LGBT+ Danmark søger dygtig digital kommunikatør med sans for medlemsmobilisering og -organisering

Vil du være med til at synliggøre Danmarks største og ældste LGBT+ forenings mange tilbud, sociale indsatser og politiske arbejde? Kan du bygge bro mellem LGBT+ Danmark, majoritetssamfundet, resten af LGBT+ miljøet og foreningens egne medlemmer? 

I stillingen som kommunikationskonsulent får du ansvaret for foreningens interne og eksterne kommunikation på hjemmeside, i nyhedsbreve og på SoMe. Du skal tilrettelægge kommunikationsindsatser for foreningens projekter i både ind- og udland, markedsføre foreningens arrangementer og ikke mindst skabe synlighed omkring LGBT+ Danmarks arbejde for lige rettigheder for alle, der bryder med normer for køn og seksuel orientering. Samtidig får du ansvar for at udvikle, mobilisere og aktivere foreningens medlemsbase samt rekruttere endnu flere medlemmer gennem fx kampagner og strategiske samarbejder. 

Du skal desuden med hjælp fra 1-2 studentermedhjælpere understøtte hele sekretariatet i arbejdet med sociale medier og informationsmateriale på baggrund af den designguide foreningen fik udviklet i 2021.   

 

Vi forventer, at du 

  • har professionel erfaring med mange typer (digital) kommunikation. 
  • har erfaring med mobilisering og organisering af medlemmer og potentielle medlemmer gennem vedkommende kommunikation. 
  • har blik for at koge komplekse budskaber ned og få dem ud over rampen. 
  • kan arbejde inden for rammerne af en visuel identitet og lave lettere grafisk arbejde. 
  • har erfaring med at udvikle og styre en kommunikationsplan for et større projekt eller organisation. 
  • er god til at samarbejde. 

 

Det er en fordel hvis du 

  • har erfaring med WordPress. 
  • har erfaring med datadrevet kommunikation. 
  • har erfaring med kampagner, videoproduktion og at producere events. 
  • har erfaring med mobilisering af medlemmer, som er geografisk spredt over hele landet. 
  • har erfaring med markedsføring – gennem digitale medier, strategiske samarbejder eller andre former for annoncering og evt. søgemaskineoptimering (SEO). 
  • har beskæftiget dig med LGBT+ relaterede emner. 

 

Vi tilbyder 

  • Et job, hvor du og dine kompetencer i høj grad vil komme i spil, hvor faglig udvikling prioriteres, hvor der vil være rig mulighed for at udvikle nye kompetencer, og hvor du selv er med til at udvikle din stilling og dine ansvarsområder over tid.  
  • Et lærerigt arbejdsmiljø, hvor du vil stifte bekendtskab med et bredt udsnit af foreningens arbejdsmetoder.  
  • God mulighed for selv at tilrettelægge og styre din tid.  
  • En arbejdsplads hvor du, din kønsidentitet og dine pronominer bliver anerkendt og anvendt.
  • En plads i et engageret sekretariat af ca. 20 ansatte og mange frivillige, der arbejder hårdt for at forbedre LGBT+ personers rettigheder i både ind- og udland. 

Du får base og daglig arbejdsplads i København.  

LGBT+ Danmark arbejder teambaseret, og du skal være indstillet på et tæt samarbejde med kolleger i teamet for Politik & Kommunikation, samt have øje for samarbejdsflader med andre teams.  

 

Om LGBT+ Danmark 

LGBT+ Danmark er en landsdækkende organisation, der varetager politiske interesser for LGBT+ personer i Danmark og internationalt. Det overordnede mål for foreningen er at skabe varige politiske og sociale forandringer til gavn for LGBT+ personer og øge trivslen blandt LGBT+ personer i ind- og udland. Foreningen står midt i en spændende periode med vækst i både nationale og internationale aktiviteter.    

 

Vilkår og rekrutteringsproces 

Ansættelse finder sted med forventet opstart 1. december. Der er tale om en fast 37-timers stilling. Lønrammen følger i vid udstrækning statens AC-overenskomst.   

 Send en motiveret ansøgning og CV til sekretariatschef Susanne Branner Jespersen på [email protected] senest søndag d. 9. oktober 2022.   

LGBT+ Danmark opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.