LGBT Danmark deltager i Grundlovsoptoget for demokratiske rettigheder

Fredag den 5. juni går et grundlovsoptog gennem København. I år markerer optoget 100-årsdagen for, at de 85 % af befolkningen (kvinder og tyende), som stod uden for demokratisk indflydelse, opnåede valgret. LGBT Danmark deltager selvfølgelig i fejringen heraf, og inviterer alle interesserede til at gå sammen med os.

Alle LGBT´ere er hjerteligt velkomne til at tage del i luftningen af vores nye LGBT-faner og at gå med i optoget. LGBT Danmark arbejder for ligestilling, og ønsker derfor både at vise vores støtte til og at fejre, at demokratiet fik et betydeligt skub i den rigtige retning, da kvinder og tyende fik valgret. Samtidig mener vi, at det er vigtigt, at LGBT er synlige i sådanne sammenhænge.

Vi mødes kl. 9.30 ved udenfor Østerport St. og samles omkring fanerne (herunder), så vi kan gå i samlet LGBT-flok under optoget.

Banner

Program for Grundlovsoptoget:
Kl. 9.30 Samling og opstilling på Grønningen, Kastellet
Kl. 10.30 Afgang.
Kl. 11.30 Ankomst til Christiansborg, hvor der vil være taler og underholdning.

Se også eventet på Facebook: https://www.facebook.com/events/713952162035279/

Vel mødt!

/Feministisk arbejdsgruppe under LGBT Danmark