LGBT Danmark begejstrede for regeringens forslag om frit juridisk kønsskifte

Regeringen har fremsat sit forslag om frit juridisk kønsskifte, og foreslår at det for fremtiden skal foregå uden kirurgi og uden diagnose.

Læs mere om regeringens forslag om frit juridisk kønsskifte her: http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2014/transkønnede-får-lettere-adgang-til-juridisk-kønsskifte

LGBT Danmark har fulgt hele processen tæt, og har bl.a. mødt arbejdsgruppen, hvor foreningen har præsenteret sine synspunkter: LGBT Danmark ønsker netop en model uden kirurgi og uden diagnose (http://panbloggen.wordpress.com/2013/05/17/mode-med-arbejdsgruppe-om-konsskifte/).

LGBT Danmark har for nylig også pointeret overfor regeringen, at når den skulle lægge sig fast på en model skulle det være den helt frie – det vil ikke være nok blot at opgive kastrationskravet (http://lgbt.dk/nu-skal-regeringen-vaelge-model-for-juridisk-konsskifte-vaelg-den-rigtige/). Det skal være den enkeltes valg – og nu bliver det sådan.