LGBT+ Rådgivningen i Aalborg søger nye rådgivere

LGBT+ Rådgivningen i Aalborg søger nye rådgivere

LGBT+ rådgivningen er et queer-to-peer tilbud til alle, der har spørgsmål om køn, krop eller seksualitet og ønsker at vende dem med nogen i et fortroligt rum. Flere og flere henvender sig til os, og vi har brug for nye kolleger, der vil være med til at gøre en forskel for en stor og mangfoldig målgruppe. LGBT+ Rådgivningen er en del af LGBT+ Danmark, og vi har rådgivningstilbud i både København, Aarhus og Aalborg. Vi har åbent en gang om ugen i hver by, og rådgiver via telefon, mail, chat og samtaler ved personligt fremmøde.  

 

Som frivillig i LGBT+ Rådgivningen får du 

  • Et frivilligjob, hvor du gør en kæmpe forskel for både LGBT+ personer, deres nærtstående og mennesker, som gør sig tanker om deres køn og seksualitet. 
  • En solid uddannelse i rådgivningsmetoder og samtaleteknik over to weekender. 
  • Grundig oplæring på vagter sammen med erfarne kolleger. 
  • Løbende supervision og kompetenceudvikling på bl.a. fælles og lokale opkvalificeringer. 
  • Mulighed for at deltage i en årlig frivilligkonference sammen med LGBT+ Danmarks øvrige frivilliggrupper.  
  • Muligheden for at blive en del af et LGBT+ fællesskab med et stærkt sammenhold, som hjælper og støtter hinanden.  

 

Vores lokale teams består af ca. 8-12 rådgivere og vi er gerne omkring 3-4 på vagt sammen. Vi bestræber os på at have en bred repræsentation af rådgivere med forskellige baggrund, aldre og erfaring. Vi lægger vægt på at have et godt arbejdsmiljø, hvor vi er trygge ved at sparre med og lære af hinanden. Derfor prioriterer vi også fællesskabet i teamet højt gennem sociale arrangementer og fællesmøder. 

 

Vi søger dig, der 

  • er åben omkring din egen køns- og seksualitetsforståelse. 
  • har interesse i eller viden om LGBT+ området. 
  • er omsorgsfuld, god til at lytte og har overskud til at møde andre der, hvor de er. 
  • er et sted i livet, hvor du har overskud til at være et positivt forbillede for andre.  
  • måske har erfaringer med transoplevelser og -forståelser. 
  • måske har erfaring med rådgivning eller med at arbejde med køn, krop og seksualitet i anden sammenhæng (eller er interesseret og i at vide mere).  
  • kan deltage i to uddannelsesweekender hhv. d. 27. og 28 april og 11. og 12. maj i 2024 i København (transport og overnatning betalt). 
  • kan tage to vagter om måneden fra kl. 17:45 til 20:30, deltag i 3 årlige opkvalificeringer, 3 årlige gruppesupervisioner og løbende teammøder i rådgivergruppen.  

 

Praktisk

Rådgivningen har i øjeblikket åbent fra kl. 18-20 om mandagen i Aalborg og har hjemme i Jernbanegade 14 sammen med Headspace og Checkpoint. 

 

Kontakt

Er du interesseret i at blive en del af teamet, så send en ansøgning på max 1. side til frivilligkoordinator Tian Stephansen på hvor du fortæller hvorfor du har lyst til at blive en del af LGBT+ Rådgivningen.  ster Alle 8a, 3. sal 

 

Ansøgningsfrist: 1. april 2024
Vi holder samtaler d. 9. april i Aalborg i tidsrummet 16.30-19.  

OBS! Det er desuden en forudsætning for mulig ansættelse, at man kan komme til rekrutteringssamtale i dette tidsrum.

Læs mere om rådgivningen her.

Du er også velkommen til at kontakte rådgivningsleder Silvia Miglioranza på eller 54 30 00 01, hvis du har nogle spørgsmål. Send gerne en sms og så ringer vi tilbage. 

Er du bosat i Storkøbenhavn? Her søger vi også nye rådgivere!
LGBT+ Danmarks juridiske rådgivning søger nye rådgivere
LGBT+ rådgivningen i København søger nye rådgivere