LGBT Danmark er bekymret over, at der endnu ikke er etableret et behandlingstilbud til transbørn og -unge

De danske myndigheder ignorerer transbørn og -unge.

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, har i dag sendt et åbent brev til sundhedsminister, Sophie Løhde, hvor dette påpeges.

Unge transpersoner har ringere psykosocial sundhed end resten af befolkningen. Det er stærkt kritisabelt, at sundhedsvæsenet ikke tilbyder disse unge mennesker den nødvendige behandling. Vi kan som samfund ikke være bekendt, at transbørn og -unge skal betale prisen for årtiers laden stå til.

Landsforeningen beder derfor sundhedsministeren om at handle, så disse unge mennesker ikke får varige, uoprettelige skader på grund af de manglende behandlingsmuligheder.

Brevet kan læses i sin helhed her: Aabent brev – LGBT Danmark til Sundheds- og aeldreminister.