faktisk så glad for hormon­behandlingen, at hun ville ønske, hun var startet allerede i barndommen. Hun ind­rømmer det også ville have været proble­matisk, men hun siger med eftertryk: ”Så ville jeg ikke vokse op med ansigts­behåring, jeg ville ikke vokse op med hagen, kæberne, al det hud ved øjnene. Jeg ville ikke vokse op med en knoglestruktur som lægger tyve kg på min vægt. Jeg ville ikke vokse op med skuldre som siger: Du har været kæmpe stor. Jeg ville ikke vokse op med en sexdrift, der var ved at drive mig til vanvid hver anden dag.” Især sexdriften er det  en stor  lettelse for hende at få mindsket. ” Jeg kan jo ikke holde ud at røre ved det skidt, og hvis jeg skal sidde og røre

ved den to til tre gange om dagen igen så… Det nægter jeg! Så er det nemmere at tage sit eget liv.” Faktisk har hendes seksualitet ændret sig markant. ”Før det var jeg meget psykisk anlagt til mænd,  men fysisk tiltrukket af kvinder grundet testosteron, men jeg har altid godt kunne lide mænd oppe i mit hoved. Nu rør jeg ikke kvinder med en ildtang.”

Et CPR­nummer er mere end et tal

Mana kan dog pt. ikke komme videre i sin livsændrende proces på grund af noget så almindeligt som pengeproblemer. Hun har ikke noget job, og i denne måned havde hun så få penge, at hun ikke havde råd til togbilletten til  sexologisk klinik i Køben­havn, selvom hun havde en aftale. Når hun kommer derind, tager det 2 års udredning og hun skal diagnosticeres med den psykis­ke sygdom transseksualisme, før hun kan få lov at få behandling og støtte til opera­tioner. Mana er harmdirrende over hele det system. ”Der er fire mennesker som skal sidde og bestemme om du er transkønnet nok!”. Hun føler,  hun skal leve op til en 1930’er kvindestereotyp og er bange for, de ikke mener,  hun er kvinde, hvis hun møder op i jeans. Hun har dog, ved hjælp af en helt ny lov gældende fra 1. september i år,  fået lov at skifte CPR­nummer  uden Køn kan være mang ting først at blive kastreret. Det var en bøvlet proces og hun kan pt. ikke komme ind på sit nemID og sin netbank. Hun kan dog alligevel  ikke skjule sin glæde,  da hun fortæller om at hun som følge af ændringen er blevet inviteret til en undersøgelse for livmoderhalskræft. Et CPR­nummer er  et tal, men for Mana er det også en livsbekræftende accept af hendes ret til selv vurdere, hvem hun er inden i. Fysisk er der dog lang vej endnu før Mana kan få sin krop til at matche sit sind. Men den karismatiske kvinde med de brede skuldre, følsomme læber og velplukkede øjenbryn opgiver ikke kampen. For hende er det den eneste måde at få et liv som er værd at leve.

[frame bgcolor=”#b7d17e” version=”light”]
  • Oplevet køn:  Det køn den enkelte føler at have

  • Udtrykt køn: Enhver form for køns­udtryk: Navn, påklædning, adfærd, kropslige udtryk mm.

  • Biologisk køn:  Kommer til udtryk både på det genetiske niveau via kønshormoner og det anatomiske via kroppens kønstegn

Kilde: Transperson.dk

[/frame]

 

Endelig. Et spejl der reflekterer den rette person. Hun er stolt og glad for sit ansigt, men hendes indre er stadig usystematisk og rodet. ”Min lejlighed symboliserer fint mit sind lige nu”

Endelig. Et spejl der reflekterer den rette person. Hun er stolt og glad for sit ansigt, men hendes indre er stadig usystematisk og rodet. ”Min lejlighed symboliserer fint mit sind lige nu”

Mana sprang ud som transkønnet i marts 2013. Førhen kompenserede hun sin personlighed med et hårdt og maskulint ydre. Skællet på venstre skulder er hendes transition. Hammen fra det koldblodede skiftes og en smuk rose kan blomstre op. En rose med spor af en svær tid. Højre skulder skal dækkes med fjer. Fjer der udtrykker hendes feminine og bløde side.

Mana sprang ud som transkønnet i marts 2013. Førhen kompenserede hun sin personlighed med et hårdt og maskulint ydre. Skællet på venstre skulder er hendes transition. Hammen fra det koldblodede skiftes og en smuk rose kan blomstre op. En rose med spor af en svær tid. Højre skulder skal dækkes med fjer. Fjer der udtrykker hendes feminine og bløde side.

Efter endt laserbehandling, som fjerner de sorte hår, skal de røde og hvide skægstubbe stadig holdes nede. En daglig rutine, der minder hende om sit biologiske køn

Hormonbehandlingen har været i gang i et år. Det krævede et vægttab på 30 kg. men sidenhen er musklerne blevet mindre og skuldrene smallere. Et udseende som er i forandring. Et udseende hun begynder at kunne identificere sig med.

Hormonbehandlingen har været i gang i et år. Det krævede et vægttab på 30 kg. men sidenhen er musklerne blevet mindre og skuldrene smallere. Et udseende som er i forandring. Et udseende hun begynder at kunne identificere sig med.

At lægge sin make-up og udtrykke sine feminine sider betyder alt for Mana. Hun går stort set ikke uden for en dør før, at mascaraen ligger perfekt. Angsten for andres tanker om hende er konstant, og efter et overfald, grundet hendes transition, er nervøsiteten vokset

At lægge sin make-up og udtrykke sine feminine sider betyder alt for Mana. Hun går stort set ikke uden for en dør før, at mascaraen ligger perfekt. Angsten for andres tanker om hende er konstant, og efter et overfald, grundet hendes transition, er nervøsiteten vokset

Mana bor i Brabrand, Aarhus, men drømmer om et arbejde og en lejlighed i København - det eneste sted, hvor sexologisk klinik har en afdeling.

Mana bor i Brabrand, Aarhus, men drømmer om et arbejde og en lejlighed i København – det eneste sted, hvor sexologisk klinik har en afdeling.

For blot halvandet år siden gemte hun sig bag sin dybe stemme og det store skæg. Hendes feminine indre blev kompenseret med et maskulint ydre.

For blot halvandet år siden gemte hun sig bag sin dybe stemme og det store skæg. Hendes feminine indre blev kompenseret med et maskulint ydre.

Kønsskifteoperation er 200.000,- væk, men hun drømmer fortsat om, at det en dag bliver hendes tur.

Kønsskifteoperation er 200.000,- væk, men hun drømmer fortsat om, at det en dag bliver hendes tur.