LGBT Danmark i Prideugen

Læs her, hvad LGBT Danmark laver i forb. med Copenhagen Pride:

Pride Square

Igen i år kan du fra den 21. august møde LGBT Danmark i deres bartelt på pladsen på Pride square. Her vil der i tidsrummet 12-23 være indendørs servering samt fortovsservering af såvel drikkevarer som udvalgte smørrebrød. Som de sidste par år er det den populære Chateau Vignelaure, der skænkes til priser, der er til at betale. Derudover byder baren selvfølgelig også på øl og vand. I teltet vil der også være forskellige former for events, bl.a. højtlæsning af Niller Pilfinger en af dagene. Det hele i en god stemning og hyggelig atmosfære. Så kom forbi teltet og nyd en forfriskning eller få en snak med os om LGBT-forhold, og giv os feedback på vores arbejde samt input til vores fremtidige arbejde.

Paraden

Lørdag den 24. august er LGBT Danmark også med til paraden gennem Frederiksberg og Indre By. Mød os kl. 12:00 på Frederiksberg Rådhusplads, hvor vi starter ud fra. I år er LGBT Ungdom de eneste med vogn, og det er dem, der vil starte foreningens del af optoget. Derefter vil LGBT Danmarks forskellige grupper komme gående en efter en anført af tre faner med hhv. regnbue-, bi- og transflaget. Kom og gå med os eller se med fra sidelinjen. Vi ser frem til at se dig i løbet af prideugen!

Martin Spangsbro-Pedersen